Udviklingshæmmede bliver stadig mere integrerede i samfundet, og nu har forligspartierne bag finansloven taget endnu et skridt. De har afsat 25 millioner kroner på finansloven for 2011 til projekter, der skal arbejde for, at udviklingshæmmede i højere grad end i dag skal uddanne sig efter folkeskolen og komme ud på helt almindelige arbejdspladser.
Det betyder også, at oplysning til udviklingshæmmede om uddannelsesmulighederne skal formidles af andre udviklingshæmmede. Og det er første gang, at udviklingshæmmede bliver skrevet direkte ind som ressourcepersoner i en finanslov, hvilket glæder formanden for Udviklingshæmmedes Landsforbund, ULF, Lisbeth Jensen. Hun fortæller, at organisationen generelt har gode erfaringer med den type formidling.
"Det er lettere at komme til at snakke med udviklingshæmmede om eksempelvis problemer, hvis det er udviklingshæmmede selv, der holder oplæggene og deler erfaringer. Det er styrken ved ULF," siger Lisbeth Jensen.
De nye tiltag i forbindelse med uddannelse og arbejde til udviklingshæmmede består også af ansættelse af 10 særlige virksomhedskonsulenter, som alene har fokus på at skabe jobmuligheder for udviklingshæmmede i private og offentlige virksomheder samt informationsmateriale til virksomheder.
At udviklingshæmmede så bevidst inddrages i den slags projekter ser cand.pæd. Frank Bylov som tegn på de udviklingshæmmedes løbende løsrivelse og udvikling til politiske aktører siden nedlæggelsen af Åndssvageforsorgen i 1980. Han har netop forsvaret en doktordisputats om de styrkende bevægelser udviklingshæmmede imellem.
"Processen begynder nu også at blive anerkendt uden for miljøet omkring foreningen ULF, og man begynder næsten systematisk at inddrage de udviklingshæmmedes erfaringer i det offentliges arbejde," siger han.