Er et udrejsecenter for afviste asylansøgere ”det tætteste Danmark kommer på en koncetrationslejr, uden at være det”?
Det mener Kristendemokraternes formand Stig Grenov, som i et debatindlæg i dagbladet Politiken skarpt har kritiseret udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) for at ville gøre det utåleligt for afviste asylansøgere at være på tålt ophold her i landet.
En del af dem sendes i dag til udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast, og 30 af de afviste er angiveligt kristne, der ikke kan vende sikkert tilbage til lande som Irak og Afghanistan. Inger Støjberg er i flere medier gået hårdt i rette med Stig Grenov for at trække paralleller til koncentrationslejre, hvor millioner af mennesker har mistet livet.
Hvorfor skrev du, at Udrejsecenter Kærshovedgård er det tætteste, man kommer en koncentrationslejr uden at være det?
”Det gjorde jeg, for når man isolerer mennesker uden mulighed for at foretage sig noget socialt, så udsulter man mennesker åndeligt,” siger Stig Grenov.
Er der ikke et langt spring fra at være udsultet åndeligt til at sidde i koncentrationslejr?
”Nej, mennesker er sociale væsener. Vi har behov for at være sammen med andre. Der sidder mennesker derude, der går ned med nerverne, og en enkelt er blevet indlagt på et psykiatrisk hospital. Det skyldes, at de sidder på ubestemt tid og ikke har en mulighed for at have et socialt fællesskab som andre mennesker. Det er en menneskeret.”
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kalder sammenligningen respektløs over for de seks millioner jøder, der døde i de tyske koncentrationslejre. Hvorfor er det ikke det?
”Jeg synes, det er respektløst af Inger Støjberg at bruge jødekortet. Koncentrationslejre findes i en mængde regimer den dag i dag. Det er mennesker, som et regime ikke vil have.
I dette tilfælde koncentrerer vi mennesker på Kærshovedgård. Det kunne jeg forstå, hvis de er kriminelle. De skal naturligvis ikke løbe frit rundt, men hovedparten af disse mennesker er ikke kriminelle.
Hvis det ikke var de tyske koncentrationslejre, du tænkte på, hvilke var det så?
”Det kunne være i Nordkorea, eller hvad ved jeg. En koncentrationslejr er et sted, hvor du isolerer de mennesker, du ikke vil have i samfundet.”
Er det ikke langt ude at sammenligne et dansk udrejsecenter med en nordkoreansk koncentrationslejr?
”Jeg hæfter mig ved, at Inger Støjberg har sagt, at hun vil gøre tålt ophold utåleligt. Det, synes jeg, er langt ude.
Du bruger selv nazikortet ved et andet sted i dit læserbrev at skrive, at Danmark før 2. verdenskrig udviste jøder til Nazityskland. Hvorfor skrev du det?
”Det var et eksempel. Statsministeren var for få dage siden så tæt, han kunne komme på, at undskylde for vores behandling af slaverne i Dansk Vestindien. Vi har været ligeså tæt på med hensyn til grønlænderne, og hvad man gjorde med genopdragelse af nogle børn, så der er mange ting i den danske historie. Det her er bare endnu et nyt, sort kapitel.”
Men udviser vi folk på samme måde, som man gjorde med jøder til Nazityskland i 1930’erne?
”Nej, jeg siger også, at det er det tætteste, vi kommer på det, uden at det er det. De kan også gå ind og ud af centret, men de skal være der om aftenen og har ikke mulighed for at foretage sig noget andet.”
Har du ikke afsporet debatten ved at trække koncentrationslejre ind, så det kommer til at handle mere om dem end om de forhold, de mennesker lever under?
”Nej, for jeg synes, der er en sammenhæng mellem, om man fysisk udsulter folk, eller om man gør det psykologisk.”
Hvis de afviste asylansøgere medvirkede til at rejse ud, behøvede de jo slet ikke sidde der. Hvorfor opfordrer du dem ikke til at gøre det i stedet?
”Hør nu her. De mennesker har behov for at vide, at de ikke bliver forfulgt, når de kommer hjem. Det er ikke mennesker, som kommer for at nasse på os, og jeg kan ikke se, hvad vi som dansk nation har af interesse i, at de psykologisk går neden om og hjem den dag, de kan rejse hjem. Den dag, der måtte komme et styre i Afghanistan eller Irak, der kan garantere deres sikkerhed som kristne, hvad gavner det så os, at de har fået et nervesammenbrud?”
Er der et problem i, at folk der lever på tålt ophold, og som har begået alvorlig kriminalitet, hindres i at leve et komfortabelt liv i hovedstadsområdet og sendes over til dette center?
”Jeg kan ikke se, at vi har noget som helst problem i, at mennesker lever et almindeligt liv. Der skal hverken sættes tivoli eller golfbaner op, men de skal bare have lov til at indgå i et normalt samfund. Det tjener både dem og Danmark bedst.
De kriminelle kunne man putte i fængsel, men resten skulle man lade leve normalt.
Hvis man lader de afviste, ærlige asylansøgere leve et normalt liv, siger man så ikke til mennesker fra alle de lande, hvor man ikke kan sendes tilbage: ”Kom bare hertil, her kan I leve et normalt liv, selv om I ikke kan få asyl”? Er det ikke at åbne en ladeport?
”Alternativet er, at de sidder på Kærshovedgård på ubestemt tid, og hvad glæde har vi og de af det? Hvorfor er det et mål i sig selv? Det får dem jo ikke til at tage hjem.”
Det kunne få andre til ikke at forsøge at flygte hertil?
”Jo, men hvor mange mennesker skal vi slagte for at sende et signal til resten af verden?”
Skal Kærshovedgård efter din mening lukkes, eller skal forholdene bare forbedres?
”Hvis det er mennesker, som har modtaget en dom, kunne de godt sidde der som i et lukket fængsel.
Det er så pudsigt, at man har indrettet det til 300 med mulighed for at udvide til 600, men i dag er der kun omkring 84-87. Jeg har ikke kunnet få de præcise tal, men jeg er ikke blevet modsagt af Inger Støjberg i, at langt hovedparten af dem slet ikke er kriminelle,” siger Kristendemokraternes formand.