Selvom gadebilledet i København denne sommer har været præget af færre udenlandske tiggere og såkaldte roma-lejre end på samme tidspunkt sidste år, er søgningen til tilbuddene for udenlandske hjemløse stort set den samme som i 2017. Sådan lyder meldingen fra Kirkens Korshær og Frelsens Hær, der begge hjælper udenlandske migranter.
En optælling fra Kirkens Korshærs tilbud til udenlandske hjemløse, Kompasset, viser, at der i gennemsnit har været 63 besøgende hver dag fra januar i år til og med juni måned mod i gennemsnit 69 besøgende i samme periode sidste år. I juni 2018 var der 65 besøgende hver dag mod 60 besøgende om dagen i samme måned sidste år, og i juli har der været 59 besøgende hver dag mod 69 besøgende på samme tidspunkt sidste år.
”Vi oplever stor søgning til Kompassets forskellige tilbud, og faldet i besøgstal er så lille, at vi ikke kan konkludere, om der generelt er blevet færre hjemløse i hovedstadsområdet. Det lille fald kan hænge sammen med den varme sommer, der gør det mindre oplagt at besøge Kompasset. Det kan også være, at nogle af de, der kommer fra Syd- og Østeuropa, er blevet der på grund af bedre konjunkturer. Det er klart, at der er blevet færre tiggere i indre by på grund af tiggeriloven og lejrloven fra sidste år. Folk søger ud af København for ikke at få bøder, da politiet er meget opmærksom på deres færden i den indre by. Det har skabt en større geografisk spredning af de hjemløse,” siger lederen af Kompasset, Christian Cramon.
Han forklarer, at den skærpede straf for tiggeri og forbuddet mod at slå lejr, der blev indført af et flertal i Folketinget sidste år, har skabt frygt blandt Kompassets brugere for at blive anholdt.
”Vores indtryk er, at man er blevet mere påpasselig med at sove flere sammen på grund af lejrforbuddet, og at flere derfor sover alene. Det betyder, at den enkelte er mere udsat for overfald og tyverier, og det skaber en større utryghed,” siger Christian Cramon.
Godt 9 ud af 10 af Kompassets brugere er mænd, og to tredjedele stammer fra andre EU-lande som Rumænien, Bulgarien og Polen. En tredjedel kommer fra vestafrikanske lande eller andre dele af verden. Mange i den gruppe har opholdstilladelse i et andet EU-land og befinder sig derfor lovligt i Danmark.
I Frelsens Hærs varmestue, Pakhuset på Christianshavn, hvis brugere primært er udenlandske hjemløse, er behovet for hjælp også lige så stort som sidste år.
”Vi hjælper typisk mellem 80 og 140 mennesker på en dag. Lige efter, at tiggeriloven blev indført, oplevede vi et markant fald i antallet af brugere med romabaggrund. I øjeblikket ser vi mange fra Vestafrika og Østeuropa. Besøgstallet går meget i bølger, og det er svært at se et mønster,” siger lederen af Pakhuset, Arno Steen Andreasen.
Den seneste hjemløse tælling fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, foretaget sidste år i uge 6, viste, at der var omkring 400 udenlandske hjemløse ud over de godt 6600 danske hjemløse.
Ifølge seniorforsker Lars Benjaminsen fra Vive er tallet usikkert.
”Det er en flygtig gruppe af hjemløse, fordi de kommer hertil og rejser igen. De er ikke registreret her i landet og har ikke noget cpr-nummer og bruger hovedsageligt frivillige tilbud i modsætning til danske hjemløse, der bruger velfærdssystemets ydelser og derfor er lettere at følge,” siger Lars Benjaminsen.