Udstilling med satiretegninger fremhæver dansk humor og hylder ytringsfriheden

Bladtegnerens rolle har ikke ændret sig gennem årene, lyder det fra en af initiativtagerne til en udstilling af satiretegninger, der i går blev præsenteret i anledning af 100-årsjubilæet for det nuværende Christiansborg

12 Muhammed-tegninger blev bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten i 2005 og kastede Danmark ud i en række internationale konflikter. Selvom daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) stod fast på retten til ytringsfrihed, blev han af Politikens tegner Roald Als karikeret som en hulemand. En måde at tegne Anders Fogh Rasmussen på, som Roald Als begyndte med i 1990’erne. – Tegning: Roald Als i Politiken.
12 Muhammed-tegninger blev bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten i 2005 og kastede Danmark ud i en række internationale konflikter. Selvom daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) stod fast på retten til ytringsfrihed, blev han af Politikens tegner Roald Als karikeret som en hulemand. En måde at tegne Anders Fogh Rasmussen på, som Roald Als begyndte med i 1990’erne. – Tegning: Roald Als i Politiken.

100-året for det tredje og nuværende Christiansborg blev i går skudt i gang med udstillingen ”Hofnar eller vagthund – politiske satiretegninger gennem 100 år” ved hovedindgangen på Christiansborg.

Udstillingen, som består af 50 satiretegninger, skal fremhæve den danske humor og hylde ytringsfriheden og det danske demokrati.

Men hvordan står det egentlig til med den gamle kunstart og har dens rolle ændret sig?

Det er ikke tilfældet, hvis man spørger Claus Seidel, der er en af initiativtagerne til udstillingen. Han er bladtegner og har i mere end 30 år været formand for foreningen Danske Bladtegnere. Han var derudover med til at søsætte Museet for Dansk Bladtegning. Ifølge ham er rollen den samme, som den altid har været.

”Vores rolle som satiretegnere er og har altid været at være hofnar eller politisk vagthund. Ligesom den resterende del af pressen skal vi være en del af den aktuelle debat om de politiske genvordigheder, som vores demokrati hviler på. Som satiretegnere skal vi visuelt derudover være muntre, ironiske og bidende for at komme ind til historiens kerne,” forklarer han.

Her fremhæver han især Muhammed-sagen (Morgenavisen Jyllands-Postens karikaturtegninger af muslimernes profet Muhammed i 2005) som et eksempel.

Den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) blev også jævnligt karikeret som hulemand af Politikens tegner Roald Als, hvilket Claus Seidel det som et eksempel på det, journalister af forskellige årsager ikke kan skrive, og som det derfor bliver bladtegnernes opgave at illustrere.

Danmark stemte om EF-medlemskab den 2. oktober 1972. Statsminister Jens Otto Krag (S) ønskede et ja. Den danske befolkning var dog delt, og spørgsmålet affødte megen debat. – Tegning: Klaus Albrectsen i Ekstra Bladet.
Danmark stemte om EF-medlemskab den 2. oktober 1972. Statsminister Jens Otto Krag (S) ønskede et ja. Den danske befolkning var dog delt, og spørgsmålet affødte megen debat. – Tegning: Klaus Albrectsen i Ekstra Bladet.

”Det er satiretegneres opgave at kunne tage kontakt til den emotionelle del af mennesket for til slut at påvirke den enkelte intellektuelt. På den måde har satiretegningskunsten været med til at emner bliver mere forståelige og håndgribelige,” siger Claus Seidel, som ikke mener, at Muhammed-sagen ikke har ændret danske bladtegneres tilgang til faget, som ifølge ham altid har været karakteriseret af en jovial og humoristisk facon.

Claus Seidel fortæller, at danske bladtegnere, efter at Hitler overtog magten i Tyskland i 1933, i højere grad rettede opmærksomheden ud mod verden og fik et mere globalt udsyn.

”Det hænger sammen med, at satiretegnere skal være en form for seismograf, som fornemmer, hvad der er oppe i tiden. Efter 1930’erne bredte satiretegnere sig mere ud og koncentrerede sig i mindre grad om, hvad der foregår i det borgelige København.”

Han forklarer, at det at fremprovokere smil hos læseren dog altid har kendeteget danske bladtegnere sammenlignet med deres udenlandske kolleger.

”I for eksempel USA og England er satiretegnerne hårdere og mere kontante i deres illustrationer. Det er et spørgsmål om kultur, og de danske bladtegnere er klart formet af den danske befolknings humor og måde at omgås ironi og sarkasme på,” slår han fast.