Prøv avisen

Udenlandske statsborgere kan afgøre kommunalvalg

I København og i flere kommuner rundt om hovedstaden er der forholdsvis mange udenlandske statsborgere, og dermed kan deres stemmer blive tungen på vægtskålen, når borgmesterposterne skal fordeles. Her en tidligere afstemning i Hvidovre. Foto: Miriam Dalsgaard/ritzau

I 13 kommuner er mere end 10 procent af vælgerne til kommunalvalget ikke danske statsborgere. Det kan afgøre valg lokalt, siger flere eksperter

Flere steder bliver kommunalvalget en yderst tæt affære. Så tæt at få hundrede stemmer kan afgøre, om det bliver den ene eller anden blok, der får flertal.

Det gælder blandt andet i Høje-Taastrup Kommune nær København, hvor et enkelt mandat skilte blå og rød blok ved kommunalvalget i 2013.

Høje-Taastrup Kommune er samtidig en af de 13 kommuner, hvor mere end 10 procent af de stemmeberettigede ikke har dansk statsborgerskab, viser tal, som Kristeligt Dagblad har udregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

I alt 15,6 procent af kommunens vælgere har ikke dansk statsborgerskab, og det kan potentielt afgøre, hvem der bliver borgmester. Spørgsmålet deler da også to af borgmesterkandidaterne i Høje-Taastrup. Den siddende borgmester, Michael Ziegler fra De Konservative, får efter eget udsagn selv stemmer fra indvandrere og ser gerne, at udenlandske statsborgere fastholder stemmeretten ved kommunalvalg, mens første viceborgmester i samme kommune, Lars Prier fra Dansk Folkeparti, er af den modsatte opfattelse.

”Jeg synes, at man burde være dansk statsborger for at stemme,” siger Lars Prier.

Den høje andel af udenlandske statsborgere, der kan stemme, er især et storkøbenhavnsk fænomen. I Ishøj Kommune udgør andelen af udenlandske statsborgere, der kan stemme, 20,7 procent. I Københavns Kommune drejer det sig om 15,7 procent af de stemmeberettigede, og i Brøndby Kommune er 15 procent af vælgerne ikke danske statsborgere. På landsplan er 7,9 procent af de stemmeberettigede udenlandske statsborgere.

De mere end 360.000 udenlandske statsborgere med stemmeret ved valget på tirsdag er generelt en gruppe, der kan blive stadig vigtigere ved kommunal- og regionsrådsvalgene. Det siger professor mso Yosef Bhatti, der forsker i valgdeltagelsen til kommunalvalg, ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Siden 2013 er andelen af udenlandske statsborgere, der kan stemme, steget med mere end 60.000 personer. Knap 52.000 af de nye vælgere er EU-statsborgere, mens 8.000 er statsborgere i et land uden for EU.

”Det er en gruppe, der bliver større og større, så selvom folk ikke i så høj grad benytter sig af stemmeretten, er det en gruppe, som flere steder potentielt kan være afgørende,” siger Yosef Bhatti og henviser til, at lidt over en tredjedel af de udenlandske statsborgere stemte ved det seneste kommunalvalg i 2013.

”Men der, hvor valget er tæt, og hvor der også bor mange udenlandske statsborgere, kan det have en betydning, og det er jo i det hele taget interessant, at 360.000 flere kan stemme ved et kommunalvalg end ved valg til Folketinget,” siger Yosef Bhatti.

Yosef Bhatti vurderer, at en del EU-statsborgere i Danmark særligt fra nye EU-lande ikke nødvendigvis stemmer, da de ofte kun har boet i landet i kortere tid.

Ifølge historiker og professor emeritus Uffe Østergaard handler debatten om udenlandske statsborgeres valgdeltagelse om to forskellige opfattelser af integration.

”Der er to holdninger i spil. Den ene er, at man håber, at stemmeretten vil betyde aktivitet, inklusion og integration, der måske ikke ser traditionelt dansk ud, men som er dansk på en måde: En slags bindestregs-danskhed, hvor man er dansk-tyrkisk, dansk-palæstinensisk og så videre. Men vi ved ikke, om det sker. For samtidig er der dem, der ser parallelsamfund, hvor udlændinge bygger deres egne institutioner. Som fædregruppen og trossamfundet, som kritikerne mener er udtryk for et parallelsamfund, der uden om retssystemet erklærede våbenhvile i bandekrigen,” siger Uffe Østergaard.

Når udenlandske statsborgere kan stemme ved kommunalvalg i Danmark, skyldes det dels Maastricht-traktaten fra 1992, der gav EU-statsborgere mulighed for at stemme i andre EU-lande, og dels dansk lovgivning fra 1981, som betyder, at udenlandske statsborgere, der har boet i Danmark mere end tre år, kan stemme ved kommunal- og regionsrådsvalg.

Ligesom Yosef Bhatti vurderer professor Peter Kurrild-Klitgaard, der forsker i dansk politik og valgsystemer ved Københavns Universitet, at det stigende antal udenlandske statsborgere med stemmeret kan få en reel betydning ved det forestående valg.

”Det er klart, at når indvandrere, særligt fra ikke-vestlige lande, tenderer til at stemme mere til venstre for midten, kan det få en betydning lokalt. Meget ofte er det tæt løb ved kommunalvalget, og derfor kan det ikke udelukkes, at et valg kan afgøres af stemmer fra de udenlandske statsborgere,” siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Tilbage i Høje Taastrup er udenlandske statsborgeres politiske hældning ikke det eneste, der bekymrer Dansk Folkepartis Lars Prier. Hans indvending imod, at de udenlandske borgere kan stemme, er snarere principiel.

”Jeg mener, at der er en overvægt af de udenlandske statsborgere fra ikke-vestlige lande, som ikke er godt nok integreret. Og det er alligevel 10 procent af dem, der kan stemme her i kommunen. Og så er der jo også en tendens til, at den gruppe stemmer til venstre for Socialdemokratiet,” siger Lars Prier med henvisning til, at 9,1 procent af de stemmeberettige udenlandske statsborgere i kommunen er fra lande uden for EU.

Michael Ziegler medgiver da også, at udenlandske statsborgere traditionelt er venstreorienterede.

”Det er rigtigt, at der har været en tradition for, at de stemte til venstre for midten. Men sådan behøvede det jo ikke at være. For mange af dem er kommet til Danmark med grundlæggende borgerlige værdier i bagagen. Altså om at tage vare på sig selv og familien. De kommer ikke med en grundlæggende socialistisk profil. Jeg tror, at vi har været for sløve med at få dem fanget. Men her betyder det helt sikkert noget, at vi har en konservativ kandidat med tyrkisk baggrund. Det har en betydelig værdi, ligesom det betyder noget, at vi har en konservativ kandidat fra Sengeløse, der er lokalt forankret,” siger Michael Ziegler.