Prøv avisen

10 år efter kommunalreformen: Udkantskommuner rykker i hver sin retning

Nogle steder har kommunalreformen ført til vækst, mens andre af de nye kommuner sakker bagud og kæmper med ledighed og fraflytning. Foto: Tycho Gregers/ritzau

Der er stor forskel på, hvor godt kommunerne klarer sig efter kommunalreformen. Særligt i yderkommunerne er der store variationer

Det kan godt være, at dansk økonomi er præget af et opsving. Det har man dog ikke mærket meget til i Guldborgsund Kommune.

Kommunen, der omfatter Falster og en del af Lolland, har i perioden 2008-2015 mistet 14 procent af sine arbejdspladser. Noget kan forklares med finanskrisen, men ifølge borgmester John Brædder fra Guldborgsundlisten bærer kommunalreformen en stor del af skylden for den dårlige statistik. Markant anderledes ser det ud i eksempelvis Billund Kommune, hvor der har været stor jobfremgang.

Forskellen beskriver ganske præcist det generelle billede, som tegner sig hos de danske provinskommuner, 10 år efter at kommunalreformen trådte i kraft i 2007 og samlede landets 271 kommuner til 98. Nogle steder har sammenlægningen ført til vækst, mens andre af de nye kommuner sakker bagud og kæmper med ledighed og fraflytning.

Og det er netop svært at udlede en overordnet konklusion på, om ”vor genera-tions største reform af den offentlige sektor”, som daværende indenrigsminister og nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kaldte kommunalreformen, har haft positiv eller negativ betydning, siger Jens Blom-Hansen, som er professor i statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han har fokus på kommunerne og deres forvaltning.

”Det var en stor, kompleks reform, der har virkninger og vinkler på alle steder og sider. Man kan ikke sige entydigt, om kommunalreformen er en succes eller fiasko,” siger han.

Et målbart parameter er jobfremgangen, og her taler en undersøgelse udgivet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i januar sit tydelige sprog om et kommunalt landskab med stor variation. For mens eksempelvis Billund Kommune går kraftigt frem, har især Lolland og Guldborgsund haft det svært. Kommunalreformen er den store synder, fortalte borgmesteren i Guldborgsund, John Brædder, til TV Øst i januar.

”Når vi trykker på nogle effektiviseringsknapper, så kan man som borger direkte mærke det ude i lokalsamfundet. Vi har kunnet se med reformen, at når man lukker fem rådhuse i mindre byer og skal prøve at samle tingene ét sted, så skaber du ikke vækst i lokalsamfundet. Tværtimod så tømmer du dem for arbejdspladser,” lød det fra borgmesteren.

En anden meget omtalt problemstilling for udkantskommunerne har været et svækket nærdemokrati, og der er generel enighed om, at den større geografiske afstand efter sammenlægningen af kommunerne har skabt en række udfordringer, men igen er der stor forskel på, hvor langt kommunerne er kommet i forhold til det lokale demokrati efter reformen, siger Annika Agger, lektor ved institut for samfundsvidenskab og erhverv på Roskilde Universitet. Hun er medforfatter til en bog om nærdemokratiet efter kommunalreformen.

”Det, kommunalreformen gjorde, var, at borgerne kom længere væk fra politikerne. Afstanden betyder meget, så det har da kostet noget, at borgerne mærker, der er længere til politikerne. De kan måske tænke, om deres lille landsby egentlig er repræsenteret i kommunen. På det retoriske plan er der dog en større grad af opmærksomhed i kommunerne på, at både administratorer og politikere skal mere i spil med borgerne, men Rom blev ikke bygget på én dag, og der er helt klart en stor forskel på, hvor langt kommunerne er i den proces,” siger hun.

Det er også indtrykket hos professor Jens Blom-Hansen, når han ser på nærdemokratiets tilstand.

”Der er lavet en del undersøgelser, og den bedste måde at sammenfatte det på er, at der er en tendens til en svag negativ effekt efter kommunalreformen. Det metodisk stærkeste studie kiggede på et bestemt aspekt af nærdemokratiet, nemlig borgernes politiske selvtillidsfølelse, hvor godt borgerne føler, at de mestrer politik, og det viste et klart fald. Men andre studier viser, at faldet ikke er så dramatisk,” siger Jens Blom-Hansen.