De rige stemmer og de fattige holder sig væk

Høj valgdeltagelse sikrer ikke demokratisk lighed, viser ny forskning om folketingsvalget i 2015. Andengenerations-indvandrere, unge mænd og uuddannede er svære at få til stemmeurnerne, mens stort set alle veluddannede stemmer

 Kvinder har en højere valgdeltagelse end mænd. Ved valget i 2001 stemte 0,3 procent flere kvinder end mænd, og den forskel steg til 2,2 procent i kvindernes favør i 2015.
Kvinder har en højere valgdeltagelse end mænd. Ved valget i 2001 stemte 0,3 procent flere kvinder end mænd, og den forskel steg til 2,2 procent i kvindernes favør i 2015. . Foto: Tycho Gregers/Polfoto.

Valgdeltagelsen er exceptionelt høj ved folketingsvalg i Danmark i forhold til andre lande. Den høje valgdeltagelse er dog ingen garanti for demokratisk lighed.

Det fremgår af ny forskning, som i dag præsenteres i bogen ”Oprør fra udkanten – Folketingsvalget 2015”.

Der er stor og i en række tilfælde voksende ulighed i valgdeltagelsen. Efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande deltager eksempelvis markant sjældnere ved folketingsvalg end både etniske danskere og indvandrere af første generation. Kvinder stemmer oftere end mænd, og særlig udtalt er den udvikling blandt de unge. Blandt 23-årige stemte otte procent flere kvinder end mænd ved folketingsvalget den 18. juni 2015.

Valgforskere ved flere danske universiteter har i anonymiseret form fået adgang til data om køn, alder, uddannelse og etnisk oprindelse om ikke færre end 3,1 millioner vælgere ved valget. Sammenkørt med valgdeltagelsen i de enkelte valgkredse har de data givet et helt usædvanlig detaljeret indblik i, hvor skæv valgdeltagelsen var på tværs af vælgergrupperne.

”Der er substantielle uligheder i valgdeltagelse på tværs af sociodemografiske grupper som køn, alder, uddannelse og etnicitet,” siger professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, som har redigeret bogen sammen med professor Rune Stubager, Aarhus Universitet.

Ph.d.-stipendiat Jonas Hedegaard Hansen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet har arbejdet specifikt med spørgsmålet om demokratisk ulighed, og han peger på, at man hidtil har været meget optaget af at sikre en høj valgdeltagelse, og så har man tænkt, at det automatisk ville sikre større lighed. Sådan behøver det tilsyneladende ikke at forholde sig.

I alt 85,9 procent af vælgerne satte kryds i 2015, og det svarer pænt til valgdeltagelsen ved tidligere valg gennem 40 år, men dykker man ned i de enkelte vælgergrupper, var der meget store forskelle.

”Det er meget iøjnefaldende, at alle højtuddannede stemmer. Blot fire procent af dem stemte ikke, mens det så helt anderledes ud for de kort uddannede, hvor godt 23 procent med en folkeskoleuddannelse som eneste uddannelse udlod at sætte kryds,” siger Jonas Hedegaard Hansen.

Ser man på tallene for indvandrere og efterkommere af indvandrere i forhold til etniske danskere, er forskellene endnu større.

Blandt etniske danskere var valgdeltagelsen på 87 procent, blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var den 62,4 procent, mens blot 49,6 procent af deres efterkommere deltog. Det vil sige under halvdelen.

Forskerne viger dog tilbage for at konkludere, at den demokratiske integration ligefrem bliver dårligere fra generation til generation. Det kan spille ind på statistikken, at børn af etnisk blandede ægteskaber ikke regnes for efterkommere af indvandrere, men for etnisk danskere.

Men det overrasker alligevel forskerne, at efterkommere stemmer markant mindre end deres jævnaldrende med dansk oprindelse, da de har gået i de samme daginstitutioner og de samme skoler.

”En af årsagerne kan være, at valgdeltagelse er stærkt ’arvelig’, og når efterkommerne oplever, at deres forældre ikke stemmer, bliver de socialiseret til at være sofavælgere, ligesom det gælder for danske børn, hvis forældre ikke er politisk interesserede”, hedder det i bogen.

Når det handler om køn, har mænd historisk altid haft en højere valgdeltagelse end kvinder, men ved valget i 2001 stemte 0,3 procent flere kvinder end mænd. Den forskel steg i 2015 til 2,2 procent i kvindernes favør. Eller som forskerne formulerer det, stemte 100.000 flere kvinder end mænd i 100-året for indførelsen af valgret til kvinder.

Bemærkelsesværdigt nok er den kønsmæssige ulighed størst blandt de yngre generationer. Af de 18-42-årige stemte fire procent flere kvinder end mænd.

Ifølge Jonas Hedegaard Hansen kan det have spillet ind, at flere stærke partiledere var kvinder netop ved valget i 2015 og i årene inden valget. Socialdemokratiet var repræsenteret ved statsminister Helle Thorning-Schmidt, SF ved partiformand Pia Olsen Dyhr og Enhedslisten ved politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, og i Dansk Folkeparti stod Pia Kjærs- gaard stadig som en stærk profil.

”Man ved, at det betyder meget for vælgerne, om de har nogle rollemodeller, de kan spejle sig i. Om nogle politikere, der minder om dem selv, når toppen. Samme tendens findes i øvrigt også blandt nydanskere. Hvis en tyrkisk kandidat stiller op, kan det få flere tyrkiske vælgere til at stemme, men det er afgørende, at kandidaten har samme nationalitet. At der er tale om en indvandrer, får ikke automatisk indvandrere af andre nationaliteter til at stemme på vedkommende,” siger Jonas Hedegaard Hansen.

Spørger man Folketingets politikere, giver valgundersøgelsen ikke umiddelbart anledning til revolutionære overvejelser. Men økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) hæfter sig dog ved, at der blandt 23-årige er otte procent flere kvinder end mænd, der stemmer.

”Jeg er generelt optaget af, at vi holder fast i den høje valgdeltagelse, som Danmark jo er kendt for. Ved sidste kommunal- og regionalvalg i 2013 lykkedes det at hæve valgdeltagelsen. Det håber jeg også sker ved det kommende kommunal- og regionalvalg, og derfor har Økonomi- og Indenrigsministeriet også netop afsat en million kroner til en fælles kampagne med KL og Danske Regioner,” skriver ministeren i en kommentar på e-mail til Kristeligt Dagblad.

Socialdemokraternes grundlovsordfører, Nick Hækkerup, tager tallene fra undersøgelsen som endnu et bevis på, at integrationsindsatsen er slået fejl.

”Jeg synes ikke, vi er, hvor vi skal være i forhold til integration. Hvis valgdeltagelsen blandt indvandrere og deres efterkommere skal højere op, handler det først og fremmest om uddannelse og oplysning, men også om, at vi i det hele taget får integrationen til at fungere bedre,” siger Nick Hækkerup.

De Konservatives integrations- og udlændingeordfører, Naser Khader, har tidligere talt om, at nogle unge indvandrere er ”demokratiske analfabeter”.

”Antidemokratisme blandt islamister er en del af forklaringen. De stemmer ikke, og flere og flere også blandt efterkommere er desværre gået den vej. Blandt dem, der kommer hertil i første generation, kan der være en opfattelse af, at det ikke gør nogen forskel, om man stemmer eller ej, for det hele er planlagt på forhånd,” siger Naser Khader.

Han mener, at man har fokuseret for meget på økonomisk integration og for lidt på demokratisk integration, og så er der for lidt kontakt mellem etniske danskere og indvandrere. Man mødes, men omgås ikke.

Naser Khader tror, at man skal gøre mere ud af den demokratiske skoling, for eksempel ved at invitere unge ind i Folketinget og fortælle, at valgdeltagelse betyder noget.

Skriftlige oplysningskampagner har han derimod ikke stor tiltro til. Indvandrere kommer som regel fra kulturer, hvor den mundtlige kommunikation er afgørende, mens Danmark jo er verdens største pjeceland, påpeger den konservative ordfører.