Udenlandske læger kan være løsningen på lægemangel. Men bureaukrati står i vejen

Udenlandske læger kan afhjælpe dansk lægemangel, men blandt andet lange sagsbehandlingstider forhindrer dem i at opnå autorisation. Flere penge har ikke haft den ønskede effekt, erkender politiker

"Vi er alle interesseret i, at læger fra andre lande bliver klædt på både fagligt og sprogligt til at kunne fungere som læger i Danmark, men den ventetid, vi byder dem, giver simpelthen ingen mening," siger Helga Schultz, formand for Yngre Læger.
"Vi er alle interesseret i, at læger fra andre lande bliver klædt på både fagligt og sprogligt til at kunne fungere som læger i Danmark, men den ventetid, vi byder dem, giver simpelthen ingen mening," siger Helga Schultz, formand for Yngre Læger. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Flere danskere end nogensinde har ikke en fast læge. Det drejer sig konkret om 219.000 danskere, viser de seneste tal fra Praktiserende Lægers Organisation, PLO.

Men den akutte lægemangel behøvede slet ikke at være så stor, lyder opråbet fra speciallæge i ortopædisk kirurgi Lars Bech. Som han skrev i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad forleden, ligger løsningen ifølge ham lige for: Fjern de bureaukratiske regler for læger, der er uddannede fra lande uden for Norden og EU. 

“I dag er der et overbureaukratisk system, der forhindrer udenlandske læger i at komme i gang i Danmark, og derfor opgiver disse læger på forhånd og tager til et andet land med færre regler. Den nemmeste, billigste og hurtigste måde at afhjælpe lægemanglen på er at rekruttere læger uden for EU,” skriver han.

Lars Bechs kritik går blandt andet på de lange sagsbehandlingstider i Styrelsen for Patientsikkerhed. Allerede i februar udtalte Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, at sagsbehandlingen tager “alt for lang tid“. På det tidspunkt tog det styrelsen tre år at vurdere, om lægens uddannelse er egnet til at blive afprøvet i praksis. Og det selvom selve vurderingen som udgangspunkt kun tager mellem to og fem dage.

Helga Schultz, der er formand for Yngre Læger, mener også, at det i dag er for besværligt for udenlandske læger at blive autoriseret i Danmark.

“Det er det helt afgjort. Vi er alle interesseret i, at læger fra andre lande bliver klædt på både fagligt og sprogligt til at kunne fungere som læger i Danmark, men den ventetid, vi byder dem, giver simpelthen ingen mening.”

Nyhedsmediet Dagens Medicin har også beskrevet, hvordan ventetiden får udenlandske læger til at forlade Danmark igen. Det gælder blandt andet den canadiske anæstesiolog Alexandre Lefebvre, der arbejdede gratis på Rigshospitalet i ét år, før han og sin danskfødte hustru, der også er læge, valgte at flytte tilbage til Canada. Helga Schultz har hørt om flere lignende eksempler, ligesom hun i sit arbejde har mødt udenlandske læger, der arbejder på plejehjem eller i Fakta, mens deres ansøgning samler støv på et skrivebord.

“Vi har faktisk i perioder inviteret læger herop: ‘Vi mangler jer, vil I ikke godt komme?’ Når man inviterer folk, må man også behandle dem med en vis form for respekt. Det er ikke mit indtryk, at de forventer guld og grønne skove, men de regner med at blive behandlet rimeligt,” siger Helga Schultz.

Kunne gøre en kæmpe forskel

Ifølge en undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand var der 1224 ansøgninger, som afventede styrelsens vurdering pr. 30. juni 2021. Spørgsmålet er, hvor meget det reelt vil afhjælpe lægemanglen, hvis de udenlandske læger fik deres autorisation hurtigere.

“Tallet svarer næsten til to årgange af uddannede kandidater, men hvor meget de kan byde ind med, kan være forskelligt. I områder, hvor der mangler en praktiserende læge, kan en enkelt udenlandsk læge betyde, at 1500 patienter med et trylleslag får deres egen læge. Nogle steder kan én enkelt læge altså gøre en kæmpe forskel, og andre steder vil den udenlandske læge betyde, at arbejdsgangene kan køre lidt lettere,” siger Helga Schultz.

Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne afsatte sidste år 23 millioner kroner til at nedbringe sagsbehandlingstiden. Pengene er blandt andet blevet brugt til at ansætte 10 nye medarbejdere, som har til opgave at behandle ansøgningerne.

På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside fremgår det, at man aktuelt behandler ansøgninger, som er modtaget i april 2019, og at man i midten af 2024 vil gå i gang med at behandle ansøgninger fra 2022. 

Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund havde afgjort forventet, at midlerne havde haft en større effekt på sagsbehandlingstiden. Han kalder ventetiden for de udenlandske læger "uacceptabel".

"Vi står i en situation, hvor vi har akut mangel på sundhedspersonale, herunder læger. Derfor er det helt afgørende, at vi kan gøre brug af de kompetencer, som dygtige læger fra lande uden for Norden og EU besidder, når de har gennemgået et forløb, der sikrer, at sprog- og kvalifikationskrav er på plads. Det skal bureaukratiske benspænd ikke forhindre. Det er både til skade for det danske sundhedsvæsen, samfundsøkonomien og for de dygtige udenlandske læger, hvis ressourcer vi har så dramatisk behov for," siger Peder Hvelplund, der vil bede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) redegøre for, om problemet skyldes økonomi eller andre faktorer.

Diskussion om sprogkrav

Speciallæge Lars Bech kritiserer i sit debatindlæg også myndighederne for generelt at stille for store sprogkrav til lægerne, der har taget deres uddannelse uden for Norden og EU. Den gruppe skal i dag bestå den såkaldte danskprøve 3, som svarer til afgangseksamen i en dansk niende klasse, mens det tilsvarende ikke er tilfældet for udenlandske læger med en uddannelse fra Norden eller et EU-land.

Der er dog tidligere blevet advaret mod at lempe på sprogkravene. Danske Regioner foreslog i 2019, at alle udenlandske læger skal sprogtestes for at sikre, at patienter og pårørende ikke havner i situationer, hvor de ikke forstår, hvad lægen siger.

I 2020 viste en undersøgelse fra Region Nordjylland for eksempel, at 44 procent af de adspurgte danske læger, 57 procent af sygeplejerskerne og 71 procent af lægesekretærerne oplever, at udenlandske læger har væsentlige udfordringer med sprog og kommunikation.

Angående de lange sagsbehandlingstider oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed, at bevillingen på 23 millioner kroner har sikret, at man nu – i modsætning til tidligere – er i stand til at behandle flere ansøgninger, end man modtager. For at komme til bunds i bunken af ansøgninger kræver det dog en permanent ændring af gebyrmodellen, lyder det i et skriftligt svar fra styrelsen:

"Den nuværende gebyrmodel betyder, at styrelsen kun får indtægter for de sager, der ender med en autorisation – og ikke for de mange ansøgninger, som vi bruger ressourcer på, men som ender med et afslag. Det bevirker, at der er en grundlæggende ubalance mellem ressourcebehov og finansiering (...) Det er denne gebyrmodel, der til stadighed har skabt sagspukler."