Uha, politikere tænker alt for kortsigtet, mener SF’s formand

Velfærd, flygtninge og klima udnævner SF’s formand Pia Olsen Dyhr til de største politiske udfordringer for henholdsvis Danmark, Europa og verden. Og selvom det er uretfærdigt, at vi er født rige og nordafrikanere fattige, skal vi ikke åbne Europa. Immigranter må tage deres egne kampe for en bedre fremtid

SF’s formand Pia Olsen Dyhr udnævner klimaet til den største politiske udfordring, både i dansk politik og internationalt. Og den kan ikke løses ved, at Danmark bare køber flere kvoter til at udlede CO2, som hun mener, regeringen gerne vil. –
SF’s formand Pia Olsen Dyhr udnævner klimaet til den største politiske udfordring, både i dansk politik og internationalt. Og den kan ikke løses ved, at Danmark bare køber flere kvoter til at udlede CO2, som hun mener, regeringen gerne vil. – Foto: Jens Dresling/ritzau

Der er allerede varmet godt op til det kommende folketingsår med flere landsmøder, samarbejde mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet og senest en aftale om at ændre beskatningen af biler.

På tirsdag går lovmøllen formelt i gang igen, når Dronningen overværer den 168. åbning af Folketinget, siden Danmark fik demokrati.

Hvad er egentlig de største udfordringer, politikerne står over for? Herhjemme, på europæisk plan og på globalt plan?

Det har Kristeligt Dagblad bedt en række politiske frontfigurer svare på, og SF’s formand Pia Olsen Dyhr lægger ud med at anfægte selve rammen for de store spørgsmål. Hun vil nemlig gerne nævne to udfordringer, som efter hendes mening er lige presserende i dansk politik.

”Den ene er klimaudfordringen. Den vedrører ikke kun Danmark, men hele verden, men vi skal forhandle en ny energiaftale i år, og det bliver en kæmpe udfordring at få den til at blive ambitiøs nok. Jeg ser med stigende bekymring på, at regeringen tror, vi kan købe det hele i udlandet med kvoter. Jeg tror, det bliver en svær nød at knække.”

”Det andet er det store slagsmål om velfærd kontra skat. Jeg er meget optaget af, at vi har et velfærdssamfund, der er kittet godt sammen.”

”Det handler om hele sammenhængskraften, og at vi for eksempel har en god folkeskole, folk gerne vil sætte deres børn i og et godt sundhedssystem. Det er en ideologisk diskussion, og det ser vi et kæmpe opgør med i disse dage,” siger Pia Olsen Dyhr.

Er det det? Det at man skruer lidt på skatteskruen her og der, ryster det velfærdssamfundet, som vi kender det, i dets grundvold?

”Jeg vil ikke sige, at det braser sammen i morgen. Jeg er ikke dommedagsprofet. Men man tager byggeklodser væk. Når du har et hus og begynder at tage murstenene væk for neden, bliver huset mere ustabilt. Det er min bekymring.”

Pia Olsen Dyhr nævner sundhedsområdet, hvor de ansatte hvert år skal løbe ”to procent stærkere”, samtidig med at der skal rationaliseres.

”En mand skrev til mig, fordi hans kone har en lungesygdom. Hun har brug for fast daglig pleje.”

”Ved de seneste 15 besøg havde hun haft 13 forskellige hjemmeplejere. Konens lungesygdom gjorde det svært for hende at få vejret. Når hun så skulle bruge hvert eneste besøg til at fortælle hjemmeplejeren, hvor alle tingene som sæben og cremerne var, blev hun helt udmattet bagefter.”

”Jeg tænker, hvor svært kan det være at have faste teams? Men det er rigtig svært, for i hjemmeplejen ser vi øget sygefravær, fordi de har så travlt. Vikarer er dyrere, så det kan slet ikke svare sig, men vi svigter også de ældre ved, at de ikke ved, hvem der kommer.”

Eksemplet kunne antyde, at sundheds- og ældresektoren i virkeligheden godt kunne lede og organisere sig til at få mere ud af de samme penge, end de gør i dag. Og at det knapt så meget handler om flere penge. Pia Olsen Dyhr mener dog, at det er et både-og.

Regeringen begrunder også sit forslag til en skattereform med hensynet til velfærdssamfundet. Det skal bedre kunne betale sig at arbejde, og der skal være større forskel på at få en offentlig overførselsindkomst og på at gøre en indsats selv. Hvordan lyder det argument i SF-formandens ører?

”Den sang har jeg hørt i 20 år. Og vi har bare sat skatten ned igen og igen og igen. Jeg vil faktisk ikke afvise, at vi kan lette skatten for de allermindste indtægter, hvis vi kan finde pengene til det.”

”Vi skal ikke finde pengene på velfærden, men kunne vi få en skat på finansielle transaktioner, er jeg helt med. Jeg synes godt, Saxo Bank må betale mere, når de handler valuta, men det er ikke det, regeringen vil.”

”Når man spørger dem, der tjener allermest i dette land, om de vil arbejde mere, hvis skatten bliver sat ned, svarer de nej. For dem er tid en meget vigtigere ressource.”

”Hvis du går fra en overførselsindkomst til arbejde, får 98 procent af dem allerede 2000 kroner eller mere ekstra om måneden. Hvis du kommer fra en overførselsindkomst, er det ekstremt mange penge,” siger Pia Olsen Dyhr, der mener, at tid betyder mere end flere penge for rigtig mange mennesker.

Hvorfor er den største politiske udfordring så ikke at skaffe mere tid?

”Jeg synes også, det hænger sammen med debatten om skat og velfærd. Tiden er efter min mening moden til en ro på-reform. Noget af det, der rammer mit hjerte allermest, hvor jeg næsten kan græde – ja, det kan godt blive lidt politikerkvalmt – men det er, når de bitte-bittesmå børn skal i institution. Der sidder måske 12 børn og 2 pædagoger.”

”Det er de børn, vi skal bygge fremtiden på.”

”Hvis de børn skal have fred til at blive gode mennesker, runde mennesker og sunde mennesker, skal de have ro til at være sammen med den enkelte pædagog.”

Europa står over for nogle udfordringer. Hvad er de største efter din mening?

”Det er at få integreret de mange flygtninge. Man kan se på samtlige valgkampe på tværs af Europa, senest det tyske valg, at det har været et af de vigtigste temaer.”

”Hvis vi ikke løfter de udfordringer i fællesskab, er der samfund, som vil brænde helt sammen.”

Pia OIsen Dyhr nævner også problemerne med ”vandrende arbejdstagere”, hvor især billig arbejdskraft fra Østeuropa har udfordret Vesteuropa. EU må vise løsninger på de problemer, for ellers vil kritikken og undsigelsen af unionen fortsætte.

Både immigranter og billige rumænske lastbilschauffører rejser imidlertid spørgsmålet om, hvad det egentlig betyder, at SF går ind for international solidaritet og fastholder, at alle mennesker skal have lige muligheder.

Mange af de over to millioner mennesker, der kom til Europa i 2015 og 2016, var immigranter, der bare søgte et bedre liv. Hvorfor skal de ikke have lov det, hvis alle mennesker er lige meget værd, uanset hvor de kommer fra?

”Det er da også hamrende uretfærdigt, at jeg er født i Danmark, mens andre er født i Nigeria. Men sådan er verden.”

”Jeg synes, det er vigtigt at se på, hvordan vi kan få en ordentlig udvikling, blandt andet i Nigeria og Nordafrika.”

”Der må vi sørge for ordentlige handelsaftaler, så nordafrikanske landmænd kan eksportere til Europa, og så de får mulighed for at arbejde i deres egne lande.”

”Danmark er ikke bygget i dag. Det er bygget på mine og mine forældres generationers tårer og kampe. Jeg synes, det er vigtigt, man tager de samme kampe i de lande, man kommer fra.”

Hvad er verdens største udfordring?

”Jeg skulle til at sige Donald Trump,” siger Pia Olsen Dyhr med et højt grin og skynder sig at tilføje, at det mente hun ikke.

”Jeg synes, verdens største problem er klimaet. Vi tager det slet ikke alvorligt nok. Vi står med en Paris-aftale om at begrænse udslippet af CO2, men når landene melder deres nationale målsætninger ind, siger forskerne, at vi vil nå op på en fire graders temperaturstigning.”

”Nogle gange tænker jeg ’Uha, vi politikere er godt nok kortsigtede.’ Vi er valgt for en periode på tre-fire år og tænker, at så skal vi nå det og det på de tre-fire år. Her er vi nødt til at sige, at hvis vi ikke gør noget ved klimaet nu, ser det meget trist ud i 2050.”

Hvor sikker er du på, at du har fokus på de væsentligste politiske udfordringer?

”Jeg tror da, at fokus kan ændre sig hele tiden. Målestokken for mit politiske virke, fra min mormor til min mor og til mig selv, er, at tingene er blevet bedre og bedre. Vi har fået gjort kål på luftforureningen, og selvom der stadig er problemer, er vi kommet langt.”

”Det samme gælder velfærden. Jeg har fået en gratis universitetsuddannelse. Jeg vil også gerne have, at min datter får en bedre fremtid, men jeg tror bare, det bliver rigtig, rigtig svært.”