Prøv avisen

Udlændingeaftale kun til gavn for få

Ny udlændingeaftale betyder nye regler for statsborgerskab. Her et billede fra den såkaldte Statsborgerskabsdag på Christiansborg, hvor nye statsborgere deltager i et arrangement hvor de har mulighed for at tale med de folkevalgte. Manden på billedet stemmer ikke på DF, men har fået flaget af repræsentanter fra partiet. Foto: Pelle Rink Denmark

Regeringen og Dansk Folkepartis udlændingeaftale ligner måske en lempelse, men er for de fleste en stramning

Det er blevet beskrevet som en lempelse, som en gulerod for integrationsvillige indvandrere, at de nu får mulighed for at få permanent ophold efter allerede fire år mod syv år i dag.

Men lempelsen bliver for de få. Og for en del vil regeringen og Dansk Folkepartis aftale om, at udlændinge skal samle 100 point for at få permanent opholdstilladelse, i virkeligheden vise sig at være en skærpelse.

LÆS OGSÅ:Udlændinge får ansvar for egen integration

Det vurderer integrationsforskere, som Kristeligt Dagblad har talt med. En af dem er Martin Bak Jørgensen, adjunkt ved Aalborg Universitet.

– For mange vil pointsystemet betyde, at processen med at søge permanent opholdstilladelse reelt bliver skubbet længere ud i fremtiden, end den er i dag, hvor de kan søge efter syv år. Mange vil simpelthen ikke være i stand til at samle 100 point inden for de første syv år, vurderer han.

Ifølge den nye udlændingeaftale får udlændinge de første 70 af de i alt 100 krævede point for blandt andet kendskab til det danske sprog, toethalvt års beskæftigelse, og at udlændingen ikke har begået kriminalitet "af en vis grovhed".

De sidste 30 point kræver, at udlændingene dokumenterer supplerende danskkundskaber, uddannelse, beskæftigelse og "aktivt medborgerskab" – for eksempel frivilligt arbejde, langvarigt medlemskab af en skolebestyrelse og beståelse af en særlig medborgerskabsprøve.

– De 70 point vil mange måske nok kunne opnå, men det er meget svært at forestille sig, hvem der er i stand til at samle de sidste 30 point inden for de første fire år i Danmark. Selv de udlændinge, der er kommet hertil for at arbejde – mennesker med høje uddannelser – får svært ved det, siger Martin Bak Jørgensen og tilføjer, at det kan få store konsekvenser for dem, der slet ikke er i stand til at samle de 100 point:

– Uden en permanent opholdstilladelse kan man ikke søge om at blive dansk statsborger, man kan ikke søge familiesammenføring, og i det hele taget er der nogle ting, man ikke har samme ret til som andre.

Ulf Hedetoft, professor og leder af Saxo Instituttet ved Københavns Universitet og mangeårig integrationsforsker, deler vurderingen af, at udlændingeaftalens gulerod er for de få.

– Aftalen er fremmende for den del af indvandrerne, som rent faktisk er i stand til at leve op til de krav, der bliver stillet. Og de krav er gevaldigt skærpede i forhold til tidligere. Det bliver en hel del sværere for langt de fleste at få permanent ophold, siger Ulf Hedetoft.

Den nye regel kan dog også være fremmende for indvandrernes integration på arbejdsmarkedet. Det mener Kræn Blume Jensen, seniorforsker ved Anvendt Kommunal Forskning (AKF), hvor han netop beskæftiger sig med indvandrere og arbejdsmarkedet.

– For den enkelte indvandrer må det også være en god ting – og især for de mere ressourcestærke – for nu får de i højere grad mulighed for selv at påvirke processen og i højere grad arbejde målrettet mod den gulerod, som det er at få en permanent opholdstilladelse, siger han.