”Drop Højskolesangbogen.”
Sådan lød den iøjnefaldende overskrift på en kronik, som dagbladet Information bragte i mandags. Afsenderen er Kurt Finsten, forstander på Krabbesholm Højskole ved Skive, og anledningen er, at den 19. udgave af Højskolesangbogen, der første gang udkom i 1888, er på trapperne.
Undervejs i sin kronik kommer Kurt Finsten vidt omkring i sin kritik af sangbogen. Kønsbalancen er for ulige, de religiøse sange fylder for meget, og først og fremmest er den utidssvarende:
”Den kanoniserede sangbog formidler en autoritær tilværelsestolkning, hvori højskolen er i fare for at stivne i selvtilfreds tilbageskuen mod det store religiøse nationale fællesskab, der var engang, og som vi bare skal insistere på – så er det der stadigvæk,” skriver han blandt andet.
Kritikken får opbakning på Oure Højskole på Fyn. Her oplyser forstander Jasper Gramskow Mortensen, at de hver dag synger to til tre sange på hans højskole – men ikke fra den klassiske blå højskolesangbog. Den har nemlig aldrig været en del af Oure Højskole. Det skyldes ifølge Jasper Gramskow Mortensen, at han ligesom Kurt Finsten anser den for at være for bagudskuende.
”Jeg har et problem med, at tæt på halvdelen af Højskolesangbogen består af religiøse sange, når vi lever i en modernitet, hvor det er så vigtigt, at de unge kan definere sig selv. Det betyder ikke, at de skal være rodløse og ligeglade med deres fortid, men det er altså ikke vores opgave at blive ved med at tvinge dem til at kigge ned i den danske muld anno 1844. Det er bydende nødvendigt, at vi begynder at tage vores opgave en smule mere alvorligt på det område.”
Den nuværende formand for Højskolesangbogsudvalget, Jørgen Carlsen, har ikke meget til overs for Kurt Finstens begrundelse for at droppe Højskolesangbogen:
”Kritikken er så lavpandet og uden for skiven, at jeg finder den komplet ligegyldig. Når han kritiserer Højskolesangbogen så voldsomt, så er det også det danske folk, han kritiserer – for de har taget den til sig i stor stil. Og hvad rager det så i grunden os, at han ikke kan lide den? Han kan jo bare lade være med at bruge den – og det gør han sikkert heller ikke,” lyder det fra Jørgen Carlsen.
Den tidligere forstander for Testrup Højskole fortæller, at han ikke har lyst til at bruge tid på at forholde sig til Kurt Finstens kritik, men i stedet vil svare med et citat fra sangbogen:
”Det eneste, jeg kan tænke på, er Jeppe Aakjærs linje fra ’Jeg er Havren’, nummer 324 i Højskolesangbogen. Der lyder den første linje i fjerde vers: ’Det kan kolde hjerner ej forstå’. Og det er simpelthen et udtryk for sådan nogle som ham, der ikke har sans for livets poesi eller det berigende i at forholde sig til verden gennem sang.”
Hans kollega i Højskolesangbogsudvalget, efterskoleforstander Mette Sanggaard Schultz, udtrykker mere diplomatisk, at Kurt Finsten ”har nogle interessante betragtninger”, men mener grundlæggende, at hans kritik skyder ved siden af målet.
”Det er rigtigt, at Højskolesangbogen har mange sange, der bygger på et kristent grundlag. Men der er også sange med decideret ateistiske budskaber, og der er kommunistiske sange. Så på den måde synes jeg egentlig, at det er en meget mangfoldig sangbog med plads til forskellige synspunkter,” svarer Mette Sanggaard Schultz.
Samtidig er der visse af Kurt Finstens kritikpunkter, som allerede er blevet diskuteret under arbejdet med at gøre den 19. udgave af Højskolesangbogen tidssvarende. Blandt andet fortæller Mette Sanggaard Schultz, at udvalget har fået til opgave at udskifte cirka 150 sange – og iblandt dem forventer hun, at kønsbalancen bliver meget mere lige, end hvad man hidtil har set.
Henrik Marstal, lektor ved Rytmisk Musikkonservatorium og samfundsdebattør, har tidligere blandet sig i debatten om Højskolesangbogen ved at kritisere den for at have for få sange fra 1950’erne og frem.
Men han kan ikke genkende kritikken af Højskolesangbogen som værende utidssvarende.
”Jeg er faktisk ikke sikker på, at det nødvendigvis er tilbageskuende, når Højskolesangbogen rummer sange, der fortæller om det at være dansker. For den tradition er jo lige så gammel som bogen selv,” siger han.
Selvom Henrik Marstal finder indlægget og idéen om helt at droppe sangbogen til fordel for en digital database ”forfriskende” og ”herligt polemisk”, så kalder han det samtidig for komplet urealistisk.
”Jeg må sige, at jeg egentlig synes, at han gør problemet værre, end det er. Man kan jo bare lade være med at synge de salmer, der er i bogen, hvis man ikke bryder sig om de religiøse sange,” siger Henrik Marstal.