Det er ikke betryggende, at det er muligt at uddanne sig til lærer eller pædagog uden at have haft dansktimer på studiet. Derfor bør der fra centralt hold fastsættes et minimum af danskunder-visning på de to uddannelser.
Sådan lyder en af de konkrete anbefalinger i et nyt oplæg til en samlet dansk sprogpolitik, som blev offentliggjort i går.
Oplægget, der har fået titlen »Sprog på spil«, er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som kulturminister Brian Mikkelsen (K) nedsatte i foråret, og har været på trapperne den seneste måned. Ifølge kulturministeren vil oplægget danne baggrund for en kommende sproglig handlingsplan, regeringen vil fremlægge i Folketin- get.
Bredt register
- Vi er nødt til at sikre, at lærere og pædagoger har et bredt register af metoder til at udvikle børns evne til at udtrykke sig. I øjeblikket er dette ikke betryggende placeret i uddannelserne, og derfor ser vi gerne, at lovgivningen sikrer, at alle har et minimum af dansk på disse uddannelser, siger formanden for arbejdsgruppen, Jørn Lund, som er direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
»Sprog på spil« handler ikke blot om sprogstimulering i børnehaven og undervisning i skole og gymnasium. Oplægget rummer en byge af forslag, som både vedrører uddannelser, forskning, erhvervslivet og kulturverdenen. Fællesnævneren er imidlertid, at det danske sprog skal styrkes i en periode, hvor det bliver udfordret af ikke mindst engelsk.
Ifølge et andet medlem af arbejdsgruppen, Dansk Sprognævns formand Niels Davidsen-Nielsen, er en af hovedudfordringerne at sikre sig imod såkaldt domænetab i den akademiske verden og dele af erhvervslivet.
Det vil sige sikre, at det fortsat er muligt at kommunikere på dansk inden for specialiserede felter, og at væsentlige videnskabelige afhandlinger skrives på dansk eller oversættes til dansk.
- Universiteterne bør føre en sprogpolitik, som lægger større vægt på almene samfundshensyn og ikke blot retter sig mod forskning. Det anses af mange akademikere ikke for prestigefyldt at formidle sin forskning på dansk til offentligheden, men det bør være en demokratisk forpligtelse, siger Niels Davidsen-Nielsen.
Overgangen til engelsk er på nogle uddannelser vidt fremskreden. Således skrives 96 af udgivelserne på danske civilingeniøruddannelser på engelsk, og Landbohøjskolen har indført engelsk som undervisningssprog.
Oplægget kræver dog ikke, at dansk påbydes ved lov, men lægger op til parallelsproglighed. Det vil sige, at der skal sikres en vis mængde dansk kommunikation ved siden af den engelske.
Kommaet er ikke til debat
- Vi går varmt ind for, at danske akademikere kan begå sig internationalt, men det er fortsat relativt få kandidater, der tager permanent ophold i udlandet. Som kandidat fra Landbohøjskolen er det ikke usandsynligt, at man skal arbejde som dyrlæge i et lokalsamfund, hvor der skal kommunikeres på dansk, siger Jørn Lund.
Sprogpolitikken skal sikre, at dansk fortsat kan bruges på alle niveauer. Derimod går arbejdsgruppen uden om de sproglige emner, der som regel giver mest debat: Det drejer sig om stavemåder, kommaer og engelske låneord.
- Hvis vi havde inddraget kommaet, havde folk ikke diskuteret andet. Vi har valgt at bruge vores energi på det, vi synes er væsentligst, nemlig sprogets udbredelse. Men hvis andre sætter det på dagsordenen, deltager jeg gerne i drøftelser af både komma og semikolon, siger Jørn Lund.