Når politi møder aktivister i hårde kampe en lørdag aften i december ved Ungdomshuset på Nørrebro, er det ikke kun en isoleret københavnsk begivenhed. For den ene parts vedkommende bliver kampen tværtimod betragtet som led i en større magtkamp, der går på tværs af landegrænser. Men netop den kendsgerning, at aktivisterne i stort tal kom fra udlandet, var med til at øge volden og ødelæggelserne.
Sådan lyder vurderingen fra politi og eksperter efter weekendens uroligheder, som første til, at 273 demonstranter blev anholdt. Heraf blev godt 180 danske aktivister løsladt igen i løbet af i går, mens politiet valgte at beholde enkelte danske samt 84 udenlandske unge fra især Sverige, Norge, Tyskland og Holland i forvaring.
Ifølge chefpolitiinspektør Per Larsen fra Københavns Politi var det store antal udenlandske aktivister en væsentlig årsag til, at det, der skulle have været en demonstration imod planerne om at lukke Ungdomshuset, udviklede sig til et kaos af vold, brand og ødelæggelse.
– Dette her kunne de unge i huset formentlig ikke stoppe, fordi de havde inviteret så mange udlændinge med en rabiat indstilling. Jeg tror, at de mere eller mindre var tvunget til at gennemføre det, siger Per Larsen til Ritzau.
De omtalte invitationer omfatter en tekst på Ungdomshusets hjemmeside, som direkte opfordrer "Troublemakers of the world" (verdens ballademagere) til at komme til Danmark og yde støtte.
Ifølge René Karpantschof, som er forsker ved Institut for Sociologi på Københavns Universitet og kender det autonome miljø, skal ordet ballademager dog ikke tages helt bogstaveligt.
– Det ord bliver brugt med et glimt i øjet, men der er ingen tvivl om, at kredsen omkring Ungdomshuset tilhører en meget internationalt orienteret bevægelse, som også omfatter grupper som Globale Rødder og Antifascistisk Aktion. Der findes en gruppe af unge over hele Europa, som føler sig åndsbeslægtede indbyrdes, og som jævnligt besøger hinanden, for eksempel omkring punk-koncerter, forklarer René Karpantschof.
Han deler dog ikke opfattelsen af de tilrejsende udlændinge som rabiate ballademagere, der rejser rundt i Europa og leder efter et godt slagsmål.
– For at forstå denne gruppe, må man indse, at der er tale om mennesker, som frygter, at den livsstil, de ønsker at praktisere, er ved at blive udslettet. Og derfor er de parate til at gå imod politiet, hvis det ikke kan være anderledes, siger René Karpantschof, som dog erkender, at der kan være flere "særligt erfarne demonstranter" blandt udlændingene.
Henning Eichberg er lektor ved Syddansk Universitet og har forsket i politiske bevægelser.Han er i en periode kommet i Ungdomshuset, fordi hans søn tidligere var tilknyttet det autonome miljø.
Han er enig i, at de udenlandske unge ikke nødvendigvis er mere rabiate end de danske, men giver alligevel politiet ret i, at de skærper konflikten.
– De, som færdes i miljøet omkring Ungdomshuset og lignende miljøer i udlandet, er alle unge, der føler sig dybt fremmedgjorte over for det omkringliggende samfund, globaliseringen og kapitalmagten. Men jeg tror, at hvis man er kommet hertil fra Tyskland eller Holland, vil man være dobbelt fremmedgjort. Man har ikke nogen fingerspidsfornemmelse for, at danske politifolk almindeligvis er helt venlige mennesker.Man ser kun en kampklædt fjende og har måske hørt myter om, hvor umenneskelige de er, siger Henning Eichberg.
Han vurderer derfor, at demonstrationer, der får et mere internationalt præg, generelt vil udvikle sig voldsommere end et sammenstød mellem danske aktivister og dansk politi. Han nævner som eksempel urolighederne omkring EU-topmøderne i Göteborg og Genova i 2001, som begge havde mange tilrejsende demonstranter og fik et meget voldsomt forløb.
Henning Eichberg peger i øvrigt på demonstrationerne i forbindelse med verdenshandelsorganisationen WTO's topmøde i Seattle i 1999 som det første eksempel på den nye globalt aktivistiske tendens, som lørdagens uroligheder på Nørrebro hører til de mere yderligtgående udslag af.
– I første omgang ser de unge sig som mennesker, der kæmper for mellemfolkelig solidaritet, men begivenhederne på Nørrebro denne weekend viser, at der kan være små skridt derfra og til meget mere voldsomme ting, siger han.
Fra politisk hold blev Ungdomshus-aktivisternes ødelæggelser i går mødt med fordømmelse. Justitsminister Lene Espersen (K) slog fast, at demonstranternes optræden ikke var et demokrati værdigt. Og Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), sagde, at hun nu ikke ser nogen anden løsning, end at politiet rydder Ungdomshuset.
– Det, som skete, var på alle måder ubehageligt og forkasteligt. Det er helt uforståeligt, at det skulle komme dertil. Jeg nåede lige at glæde mig over, at det gik så fredeligt ved demonstrationen i torsdags. Jeg håber, at det var mange bøller fra udlandet, som var med til at give det her forløb, og jeg tror, at det har fjernet den sympati, som ellers var for Ungdomshuset, siger overborgmesteren til Ritzau.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Leder side 6