Prøv avisen

Udeskole styrker både læring og trivsel

Ved at flytte undervisningen ud af klasselokalet fem timer om ugen opnår skoler bedre faglige resultater, samtidig med at eleverne trives og får bevæget sig mere, viser ny forskning. Men forsudsætningen er, at undervisningen er godt forberedt og bliver efterbehandlet hjemme i klassen. – Arkiv Foto: Morten Mejnecke/ritzau

I dag offentliggøres en rapport, som viser, at elever bliver gladere for at gå i skole, bevæger sig mere og føler, de lærer mere, når dele af undervisningen foregår andre steder end på skolen. Men det er vigtigt, at udeskole ikke ses som en event, men en del af et forløb

Nogle skoleelever løber rundt i skoven for med deres iPads at tage billeder af blomster, træer, sten og andre ting fra naturen, som de derefter skal klippe en lille film sammen om.

Andre er taget med bussen til Moesgaard Museum for at lære om vores tidlige historie med museets ansatte eksperter som hjælp.

Atter andre er kun lige gået uden for skolen, hvor de foretager beregninger af såvel parkeringspladsens areal som arealet af ruderne i de parkerede biler.

Fænomenet kaldes samlet for udeskole, og det er ikke alene et af den danske folkeskoles mange nye satsningsområder, det er også en eksportsucces – og hvis det gribes rigtigt an, kan det øge elevernes udbytte af undervisningen.

Det er en af konklusionerne i rapporten ”Følgeforskning fra udvikling af udeskole”, som offentliggøres i dag i forbindelse med, at der afholdes national udeskolekonference på professionshøjskolen VIA University College i Aarhus.

”Vi har set på i alt 64 skolers arbejde med at integrere udeskole i fagene dansk, matematik og natur og teknologi, og vi kan se, at rigtigt grebet an er eleverne både rigtig glade for det, de bevæger sig mere, og de føler, at de lærer mere. Men vi kan også se, at aktiviteter uden for skolen skal være en del af et forløb, en samlet strategi for at påvirke elevernes læring. Hvis det bare bliver en enkeltstående event, har det ingen betydning,” siger Niels Ejbye-Ernst ph.d., underviser på VIA University College og leder af projektet ”Udvikling af udeskole”, som siden 2014 har arbejdet med at indsamle erfaringer fra skoler landet over med undervisningen uden for skolen.

603 elever har i undersøgelsen besvaret et spørgeskema, hvor de skulle vurdere udeskole-forløbene på en skala fra 1 til 10. I gennemsnit får den sociale trivsel vurderingen 8,4, bevægelse vurderes til 7,6, men det faglige udbytte får 5,9 i gennemsnit.

Det er ikke umiddelbart målbart, i hvor høj grad de involverede elever forbedrede deres faglige standpunkt i forhold til de nationale test, men ifølge Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved VIA University College, skal udeskolens værdi også primært ses som en god metode til at få den variation i undervisningen, som er nødvendig, hvis eleverne skal holde motivationen oppe i den nye, forlængede skoledag.

”Elever skal ikke nødvendigvis undervises så meget uden for skolen som muligt. Men vi kan se, at nogle få, velvalgte og godt forberedte forløb uden for skolen, som er godt integreret i den faglige undervisning, kan bidrage til, at skolen lykkes,” siger han.

Et andet forskningsprojekt, TeachOut, som Trygfonden står bag, tyder imidlertid på, at et regelmæssigt, gentaget forløb giver det største faglige udbytte.

I dette projekt indgår over 1000 elever fra 48 skoleklasser på en række skoler landet over. De 28 klasser havde i skoleåret 2014-2015 et fast forløb med fem timers udeskole om ugen, mens de 20 andre i samme periode havde omkring halvanden times udeskole om ugen – og deres faglige udbytte er målbart mindre, påpeger Erik Mygind, studielektor ved Københavns Universitet og projektleder for TeachOut.

”Vores resultat er så tydeligt, at man fra politisk hold kunne overveje, om udeskole skal været fast punkt på skoleskemaet,” siger han.

Det at flytte dele af undervisningen uden for skolens område er en særlig skandinavisk skoletradition, som går langt tilbage i tiden.

Men selvom adskillige generationer af danske skoleelever har været i skoven, på Frilandsmuseet eller med biologilæreren henne i den lokale mose for at fiske efter vandkalve, går selve betegnelsen udeskole kun tilbage til 1999, og først med folkeskolereformen fra 2013 skiftede det fra at være noget, lokale ildsjæle engagerede sig i, til at være en del af den samlede satsning på skoleområdet.

Samtidig er der stadig flere skoler, der får en særligt uddannet udeskolevejleder på linje med for eksempel læsevejlederne.

I takt med, at der er kommet mere faste begreber og struktur på fænomenet udeskole, har det tilmed udviklet sig til en dansk eksportsucces til flere lande.

Andreas Rasch-Christensen oplyser således, at konsulenter fra VIA University College alene i år har afholdt 20 kurser i udeundervisning for lærere i den kinesiske by Chengdu:

”Når kineserne søger hjælp til skoleudvikling i Danmark, er det ikke for at uddanne bedre matematiklærere. Men der er mange ting, den kinesiske skole ikke gør, som vi har gode traditioner for herhjemme. For eksempel at flytte eleverne ud af klasseværelset.”