Udsatte danskere vil allerhelst i arbejde

Danskere på kanten af samfundet på grund af psykiske og sociale problemer vil allerhelst kunne gøre nytte i et arbejdsfællesskab, viser ny undersøgelse. ”Vi har brug for en diskussion af, hvordan vi kan indrette arbejdsmarkedet langt mere fleksibelt end i dag,” siger direktør i Trygfonden

Ny undersøgelse vise, at udsatte helst vil have et arbejde. Undersøgelsen er baseret på dybdegående interviews med 78 udsatte om deres ønsker og drømme for tilværelsen. ”Det mest fremtrædende ønske på tværs af interviewene er, at de udsatte gerne vil deltage i arbejdsfunktioner, og mange vil gerne have helt ordinære arbejdsopgaver," siger seniorforsker Lars Benjaminsen fra Vive, der har stået for undersøgelsen. Arkivfoto.
Ny undersøgelse vise, at udsatte helst vil have et arbejde. Undersøgelsen er baseret på dybdegående interviews med 78 udsatte om deres ønsker og drømme for tilværelsen. ”Det mest fremtrædende ønske på tværs af interviewene er, at de udsatte gerne vil deltage i arbejdsfunktioner, og mange vil gerne have helt ordinære arbejdsopgaver," siger seniorforsker Lars Benjaminsen fra Vive, der har stået for undersøgelsen. Arkivfoto. Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix.

Balder Johansen, der er daglig leder af byggefirmaet Logik & Co. på Nørrebro i København, er med til at drive en usædvanlig virksomhed. 20 af de 70 ansatte tæller kørestolsbrugere, tidligere kriminelle og folk med psykiske problemer.

”Arbejde og især fysisk arbejde giver livsglæde. Det fungerer som naturmedicin og gør, at du har noget at stå op til. Vi ser på medarbejderne som mennesker, der er dygtige til deres job, og tænker ikke på deres sygdomshistorie,” siger han.

Ofte glemmer Balder Johansen hvilket problem, de ansatte havde i starten, fordi dét at have et arbejde rykker dem så meget.

Firmaer som Logik & Co. burde der ifølge en ny undersøgelse være flere af. For ifølge undersøgelsen fra Mary Fonden, Trygfonden og det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, Vive, ønsker udsatte danskere først og fremmest en plads på arbejdsmarkedet eller i en anden meningsfuld beskæftigelse.

Den nye undersøgelse, der præsenteres på en konference i København i dag, er baseret på dybdegående interviews med 78 udsatte om deres ønsker og drømme for tilværelsen. De interviewede kæmper med blandt andet stress eller fysiske helbredsproblemer eller med svære psykiske og sociale problemer.

Undersøgelsen er en opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2017, som viste, at hver femte voksne dansker føler sig på kanten eller uden for fællesskabet på grund af lette eller svære helbredsmæssige og sociale problemer.

”Det mest fremtrædende ønske på tværs af interviewene er, at de udsatte gerne vil deltage i arbejdsfunktioner, og mange vil gerne have helt ordinære arbejdsopgaver. Det er tydeligt, at når vi spørger, hvad folk gerne vil, så savner de i høj grad et arbejde. Det handler først og fremmest om at kunne gøre nytte. De savner følelsen af at bidrage med noget, og de vil gerne være en del af det sociale samvær på en arbejdsplads eller i et arbejdsfællesskab,” siger seniorforsker Lars Benjaminsen fra Vive, der har stået for undersøgelsen.

Han fortæller, at en stor del af de interviewede har meget konkrete forslag til arbejdsopgaver som pedelarbejde, køkkenarbejde eller jobs med natur og miljø.

”Der er brug for at arbejde sammen med virksomheder om at finde jobs i lokalsamfundet. Men vi har et arbejdsmarked, som er meget effektivitetspræget,” siger Lars Benjaminsen, der efterlyser større rummelighed og kreativitet, så virksomheder og lokalsamfund finder jobfunktioner og opgaver, der kan udføres af mennesker, som ikke er 100 procent effektive.

Undersøgelsen viser, at især de mest udsatte, som for eksempel hjemløse, ønsker at bidrage til et arbejdsfællesskab. I Kirkens Korshær genkender korshærschef Helle Christiansen, at mange af brugerne har et stort ønske om at gøre nytte.

”Vi er i de senere år begyndt at satse på små og store arbejdsfællesskaber, for det er et grundmenneskeligt behov, at der er brug for én i et fællesskab. Vi har for eksempel forskellige sjak på herbergerne i København, der kan gøre værelser klar. Det er klart, at fysisk og psykisk sygdom kan sætte en naturlig begrænsning. Derfor handler det om at have en bred vifte af arbejdsopgaver, som kan reguleres i forhold til den enkelte,” siger Helle Christiansen.

Gurli Martinussen, der er direktør i Trygfonden, mener, at undersøgelsen åbner for en væsentlig debat med kommuner og virksomheder om, hvordan arbejdsmarkedet fungerer.

”Vi kan se, at mennesker, der står uden for fællesskaberne, gerne vil arbejde, og dermed er der et stort potentiale for at indrette arbejdsmarkedet langt mere fleksibelt end i dag,” siger Gurli Martinussen.

Vicedirektør i Dansk Industri Steen Nielsen mener, at mange virksomheder er indstillet på at ansætte medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet.

”Men det kræver særlige hensyn fra blandt andet kolleger at ansætte personer, der ikke kan arbejde på fuld kraft. Der er også brug for, at kommuner i højere grad påtager sig at formidle kontakt mellem virksomheder og udsatte. Vi har redskaber i form af løntilskud og andre ordninger. Det handler om at bruge dem,” siger Steen Nielsen.

Balder Johansen fortæller, at han langtfra kan ansætte de flere hundrede, der har kontaktet Logik & Co. for at få et job.

Han mener, at flere firmaer burde inkludere mennesker, der af den ene eller anden grund er ”faldet af livets pind”, som han formulerer det.

”Virksomheder skal ikke bare tænke på sig selv, men også på det samfund, der er omkring dem,” siger Balder Johansen.