Prøv avisen

Udsatte børn rammes af debat om curlingforældre

En heftig debat er blevet sat i gang på de sociale medier, efter at flere forældre har klaget over forholdene på Roskilde Festival. Foto: PER LANGE/Ritzau

Det har vakt debat, at forældre blander sig i deres børns velbefindende på Roskilde Festival. Men problemet med de såkaldte curlingforældre er stærkt overdrevet og fjerner fokus fra unge med rigtige problemer, lyder kritik

En bekymret mor ringer til Roskilde Festivals informationscenter for at sikre sig, at hendes 16-årige datter, som er på festival første gang, har fået den plads på campingområdet, som hun har ønsket sig. Og derfor selvfølgelig har krav på.

Den slags opkald er hun ikke alene om, og forældrenes brok over festivalens åbning har efterfølgende fået flere indignerede Facebook-brugere til at kritisere dem for at prøve at feje mudderet væk foran deres børn.

Men det er ikke forældrene, der er problemet. Det er derimod debatten om curlingforældre, der er ude af proportioner. Det mener Mai Heide Ottosen, ph.d. i sociologi og seniorforsker hos SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

”Middelklassen elsker at høre om middelklassens problemer. Men konsekvensen er, at problemerne fylder for meget, og vi skaber en medieskabt virkelighed,” siger hun.

Hun tilføjer, at nogle middelklasseforældre er lidt for dygtige til at råbe højt om problemstillinger, som er sjovere at diskutere end udsatte børn.

”Lad os fokusere mere på, hvad der er vigtigt for børns vilkår i stedet for at tale om curlingforældre,” siger hun.

Grethe Kragh-Müller er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun er enig i, at curlingforældre dominerer debatten for meget. Men det er i virkeligheden begrebet curlingforældre, som hun tager afstand fra.

”Curlingforældre er et uvidenskabeligt begreb, som ingen gang har på denne jord,” slår hun fast og henviser til, at undersøgelser viser, at danske børn er meget selvstændige, ligesom intet tyder på, at danske forældre er dårlige til at opdrage deres børn.

”Danske forældre er ganske kompetente. Enkelte forældre er overbeskyttende, men sådan har det altid været, og der er heller ikke noget galt i bekymringen. Når det er sagt, er det utroligt, at der laves nyheder ud af et par overbeskyttende forældre,” lyder Grethe Kragh-Müllers kritik.

Men ifølge børnepsykolog og forfatter Per Schultz Jørgensen er det nyttigt at debattere, hvad forældre giver deres børn med i bagagen.

”Mange forældre orker ikke at indbygge robusthed i deres børn. Men vi skal give vores børn nok styrke til at være selvstændige og lære dem at bære tasken selv, og derfor er det godt, at vi får denne diskussion.”

Han mener, at der i dag allerede er stor opmærksomhed og viden om udsatte børn, og at der derfor også er plads til debatten om curlingforældre.

”Udover udsathed i klassisk forstand, hvor børn vokser op med alkohol, vold eller svigt, er der kommet en moderne form for udsathed, og vi skal være opmærksomme på begge,” konkluderer Per Schultz Jørgensen.

Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, er dog bekymret for, at debatten om curlingforældre fjerner politisk opmærksomhed fra udsatte børn, hvis forældre ikke bliver hørt i medierne.

”De forældre, der råber op, er ressourcestærke og kommer i søgelyset. Det er med til at give et forvrænget billede af, hvilke udfordringer der er størst i vores samfund,” siger Jann Sjursen,

Der er nemlig børn og unge, som stadig får flere problemer af en helt anden kaliber, og det kalder på en større bevågenhed, efterlyser han.

”Der er brug for et øget fokus på problemer som hjemløshed, misbrug og psykiske problemer blandt unge. Der er nemlig en tendens til, at marginaliserede grupper som udsatte børn og unge har sværere ved at få opmærksomhed i medierne, og dem skal vi som samfund huske.”