Prøv avisen

24 kommuner har brudt loven for at opnå besparelser på socialområdet

”Uanset hvordan man vender og drejer det, så skaber det økonomiske incitatment, som kommunerne har benyttet, en skævvridning af selve hensigten med vores sociale ydelser. Med et handler det ikke længere om at tilbyde den rette service, men først og fremmest om at spare," lyder det fra en ekspert. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Ankestyrelsen fastslår, at minimum hver fjerde af landets kommuner har benyttet sig af ulovlige resultatbaserede kontrakter for at opnå besparelser på handicap- og socialområdet. Metoden viser en forråelse af kommunernes menneskesyn, mener Kristelig Handicapforening

Mindst hver fjerde kommune har brudt forvaltningsloven i bestræbelsen på at finde besparelser på ydelser til sårbare og udsatte mennesker.

Det slår Ankestyrelsen nu fast efter at have undersøgt en række sager på anmodning fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

Afgørelsen skyldes, at kommunerne har hyret private konsulenter på resultatlønskontrakter efter et såkaldt no-cure-no-pay -princip. Det går i sin enkelhed ud på, at de private firmaer som betaling modtog en aftalt procentdel af den givne besparelse, de måtte finde. Fandt de ingen besparelser, ville de heller ikke modtage nogen betaling.

Men ordningen er i strid med forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet. Det skrev Ankestyrelsen i går i en såkaldt tilsynsudtalelse til de respektive kommuner. I begrundelsen lyder det, ”at det incitament, der ligger i betalingsformen, indebærer, at konsulenten må anses for at have en direkte økonomisk interesse i sagens udfald – det vil sige, at sagen munder ud i, at ydelsen til borgeren nedsættes”.

Emil Søberg Falster, der skriver ph.d. om barrierer på handicapområdet ved Roskilde Universitet, vurderer, at resultatkontrakterne er et udtryk for et værdimæssigt skred på social- og handicapområdet:

”Uanset hvordan man vender og drejer det, så skaber det økonomiske incitatment, som kommunerne har benyttet, en skævvridning af selve hensigten med vores sociale ydelser. Med et handler det ikke længere om at tilbyde den rette service, men først og fremmest om at spare. For mig udfordrer det velfærdsstatens etik – med kontrakter som denne gør vi mennesker med handicap til en handelsvare, og det er et værdimæssigt skred,” siger han.

Det var netmediet Altinget: social, der i december 2019 kunne afsløre 30 kommuners brug af konsulenter, hvor betalingen afhang af, hvor stor en besparelse kommunen ville opnå. I en kontrakt mellem Silkeborg Kommune og konsulentvirksomheden Brorson Consult fandt Altinget for eksempel, ”at prisen på ovenstående forløb udgøres af en engangsbetaling på 15 procent af den forhandlede besparelse i de 294 borgersager over de næste 12 måneder, tillagt moms og kørsel”.

Oversat til hverdagssprog skulle Silkeborg Kommune altså betale 15 kroner hver måned i et år, hvis konsulentvirksomheden fandt en besparelse på en borger på 100 kroner om måneden. Afsløringen vakte harme på Christiansborg, og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) bad efterfølgende Ankestyrelsen se nærmere på de respektive kommuner. Det er med andre ord disse kommuner, som Ankestyrelsen har undersøgt for brug af resultatløn og ikke alle landets 98 kommuner.

De, der kunne tænkes at blive ramt af besparelserne, er mennesker med svære handicap som cerebral parese og muskelsvind, der ofte er tilknyttet en såkaldt borgerstyret personlig assistance-ordning (BPA), hvor de får hjælp i hverdagen. I Landsorganisationen For Borgerstyret Personlig Assistance, Lobpa, fortæller konstitueret direktør Finn J. Løvenholdt Kemp, at op mod 10 procent af medlemmerne sidste år mistede eller fik deres BPA-hjælpeordning kraftigt beskåret – måske som følge af konsulenternes arbejde.

”Kommunerne er så meget under pres, at målet med ydelserne ofte glemmes: ligeværdighed og retten til at leve et så frit liv som muligt på egne præmisser. Målet med resultatkontrakterne har ikke været at opfylde borgerens behov, men at spare så meget som muligt. Det giver ingen mening, for der skal ikke bevilges den mindst mulige hjælp, men den rette hjælp. Og vores medlemmer bliver eksempelvis ikke pludseligt helbredt for deres muskelsvind og rejser sig fra deres kørestole. Alligevel sidder de på grund af metoder som denne i konstant angst for at miste deres hjælp,” siger han.

Formand i Kristelig Handicapforening Thomas Bjerg Mikkelsen mener, at metoden viser, at kommunerne har mistet blikket for det enkelte menneske:

”Selvfølgelig er det rimeligt, at kommuner arbejder systematisk med at sikre overenstemmelse mellem behov, bevilling og pris, for det er i alles interesse, at midler tildeles retfærdigt, men det er også derfor, vi har socialrådgivere. Deres opgave er netop at skabe klarhed over det enkelte menneskes behov frem for konsulenter, der jo ikke kender det enkelte menneske. Metoder som denne viser en forråelse af kommunernes menneskesyn,” siger han.

På baggrund af sagen skal hver af de 30 kommuner, som Ankestyrelsen har undersøgt, nu redegøre for, hvilken betydning udtalelsen får for både gamle og nye sager.