En særlov gør det nu muligt for den thailandske pige Im og hendes mor Suthida at blive boende i Danmark. Men den overordnede lovgivning på udlændingeområdet står fast.
Det er konklusionen på de seneste dages massive opmærksomhed på Im-sagen, hvor syvårige Im og hendes mor Suthida Nielsen er udvist til Thailand, efter at Suthidas mand, Johnny Nielsen, døde af kræft sidste år.
Ved dødsfaldet mistede Im og Suthida ifølge Udlændingestyrelsen den afgørende tilknytning til Danmark. Den nye særlov, som alle Folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti landede onsdag aften, sikrer, at personer ikke kan udvises, hvis den herboende ægtefælle dør. Loven gælder med tilbagevirkende kraft på to år.
LÆS OGSÅ: Udvisningssag vækker stærke følelser
Sagen illustrerer ifølge Jesper Lindholm, adjunkt, ph.d. ved Aalborg Universitets Juridiske Institut, hvad han betegner som den danske udlændingelovs bevidst indbyggede fejl.
De senere års stramninger på udlændingeområdet har eksplicit sigtet på færrest mulige opholdstilladelser. Kursen er skiftet fra at satse på den sikre lovgivning for at undgå fejl til at satse på en meget restriktiv lovgivning og så tage de fejl, der kommer.
Sådan en fejl er Im-sagen, vurderer Jesper Lindholm.
Det er de folkevalgtes ret at føre en restriktiv udlændingepolitik, hvis der er politisk mandat til det, men for ofte er Danmark som konsekvens endt i situationer, hvor forholdet til de folkeretlige forpligtelser har været problematiske.
I kølvandet på særloven har justitsminister Morten Bødskov (S) kategorisk afvist en større gennemgang af dansk udlændingelov med ordene, der er foretaget de ændringer, der skal foretages. Den holdning er Enhedslisten lodret uenig i, for udlændingeloven er både rigid og urimelig, mener politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.
Bødskov kalder loven for robust og retfærdig, men vi kan konstatere, at når der bliver sat ansigter på konsekvenserne af loven, har både regeringen og højrefløjen svært ved at forklare, at udlændingepolitikken skulle være fair eller retfærdig.
Også både Red Barnet og Amnesty International efterlyser en gennemgang af lovgivningen.
Johanne Schmidt-Nielsen konkluderer:
Stod det til Enhedslisten skulle hele familiesammenføringsområdet ændres.