Prøv avisen

Kristian Ditlev Jensen-sag er ikke enestående: Uklare magtforhold skaber konflikter i sogne

Holbøl Kirke i Holbøl Sogn nord for Kruså er genstand for en konflikt mellem menighedsrådet og præst Kristian Ditlev Jensen. – Foto: Leif Schack-Nielsen og Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Folkekirkens ledelseslinjer og beskyttelse af præster fører ofte til samarbejdsvanskeligheder i sogne. Det siger iagttagere efter en sag i sønderjyske Holbøl, hvor menighedsrådet er trådt tilbage på grund af præsten

Hvad gør et menighedsråd, hvis det ikke kan få samarbejdet med sognets præst til at fungere?

En mulighed er selv at forlade kirkearbejdet, og den er netop blevet benyttet i Holbøl Sogn nord for Kruså. Her udsendte menighedsrådet i mandags en pressemeddelelse om, at alle medlemmer med virkning fra denne måned træder tilbage på grund af manglende tillid til deres sognepræst, Kristian Ditlev Jensen.

Det er endnu uklart, hvad der ledte til problemerne med sognepræsten, men konflikter, hvor et menighedsråd går af på grund af præsten, er ikke fremmede i folkekirken.

Tværtimod kan man måske ligefrem forvente flere af dem i dag end tidligere, siger Lisbet Christoffersen, der er professor i ret og religion på Roskilde Universitet.

Ifølge hende er der nemlig nogle strukturelle forhold i den danske kirkeordning, som fremmer konflikter mellem præster og menighedsråd. Hun peger som eksempel på en ændring af menighedsrådsloven fra 2013, som gjorde både præst og menighedsråd ansvarlige for kirkens indhold.

”Med den står det klart, at menighedsrådet ikke bare står for bygninger og budget, og præsten ikke bare for indholdet. Den ændring kan give mere samarbejde og kreative aktiviteter, men det kan også fremme konflikter, da præsten ifølge samme lov kan sætte sig imod menighedsrådets ønsker. Dermed får menighedsrådet måske ikke den indflydelse, det ønsker,” siger hun og nævner, at præsten eksempelvis kan afvise at bidrage til særlige aktiviteter, som rådet gerne vil sætte i gang.

En anden strukturel udfordring er, at menighedsråd kan ansætte en præst, men det har ikke bemyndigelse til at afskedige vedkommende igen. Dette fungerer som en god beskyttelse af præstens uafhængighed og forkyndelsesfrihed, men spørger man Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig organisation ved Syddansk Universitet, er det også en mærkværdig måde at organisere tingene på.

”Det er et udtryk for uklare ledelseslinjer i folkekirken og for en gammel, foreningslignende måde at tænke ledelse på. En sag som den her, hvor menighedsrådet så ser sig nødsaget til at gå, peger i retning af, at man burde overveje at ændre på ledelsesstrukturerne,” siger han.

Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, hører også af og til om menighedsråd, der fratræder på grund af konflikter med præsten.

”Frustrationen opstår ofte, når de valgte menighedsrådsmedlemmer kobles af i sager om samarbejdsvanskeligheder, fordi sagerne isoleres til ansættelsessager, der vurderes af provsti og stift, men hvor menighedsrådet ikke inddrages.”

Søren Abildgaard ser ikke en strukturændring af ledelsesforholdene i folkekirken som en løsning, men betoner, at man i sager om samarbejde skal være opmærksom på vedvarende at inddrage menighedsrådet og dermed hensynet til menighedens interesser.

Han vedkender sig, at det ikke er et konstruktivt skridt, når et menighedsråd vælger helt at trække sig, idet det efterlader en menighed uden ledelse.

”Jeg konstaterer bare også, at det er uhyre sjældent, at det bliver præsten, der må forlade sig stilling i sådanne sager. På den måde er forholdet ulige.”

Hos Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning oplever man, at konfliktniveauet generelt er højt i folkekirken, og dét ikke kun blandt menighedsråd og præster. Det siger psykolog og rådgiver Signe Steenfeldt Møller-Sørensen.

”Mit indtryk er, at man mange steder ikke tager hånd om konflikterne i tide. Konflikter har ofte varet mange år og har nået at eskalere, før vi kommer på banen.”