Fuglene kæmper for at overdøve den nærliggende motorvej, der fører ned til grænsen godt 30 kilometer væk. Duften af nyslået græs blander sig med den karakteriske lugt af landliv i Ullerup i Sønderjylland. Her hænger de lokale folketingskandidaters valgplakater stadig i lygtepælene her en god uge efter valget, nu godt falmet af solen. Præcis som den gule farve, der dækkede landkortet i Sønderjylland efter folketings-valget i 2015, men nu er forsvundet.
Valgresultatet taler sit klare sprog. Det vrimler ikke længere med DF-vælgere her i byen. I Sønderborg-kredsen fik Dansk Folkeparti sin største tilbagegang overhovedet, og ved kredsens valgsted i Ullerup gik partiet tilbage fra 34,2 procent af stemmerne i 2015 til 11,5 procent ved dette års valg.
Der er derfor ikke noget at sige til, at de er svære at finde, når man går gennem byen: DF-vælgerne. Også selvom solen har lokket en del af byens 387 indbyggere frem i forhaverne for at ordne have eller hænge vasketøj op.
På de små veje med parcelhusene og et utal af parkerede campingvogne og trailere, er den 51-årige slagteriarbejder Mogens Pedersen ved at klippe hæk.
Han er tidligere DF-vælger, men over hækken forklarer han, hvorfor partiet ikke fik hans stemme ved dette valg.
”Jeg stemte DF ved sidste valg på grund af udlændingepolitikken. Når grænsen ligger så tæt på, kan man ikke lade være med at bekymre sig,” siger han og fortsætter:
”Men de skulle være gået i regering, når de fik så mange stemmer. Det var skuffende, at de ikke gik i regering og tog ansvaret på sig. Det er hovedsageligt derfor, jeg ikke stemte på dem igen,” siger Mogens Pedersen, der i stedet vendte sig mod sit gamle parti.
”Tidligere har jeg stemt Venstre, og nu har jeg gjort det igen. Også fordi pensionsalderen nærmer sig, og emnet derfor er blevet vigtigere for mig,” siger han, inden han igen sætter gang i den elektriske hække- klipper.
Lidt længere nede af vejen er 59-årige Laila Bruhn og hendes mand Johannes Bruhn, 65 år, ved at montere en lille båd på en trailer. Ingen af dem har stemt Dansk Folkeparti denne gang. Laila Bruhn har én gang tidligere, men Johannes Bruhn er meget imod partiets politik på udlændingeområdet.
”Jeg bryder mig ikke om, at man ikke behandler de mennesker, der nu engang er kommet hertil, ordentligt. Det er, som om man forsøger at behandle dem så dårligt som muligt. Dermed ikke sagt, at der ikke er behov for at skelne og sortere mellem migranter og flygtninge, men vi skal hjælpe dem, der virkelig er på flugt. Jeg håber ikke, og jeg tror heller ikke, at vi danskere ikke vil det.”
Hvorfor stemte en stor del af sønderjyderne så for udlændingestramninger ved sidste valg?
”Der har været en reel frygt i befolkningen for at miste en eller anden dansk identitet og for, at tingene ville forandre sig for meget. Det har vi da også kunnet høre på folk her i området, og den skal man bestemt tage alvorligt,” siger han.
”Hvis man har boet og arbejdet i Danmark hele sit liv, men ikke får den hjælp, som man behøver, kan jeg godt forstå, at man kan blive noget træt af, at andre bare får,” indskyder Laila Bruhn.
Hun stemte ikke ved Dansk Folkeparti ved valget i 2015. De er blevet ”for bissede,” fortæller hun og viser vej til byens aktivitetscenter.
I Ullerup holder frivillige godt gang i aktivitetscenteret på den nedlagte skole. Her kan man blandt andet gøre strikkepigerne, knipleklubben og grønlænderkoret selskab. Eller være med, når byttebiblioteket, lokalhistorisk arkiv eller Alssund Akvarieforening mødes. Derudover kan man langs den ene hovedvej finde en frivilligt bemandet brandstation, en kirke og et pizzaria, hvis ejer kom fra Syrien i 2015 og ”elsker sit arbejde”. Derudover er der også en tankstation og et autoværksted, hvor humøret er højt denne eftermiddag.
”Hans T-shirt afslører, hvad han stemmer,” siger auto-mesteren om den medarbejder, der er i færd med at løfte hjulet af en bil.
”Møgbeskidt?”, svarer han tilbage med henvisning til sin T-shirt, der engang har været blå.
”Ja, der er ikke nogen, der stemmer DF herinde, vel?”, er der en, der spørger.
Det gør genbrugsvejleder i Arwos i Aabenraa, John Lund Jørgensen, i hvert fald ikke.
Han er 62 år lidt endnu, og ligesom flere andre, Kristeligt Dagblad taler med, er han godt tilfreds med Dansk Folkepartis tilbagegang.
”DF fik et smæk, og det har de selv været ude om. De lovede guld og grønne skove. Men hvad fik vælgerne ud af det? De gik ikke engang i regering,” siger han.
”De fik deres stemmer i 2015 på grund af udlændingepolitikken. Vi er tæt på grænsen hernede, og vi har da oplevet en del tyveri,” siger John Lund Jørgensen.
Han er også af den holdning, at udlændingepolitikken skal holdes nogenlunde stram, men der må være muligheder for dem, der gerne vil landet.
Han kommer dog ikke til at stemme på Dansk Folkeparti af den grund.
”Det kommer aldrig til at ske,” siger han og ryster eftertrykkeligt på hovedet.
Graver på den lokale kirkegård Bo Bonde er også godt tilfreds med Dansk Folkepartis tilbagegang ved dette valg. Han har aldrig forstået partiets popularitet. Hvis ikke tidligere DF-vælgere er blevet forskrækkede over, hvad man rent faktisk ville indføre af stramninger på udlændingeområdet, så ved han snart ikke. Han har en trailer spændt bag på sin bil, fordi han lige har hentet tyvegods på politistationen.
”Der er blevet stjålet noget forskelligt fra maskinrummet, som nu er blevet fundet. I den situation, tror alle straks, at det er nogle indvandrere, der har været på spil. Du ved ’heute gestolen – morgen in Polen’. Men det var en ærkedansk mand nede fra Broager,” siger han og kommer med sit bud på, hvorfor så mange har vendt Dansk Folkeparti ryggen:
”Jeg kan godt nok ikke forstå, hvorfor man ville stemme på Dansk Folkeparti. Men i 2015 har det nok været en form for protest. Et opråb til politikerne om, at der skulle gøres noget her. Men jeg tror, at mange er blevet forskrækkede over, at Sønderjylland lige pludselig var farvet helt gul,” fortæller han.