Ulve forsvinder, og rovfugle forgiftes: Mistanke om systematisk udryddelse

10 danske ulve er forsvundet siden 2012, viser en opgørelse fra Aarhus Universitet i slutningen af 2020. Naturfredningsforening frygter, at ulvene bliver skudt og bortskaffet i al hemmelighed

"Der er godt nok noget galt, når en halv snes ulve forsvinder sporløst i Danmark, når man fra Tyskland ved, at man finder de fleste. Det er statistisk meget usandsynligt, at så mange skulle være døde naturligt, når man ikke finder én eneste. Derfor er der desværre en ret bestyrket mistanke om, at noget er helt galt,” siger seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson.
"Der er godt nok noget galt, når en halv snes ulve forsvinder sporløst i Danmark, når man fra Tyskland ved, at man finder de fleste. Det er statistisk meget usandsynligt, at så mange skulle være døde naturligt, når man ikke finder én eneste. Derfor er der desværre en ret bestyrket mistanke om, at noget er helt galt,” siger seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Danske ulve lever livet farligt. Det fremgår ganske tydeligt af en statusrapport fra den nationale overvågning af ulve.

Mens én enkelt ulv er opført i kolonnen ”død af naturlige årsager” mellem 2012 og tredje kvartal af 2020, er 10 i samme tidsrum forsvundet af årsagen ”ukendt”. De er altså hverken udvandret, påkørt eller har så vidt vides lidt en naturlig død.

Den høje forsvindingsrate har ingen naturlig forklaring, for ifølge professor ved Aarhus Universitet, ulveekspert Peter Sunde, vil man i et tæt befolket land som Danmark så godt som altid finde kadaveret efter så stort et dyr.

”En ulv, der dør i naturen, vil før eller siden blive fundet. Det ved vi fra Tyskland. At et enkelt kadaver skulle blive overset, er måske ikke underligt, men med så mange ulve, der er formodet døde i Danmark, burde flere af dem være fundet. Dertil kommer, at dødsraten for en rask ulv ligger på ganske få procent om året, og sådan ser den procentsats ikke ud i Danmark,” siger han.

Peter Sunde har en artikel om danske ulves status på vej i et videnskabeligt tidsskrift og ønsker derfor ikke at gå i detaljer med årsagerne til deres skæbne, før den er publiceret. Men han henviser til statusrapporten fra november 2020, hvoraf det fremgår, at danske ulve forsvinder sporløst efter et stykke tid.

En ulv tildeles her ”status ukendt”, når hverken den eller dens efterladenskaber er observeret i et år, og det er Peter Sundes vurdering, at Danmark i øjeblikket har 9-11 ulve tilbage.

Seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson, som sidder i Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe, der er nedsat som rådgivende instans for miljøministeren, frygter, at ulve bliver ”skudt og gravet ned, smidt i gyllebeholdere og halmfyr i al hemmelighed”. Sådanne anbefalinger florerer i grupper på Facebook, siger han.

”I forhold til, hvor få ulve vi har, må vi have noget nær verdensrekord i, hvor mange der forsvinder, uden at vi kan give en forklaring. Så jeg er da dybt bekymret for, om der foregår en koordineret bekæmpelse af ulve herhjemme,” siger han.

Et samlet Vildtforvaltningsråd har for nylig bedt både justitsministeren og miljøministeren om at sætte fokus på faunakriminalitet, altså drab på vilde fredede dyr. Man kritiserer ikke politi eller styrelser, men peger på behovet for styrket samarbejde og fremme af ekspertise hos efterforskere. For næsten ingen forbrydelser mod vilde fredede dyr opklares.

På Tåsinge blev en sjælden rød glente samt en havørnefamilie på fire sidste år således forgiftet med den forbudte nervegift carbuforan, uden at sagen, der hører under Odense Politi, førte til opklaring.

”Der er meget, der tyder på, at der er mennesker derude, som ganske enkelt ikke har respekt for lovgivningen, og dem skal vi have skovlen under,” siger Bo Håkansson, som er enig med Peter Sunde i, at flere kadavere ville være fundet, hvis ulvene var døde af sig selv.

”Ingen forestiller sig, at man finder alle ulve, der måtte være døde naturligt. Men i 2012 observerede man i Danmark én levende ulv, og den fandt man tilfældigt, og kort tid efter at den var død. Ligger større døde dyr i det åbne land, vil man typisk opdage dem hurtigt, fordi musvåger og krager cirkler over dem, og i skovene vil jægere og hunde ofte finde døde dyr,” siger han og uddyber:

”Man kan også vende den om og sige, at der er godt nok noget galt, når en halv snes ulve forsvinder sporløst i Danmark, når man fra Tyskland ved, at man finder de fleste. Det er statistisk meget usandsynligt, at så mange skulle være døde naturligt, når man ikke finder én eneste. Derfor er der desværre en ret bestyrket mistanke om, at noget er helt galt.”

Ikke-naturlig død er nedskydning, forgiftning og påkørsel, men ingen ulve er meldt påkørte i Danmark.

Heller ikke formand for Det Dyreetiske Råd Bengt Holst er i tvivl om, at fredede rovdyr efterstræbes i Danmark.

”Ulve forsvinder i en grad, der ikke er naturlig, og rovfugle forgiftes. Det er dybt forkasteligt, snæversynet og lidt middelalderligt i mine øjne, at sådan noget sker. Er man uenig i en lov, må man bearbejde loven i stedet for at bryde den. Det er også forbudt at gå over for rødt, selvom man måtte synes, at det er en dum regel,” siger han.

Men forstår han ikke godt den fåreavler, som har fået skambidt sine dyr?

”Jeg kan godt forstå den fåreavler, men vi udrydder heller ikke alle ræve, fordi der går en ræv i hønsegården. Rovdyr er en del af naturen, og det danske system giver kompensation for tab og en støtteordning til opsætning af ulvesikre hegn. Og så er der mange gode metoder ude omkring i verden, som vi nok skulle begynde at tage ved lære af,” siger han.

Langt de fleste mennesker i Danmark vil formentlig synes, at tigre og elefanter skal bevares, og så er det dobbeltmoralsk, at der ikke er plads til rovdyr i den danske natur, mener Bengt Holst.

”Vi skal huske på, at tigre også lever, hvor der er mennesker, og beviseligt har mange liv på samvittigheden årligt, alligevel forventer vi, at man beskytter dem. Så det kan ikke være rigtigt, at vi ikke kan lære at leve med ulve, som bevisligt og på verdensplan ikke har ret meget på samvittigheden.”