Prøv avisen

Uledsagede børn modtages af far og mor, når de sendes tilbage

Det er især familier bestående af flygtninge og indvandrere fra ikke-EU-lande, der modtager starthjælp og introduktionsydelse, og hvis de i stedet fik kontanthjælp, kunne mange af dem komme ud af fattigdommen. -- Foto: colourbox.com

Danmark overvejer at kopiere hollandsk model med at sende uledsagede flygtningebørn tilbage til modtagehjem i deres hjemlande. Men allerede i lufthavnen bliver de hentet af mor og far eller anden familie, viser hollændernes erfaringer

Kritikken er haglet ned over regeringens og Dansk Folkepartis overvejelser om at sende uledsagede flygtningebørn fra Irak og Afghanistan til en slags børnehjem i hjemlandet, hvis de får afslag på asyl, og deres forældre i øvrigt ikke kan opspores. Erfaringer fra Holland viser imidlertid, at de fleste afviste flygtningebørn faktisk har familie at vende tilbage til.

Holland har siden 2003 købt pladser til uledsagede flygtningebørn på særlige børnehjem i Angola og Congo. Siden er i alt 168 angolanske børn sendt tilbage, men kun et enkelt barn har opholdt sig på modtagecentret. Resten er straks ved ankomsten til hjemlandet blevet hentet af forældre eller andre slægtninge. Det oplyser det hollandske justitsministerium i en mail til Kristeligt Dagblad.

At mange uledsagede flygtningebørn har kontakt til forældre eller anden familie, viser også en undersøgelse fra 2008 fra det norske Folkehelseinstituttet. Ud af i alt 142 uledsagede flygtningebørn havde 79 kontakt med familie i udlandet heraf 40 med deres mor og 17 med både mor og far.

Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, mener, at de hollandske erfaringer tyder på, at nogen udnytter systemet og den særlige beskyttelse, der er for uledsagede flygtningebørn.

Børn, som har forældre og slægtninge i hjemlandet, rejser jo ikke af sig selv til Danmark. Det gør de ved, at familien betaler menneskesmuglere nogle penge. Og det gør de med henblik på selv at tjene på det siden hen, ved at børnene sender penge hjem. Det har vi en forpligtelse til at stoppe, siger han.

Og det kan modtagecentre i sig selv medvirke til, mener Karsten Lauritzen.

Dem, der har et reelt beskyttelsesbehov, vil blive ved med at komme og det skal de også. Men vi vil få sorteret dem fra, der udnytter systemet, mener Karsten Lauritzen.

I Holland faldt antallet af asylsøgende uledsagede flygtningebørn fra Angola fra 854 i 2002 til 146 i 2003, da landet købte pladser på modtagecentret. Siden har tallet holdt sig lavt.

Herhjemme har blandt andre Amnesty International og Red Barnet kritiseret de danske overvejelser, da organisationerne mener, at det er i strid med FNs børnekonvention at sende forældreløse børn tilbage til modtagecentre uden på forhånd at have undersøgt, om den løsning er i børnenes bedste tarv. Desuden er det tvivlsomt, hvad de hollandske erfaringer kan bruges til, mener Inger Neufeld, børnepolitisk konsulent i Red Barnet:

Situationen i for eksempel Afghanistan er jo en helt anden. Det er et samfund præget af krig og konflikt. Og vi ved fra rapporter fra UNHCR (FNs flygtningehøjkommissariat, red.), at nogle af de mest udsatte i Afghanistan er uledsagede børn. Man skal også huske, at selvom børn har levende forældre i hjemlandet, så er det ikke sikkert, at forældrene er i stand til at beskytte dem.

Ud over Danmark overvejer blandt andet Norge, Sverige, Spanien og Storbritannien i øjeblikket også at følge den hollandske model. Det har også fået Europarådets menneskerettighedskommissær, Thomas Hammerberg, til at vifte med advarselsflaget.

Vi har et ansvar over for disse børn. Uanset hvilke vanskeligheder, de kan støde på med hensyn til integration og ophold her i Europa, bør svaret ikke være at sende dem tilbage uagtet konsekvenserne. Et humant samfund tager disse problemer mere alvorligt, skrev han 20. april i år på sin blog.