Uenighed om Kristendemokraters fremtid

Dagen efter Kristendemokraternes valgnederlag meldte Per Ørum Jørgensen sit kandidatur til partiets formandspost. Men mens der nu er to kandidater, lufter flere tanken om helt at lukke partiet

Fra venstre er det Kristendemokraternes landsformand Bjarne Hartung Kirkegaard, Per Ørum Jørgensen og Fælleslistens Esther Jakobsen.
Fra venstre er det Kristendemokraternes landsformand Bjarne Hartung Kirkegaard, Per Ørum Jørgensen og Fælleslistens Esther Jakobsen. . Foto: Marie Hald.

Det lykkedes ikke Kristendemokraternes eneste folketingsmedlem, Per Ørum Jørgensen, at blive genvalgt til Folketinget i torsdags. Alligevel har han nu i sidste øjeblik meldt sig på banen som formand for sit parti, så der nu er to kandidater. Den nuværende formand er Bjarne Hartung Kirkegaard.

LÆS OGSÅ: Exit Kristendemokraterne

Jeg er kandidat, og Bjarne er stadig kandidat. Det har været en naturlig proces for mig oven på den udvikling, vi har været igennem, trods tallene fra valget, siger Per Ørum Jørgensen, der ikke forventer et kampvalg mellem de to, men at partiet enes om en af de to.

Hovedbestyrelsen mødes i dag for at evaluere valget. Flere kilder peger på, at mødet med stor sandsynlighed ender med, at den nuværende formand ikke genopstiller til landsmødet, hvor den endelige beslutning skal træffes.

Nu skal hovedbestyrelsen finde ud af, hvilken profil en landsformand skal have, og hvilken profil vores politik skal have. Der her handler om, hvad der tjener partiet bedst, siger Bjarne Hartung Kirkegaard.

Han trådte til efter Bodil Kornbeks store nederlag i 2008 med at reformere partiet. Og flere mener, at han har formået at skabe ro internt i partiet, men at der også er behov for noget nyt. De to ligger ifølge flere tæt op ad hinanden ideologisk, mens Ørum har mere kant. Men om det så er Ørum og hans linje, der skal føre partiet videre, er der imidlertid ikke enighed om. Andre mener, at det er nødvendigt at overveje helt at lukke partiet.

Måske skal vi sige, at der er så lidt opbakning til et kristent parti, at vi bliver nødt til at sprede os i andre partier. Jeg er i tvivl, men vi bliver nødt til at tage det elendige valg alvorligt, siger hovedbestyrelsesmedlem Henri Nissen.

Det samme peger tidligere partisekretær Niels Chresten Andersen på. Han mener ikke, at man uden videre bør gå i gang med at samle nye underskrifter.

Vi kan bruge ressourcerne og energien bedre ved at tage vores synspunkter med ind i de etablerede partier, siger han.

Flere mener, at emnet Udkantsdanmark har fyldt for meget. En af dem er hovedbestyrelsesmedlemmet fra Herning, Jens Ove Kjeldsen.

Det er kommet til at dække over vores mærkesager og grundlæggende politik på familieområdet og vores etiske værdier. Det er abort og kirkepolitik, der skal fylde så meget, at folk vil stemme på os, siger Kjeldsen, der mener, at frygt for stemmespild gør, at mange vælgere ikke tør sætte krydset ved det lille parti. Han vil derfor have ændret reglerne.

Det er afgørende for, om vi kan blive ved med at kæmpe.

LÆS OGSÅ: S og SF vil føre værdipolitik med K

Ifølge historiker Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor ved Københavns Universitet, er der kun én vej at gå, hvis partiet skal have en fremtid:

Partiet skal igen definere sig klart som et borgerligt parti og nok overveje nye folk i spidsen. Det giver ikke nogen vælgere at være et kristeligt parti og samtidig hælde til at ville samarbejde med de røde partier. Sådan gør de også i de andre nordiske lande, hvor de kristelige partier står stærkere.