Udvalg savner kontrol af trossamfund

Kontrollen med godkendte trossamfund er ikke-eksisterende. Men Det Islamiske Trossamfund kan næppe rammes af, hvad en enkelt af dets imamer gør

Når først et trossamfund i Danmark har fået sin status godkendt, er det stort set i kridthuset. For der er ikke kontrol med, hvad et trossamfund siden hen foretager sig. -
Når først et trossamfund i Danmark har fået sin status godkendt, er det stort set i kridthuset. For der er ikke kontrol med, hvad et trossamfund siden hen foretager sig. -. Foto: stock.xchng.

Når først et trossamfund i Danmark har fået sin status godkendt, er det stort set i kridthuset. For der er ikke kontrol med, hvad et trossamfund siden hen foretager sig. Det er desuden aldrig sket, at et trossamfund, der først har fået en status som godkendt, har fået frataget denne status igen. Det erkender man både i Familiestyrelsen under Justitsministeriet, der giver den endelige godkendelse, og i det Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, der behandler ansøgninger om godkendelse som trossamfund og menigheder.

Formand for udvalget, professor dr.phil. Armin W. Geetz, savner bedre kontrol med de trossamfund, som udvalget har godkendt.

Vi mangler kontrol og overvågning af trossamfundene, og det kræver først og fremmest flere ressourcer til området. Vi i udvalget kan ikke selv gå ud og lave efterretninger. Det må Justitsministeriet varetage. Men jeg vil mene, at hvis der prædikes noget i et trossamfund, som er i strid med den offentlige orden eller anden overtrædelse af lovgivningen, så skal det have konsekvenser, siger Armin W. Geertz.

Det Islamiske Trossamfund skal fratages sin status som godkendt, mener formand i Ny Alliance, Naser Khader. Det ønsker han, fordi én af trossamfundets imamer offentligt har tilkendegivet, at han ser den islamiske prædikant Yusuf al-Qaradawi som sin åndelige inspirator. Al-Qaradawi har blandt andet indrejseforbud i USA og Storbritannien på grund af opfordringer til terrorhandlinger, og han var angiveligt også med til at optrappe Muhammed-konflikten i 2006. Men Armin W. Geertz mener dog ikke, at man kan forbyde et helt trossamfund på baggrund af en enkelt imams udtalelser.

Prædiker en præst i folkekirken eksempelvis om noget ulovligt, vil staten jo ikke fratage folkekirken sin status som godkendt. Så spørgsmålet er, om det er imamen eller menigheden, der kan udsættes for en rettergang, som kan føre til en konsekvens, siger Armin W. Geertz.

Ifølge Kirkeministeriet har trossamfund og deres medlemmer uden for folkekirken en mulighed for at opnå et betydeligt indirekte tilskud fra staten ved at kunne trække bidrag fra på selvangivelsen. En undersøgelse fra ministeriet i 2006 viser dog, at relativt få islamiske menigheder, modsat kristne trossamfund, synes at benytte sig af muligheden for fradragsret.

Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund træffer sine beslutninger på indkomne ansøgninger på baggrund af retningslinjerne i paragraf 67 i Grundloven. Her står, at der ikke må prædikes eller foretages handlinger, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Det gælder lov og værdier, som eksempelvis respekt for menneskerettigheder, demokratiske principper og lighed mellem kønnene.

Desuden bruger udvalget en række retningslinjer, som ligger i Familiestyrelsen. Retningslinjerne er, blandt andet på baggrund af den nye integrationslov, netop ved at blive strammet op. Den nye lov omtaler forkyndere fra udlandets muligheder for at opnå opholdstilladelse. Og et trossamfund kan miste muligheden for at få udenlandske forkyndere til landet, hvis det mister sin status som godkendt trossamfund, pointerer lektor i offentlig ret på RUC, Lisbet Christoffersen, der er ekspert i religionsret.

I dette spørgsmål skal man have fat i den almindelige forvaltningsret, som handler om, at man giver borgere en bestemt fordel, som kun kan borttages med en saglig begrundelse. I denne sag vil det så være imamens udtalelser, der skal prøves i forhold til et forvaltningsretsligt princip om saglighed, før man kan bedømme, hvad der retsligt kan ske for trossamfundet, siger Lisbet Christoffersen.

I udgangspunktet vil det være Familiestyrelsen, der skal undersøge, om man kan fratage et trossamfund den godkendelse, det har opnået, men det ved man endnu ikke om kan ske, forklarer kontorchef Malene Vestergaard.

Nu vil vi først undersøge, om vi overhovedet kan tilbagekalde en godkendelse. Dette er et retsområde, som ikke er særlig dyrket, for der har været malet med den brede pensel. Som offentlig myndighed vil vi da tage det op på et generelt plan. Men jeg kan ikke udtale mig om, hvordan vi vil håndtere konkrete sager, siger Malene Vestergaard.

ejlertsen@kristeligt-dagblad.dk