Udflytning af arbejdspladser kan ændre syn på landområder

Eksperter er enige om, at udflytningen af 3900 statslige arbejdspladser ikke redder yderområderne. Men den kan ændre kulturen i embedsapparatet, og det kan blive en stor fordel for både landbrug og industri, mener fremtidsforsker

I det kommende år skal 3900 arbejdspladser flyttes væk fra hovedstaten og ud i landdistrikterne bebudede regeringen onsdag.
I det kommende år skal 3900 arbejdspladser flyttes væk fra hovedstaten og ud i landdistrikterne bebudede regeringen onsdag. Foto: Mads Jensen

3900 statslige arbejdspladser skal de kommende år flyttes ud i landet fra hovedstaden.

Det var budskabet fra ikke færre end fire topministre, som med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen i går præsenterede udspillet ”Bedre balance.” Det er over ti procent af de statslige jobs i København, der flyttes ud til 38 byer.

Og operationen kan få en positiv betydning for yderområderne, mener direktør Jesper Bo Jensen fra Fremforsk, Institut for Fremtidsforskning.

Instituttet har for nylig bidraget til en hvidbog fra organisationen Danmark på Vippen, hvor en af konklusionerne er, at den fortsatte koncentration af befolkningen i storbyer hæmmer muligheden for økonomisk vækst i fremtiden.

”At Søfartsstyrelsen bliver flyttet til Korsør har selvfølgelig ikke direkte indflydelse på den økonomiske vækst. Men udflytningen af statslige arbejdspladser har en stor betydning for den storbyrettede kultur blandt embedsmænd,” siger Jesper Bo Jensen.

”Når Naturstyrelsen bliver flyttet ud i nærheden af landbruget, får man en helt anden opfattelse af, hvad det vil sige at være landmand. Hvis man bor i København, ser man måske landmanden som en, der bare render og beklager sig over alle mulige begrænsninger i mulighederne for at drive landbrug, og det synes man er noget pjat. Men som nabo til en landmand bliver man bedre orienteret om de faktiske forhold i landbrug og industri.”

I den nyligt offentliggjorte hvidbog peger forskerne fra Fremforsk på, at Danmark i de seneste ti år har haft en væsentlig lavere økonomisk vækst end nabolande som Tyskland, Storbritannien og Sverige.

I Danmark er stadig flere ansat i serviceerhverv i byerne, som præges af lav produktivitet, mens stadig færre arbejder i industri og landbrug, som typisk ligger i yderområderne.

Industrien har haft stor vækst, men den kunne have været endnu større, hvis der havde været mere kvalificeret arbejdskraft til rådighed, for eksempel i Vestjylland, påpeges det.

Ifølge Jesper Bo Jensen mangler vi herhjemme fokus på, at vi skal leve af produktionserhverv og ikke alene kan leve af service. Produktionen af korn og slagtesvin er faldet de senere år, fordi de centrale myndigheder har været så optaget af at harmonisere produktionsvilkårene.

Der gælder de samme, stramme regler for gødning, uanset hvordan jordbundsforholdene er, og myndighederne vil blive mere opmærksomme på, hvor uhensigtsmæssigt det er, når de selv bor der, mener Jesper Bo Jensen.

I tænketanken Kraka afviser økonom Nikolai Kaarsen, at centraliseringen i byerne skulle være årsag til, at den danske produktion er faldet de senere år. Og at Danmark vil få mere vækst, hvis det lykkes at flytte flere mennesker fra by til land.

”Forskningen taler i præcis den modsatte retning, hvilket blandt andet Produktivitetskommissionen har påpeget. Undersøgelser fra for eksempel USA viser også, at jo flere, der flytter ind til byerne, jo mere produktiv bliver man,” siger Nikolai Kaarsen.

Ifølge Kraka er det heller ikke nogen universalløsning at flytte statslige arbejdspladser væk fra hovedstaden.

”Fra 2004 til 2010 flyttede Storbritannien 20 procent af de statslige arbejdspladser ud af London, men det havde ingen målbar effekt på den private beskæftigelse. I Danmark har vi ikke tilstrækkeligt med materiale til at kunne undersøge effekten af udflytning af statslige arbejdspladser endnu, men vi har så set på den modsatte situation, nemlig kasernelukninger, hvor statslige arbejdspladser er nedlagt i yderområderne. Her kunne vi heller ikke måle nogen effekt på den private beskæftigelse,” siger økonomen.