Prøv avisen

Udsmidning af ghettoer rejser etiske dilemmaer

Et nyt aspekt ved tirsdagens højesteretsdom var, at dommen gav boligselskabet Fyns Almennyttige Boligselskab medhold i, at det var i orden ophæve lejemålet for en familie til en kriminel i Vollsmose i Odense, selvom kriminaliteten var begået i en anden boligafdeling end den, som den dømte boede i. Foto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix

Det er bekymrende, hvis det bliver fast praksis, at boligselskaber smider familier til kriminelle ud i socialt udsatte boligområder, siger lektor. Det har en præventiv effekt, siger boligformand i Aarhus, som forsikrer, at børnefamilier ikke sættes på gaden

Boligselskaber i de store byer i Danmark vil teste de nye videre rammer for at ophæve lejemål for kriminelles familier, som Højesteret i tirsdags fastsatte med en principiel dom.

Kristeligt Dagblad kunne i fredags fortælle, at boligselskaber i Odense og Aarhus vil afprøve den udvidede retspraksis i socialt udsatte boligområder, og det samme er meldingen fra Danmarks Almene Boliger, Boligselskabet FSB i København og Bolig Korsør. På Vestsjælland har Bolig Korsør i øjeblikket to lignende sager i ghettoområdet Motalavej i Korsør, fortæller bestyrelsesformand i det almene boligselskab Ebbe Jens Ahlgren.

”Dommen fra Højesteret er interessant, og den vil vi afprøve,” siger Ebbe Jens Ahlgren, som fortæller, at meldingerne fra beboerne primært har været positive i de tilfælde, hvor boligselskabet har benyttet sig af lejligheden til at ophæve lejemålet for kriminelles familier.

”Det er klart, at det giver uro nogle steder, men andre steder giver det ro. Alle vores lejere vil gerne have en ordentlig og fredelig tilværelse, og derfor hilser mange beboere det velkomment, når vi tyer til det store indgreb, som det er at sætte en hel familie på gaden. Men der er også en håndfuld, som kritiserer det. Det er måske dem, som ønsker et parallelsamfund, men det gør vi andre ikke. Vi vil hellere beskytte vores i alt 7000 lejere, end de dømte og deres familiemedlemmer,” siger Ebbe Jens Ahlgren.

Et nyt aspekt ved tirsdagens højesteretsdom var, at dommen gav boligselskabet Fyns Almennyttige Boligselskab medhold i, at det var i orden ophæve lejemålet for en familie til en kriminel i Vollsmose i Odense, selvom kriminaliteten var begået i en anden boligafdeling end den, som den dømte boede i.

Men dommen rejser også et andet principielt spørgsmål om, hvad der skal ske med de familier, som får deres lejebolig ophævet. I Bolig Korsør er det dog overhovedet ikke noget, Ebbe Jens Ahlgren bekymrer sig om.

”Det lyder måske koldt, men jeg er ligeglad. De mennesker er uønskede hos os. Når de får ophævet deres lejemål, bliver de også slettet fra alle opskrivningslister,” siger han og vedkender sig, at man har et socialt ansvar som led i den boligsociale helhedsplan for kommunen.

”Og vi gør meget for at få det til at fungere. Men når nogen laver grov kriminalitet i vores boligområder, er det 10 skridt tilbage for os og vores mulighed for at tiltrække andre beboere,” siger Ebbe Jens Ahlgren.

Der findes ifølge ph.d. John Andersen, som forsker i udsatte boligområder ved Roskilde Universitet, ikke en samlet opgørelse over, hvor ofte boligselskaber ophæver lejemålet for kriminelles familier.

”Derfor kender vi reelt ikke til konsekvenserne af den praksis. Men det er helt legitimt at smide personer ud, hvis de skaber utryghed omkring sig. Den mulighed har private udlejere og andelsforeninger, og da den almene boligsektor har flere marginaliserede beboere, er det helt reelt, at den almene sektor har lignende redskaber,” siger John Andersen, som dog er mere bekymret for, om boligselskaber i stigende grad tager familierne til de kriminelle med i faldet.

”Det er bekymrende, hvis det bliver almindelig praksis, at familierne også skal straffes for den kriminalitet, som børnene har begået,” mener han.

Han påpeger dog, at kommunerne har en særlig anvisningspligt, der betyder, at kommunen skal finde en anden bolig til familierne i disse situationer. Det gør sig også gældende i Aarhus Kommune, fortæller bestyrelsesformand i Brabrand Boligforening Keld Albrechtsen, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten.

”Det er ikke sådan, at børnefamilier bare bliver sat på gaden. Men det kan være lidt noget andet med enlige mænd, der har begået kriminalitet. De kan godt få problemer med at få tildelt noget andet i kommunen,” siger Keld Albrechtsen, som vurderer, at Brabrand Boligforening de senere år har haft en håndfuld sager, der ligner den fra Højesteret.

Han medgiver, at boligforeningen har et socialt ansvar i de sager, hvor både den kriminelle og familien får ophævet lejemålet.

”Men når vi har den politik, vi har, er det fordi, at vi vurderer, at det har en præventiv effekt. Vores formål er at sørge for, at vi har så få sager som muligt,” siger Albrechtsen.