Ukraine, tørke og inflation. FN varsler rekordstort behov for humanitær hjælp

Godmorgen. Eller det er egentlig ikke en særlig god morgen, for der er dårligt nyt fra den danske VM-lejr i Qatar. Og faktisk er denne Morgensamling ikke præget af opmuntrende nyheder – på nær én, hvis man er til det franske køkken. Mere om det senere.

Vi lægger ud med meldingen om, at spillerne på det danske landshold er på vej hjem fra Qatar. I går tabte de til Australien, et hold vi burde kunne og skulle slå, og det betød et dansk exit allerede efter de indledende runder. Det er en VM-fiasko, og spillerne selv er da også skuffede og kede af det, sagde de efter kampen.

Det danske landsholds præstation var det ringeste ved et VM nogensinde, og det bliver også bemærket i udlandet. Kun Qatar har været dårligere end Danmark, skriver en norsk ekspert på Twitter ifølge B.T.  

Det er kommet bag på mange, at Danmark var så dårlige, for vi var jo så gode ved EM sidste sommer. Det virker bare som så længe siden, skriver Politiken.

”Det er uforståeligt. Holdet, der i løbet af det seneste halvandet år kom så tæt på danskerne, ved vi lige pludselig ikke, hvor vi har. Ja, selv landstræner Kasper Hjulmand har set udefra virket i tvivl.”

Kun få nydanske piger finder vej til idrætsforeninger

Vi ruller bolden videre og hjem til Danmark, men bliver ved sporten. For der er kun få piger med indvandrerbaggrund, der finder vej til idrætsforeningerne. Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriets “Medborgerskabsundersøgelsen 2022” tyder det på, at ikke-vestlige indvandreres børn er markant mindre aktive i idrætsforeninger sammenlignet med børn og unge med dansk oprindelse. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I aldersgruppen 6-10 år er det 53 procent af børnene med rødder i ikke-vestlige lande, der dyrker sport i en forening, mens det drejer sig om 78 procent af børnene med dansk oprindelse. Forskellen er mindre, men stadig betydelig, blandt de ældre aldersgrupper. Og forskellen er mest markant hos pigerne, viser undersøgelsen.

De ikke-vestlige forældre siger i undersøgelsen, at manglende viden om tilmeldingsproceduren og økonomi er de væsentligste årsager til, at deres barn ikke dyrker sport i en forening, selvom de ønsker det. 

FN varsler rekordstort behov for humanitær hjælp i 2023

Det er heller ikke opmuntrende nyt, som FN kommer med i den nye vurdering af den globale humanitære hjælp til næste år. For der vil være behov for intet mindre 369,1 milliard kroner til formålet. Det siger Martin Griffiths, som er nødhjælpschef for FN, ifølge Ritzau. Der er tale om et rekordstort beløb. Krig i Ukraine, stigende inflation og coronapandemiens efterdønninger er nogle af de faktorer, som driver det stigende behov for humanitær hjælp i verden i 2023. Men de mange milliarder skal også hjælpe det afrikanske kontinent, som risikerer at stå i hungersnød.

”Det er et fænomenalt beløb og et deprimerende beløb,” siger Martin Griffiths på et pressemøde i den schweiziske by Genève torsdag morgen.

10.000 malerier forsvandt på seks dage 

Det er ikke kun, mennesker, der er i fare i krig. Det er også kunsten, hvilket også er kendt fra Anden Verdenskrig, hvor nazisterne plyndrede værdifuld kunst. Den slags krigsforbrydelse sker tilsyneladende også i Ukraine. I den ukrainske by Kherson fortæller ansatte på det lokale museum, hvor systematisk den russiske besættelsesmagt gik til værks, da de plyndrede kunstskattene. I det, der engang var rådhus i Kherson, men nu er kunstmuseum, var der cirka 14.000 malerier i samlingen. På seks dage blev de fleste båret ud i lastbiler og kørt mod Rusland. Det fortæller museets ukrainske direktør til flere medier ifølge TV 2.

I Ukraine har man andre steder taget forholdsregler for plyndringer og missilangreb, og ukrainske modernistiske mesterværker er blevet transporteret fra hovedstaden Kiev til sikkerhed i Madrid, har mediet The Art Newspaper oplyst.

Skal vi spare på strømmen eller på juleglæden?

Kunsten at spare på energien er et af denne vinters største spørgsmål. Det er dog ikke kun et pengespørgsmål, men også et etisk dilemma, når det handler om julebelysningen i de europæiske byer. For er tusindvis af tændte lyspærer i bymidten et frivolt og uansvarligt signal midt i en energikrise? Eller har de inflationsramte europæere netop særlig brug for julens lysvæld midt i vintermørket og krigsekkoet fra øst?

Det spørgsmål har storbyer over hele Europa stillet sig selv. Fra Paris til London og fra Bruxelles til Berlin har de europæiske hovedstæder i vid udstrækning skruet ned for juleudsmykningen. Det gælder for eksempel den tyske by Bamberg i Bayern, skriver Kristeligt Dagblad.

December bliver bidende kold

Men hvordan bliver vejret så i den første vintermåned? Det kan meteorologerne give et billede af med de første prognoser for december, som jo af hensyn til stigende varmepriser helst ikke skal være kold og snefyldt.

Men det kommer den desværre nok til at blive alligevel. Langtidsmeteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut Martin Lindberg er ikke begejstret, fortæller han til Kristeligt Dagblad. Vi kan se frem til et markant vejrskifte og rigtig vintervejr til glæde for de kælkeglade og det modsatte for andre, der holder øje med regningen.

DR lukker for ”Disney Sjov” efter 31 år

Det kan virke som en iskold beslutning. DR stopper med at sende ”Disney Sjov” hver fredag aften. Genererationer af danske børn og børnefamilier har siddet klistret til tv-skærmen for at se nogle af de bedste Disney-serier, både gamle og nye. Men efter 31 år er det altså slut, har DR's afdeling Kultur, Børn og Unge besluttet.

Disney Sjov blev sendt første gang i 1991 og blev hurtigt en succes og sidenhen en tradition for familien. I stedet skal der nu sendes ”FredagsTamTam”, der bliver en blanding af dansk, nordisk og udenlandsk produceret animation.

Og hvad så med ”Disneys Juleshow” den 24. december, tænker mange måske. Bare rolig, den halve time med Pluto, Bambi og Anders And på glatis bliver stadig vist.

Fransk baguette får verdensarvsstatus

Så kom Morgensamling som lovet til dagens mere opmuntrende nyhed. I hvert fald hvis man er fransk, eller bare elsker de lange, franske brød, også kaldet baguette. Det er nemlig en så fastgroet fransk køkkentradition, at FN’s kulturafdeling har besluttet at gøre baguette til verdensarv. Onsdag besluttede afdelingen at indskrive ”baguettebrøds håndværksmæssige knowhow og kultur” på sin liste over immateriel kulturarv. Det skriver Le Monde.

Det franske baguette er "250 gram magi og perfektion", siger præsident Emmanuel Macron. Der bages mere end seks milliarder baguettes hvert år i Frankrig, men den franske bagertradition har det svært i disse år. Siden 1970 er der lukket omkring 400 håndværksbagerier om året.

Med den udnævnelse har Morgensamling kun til slut at sige bon appetit.