Prøv avisen

Ulykkesramte frygter, at robotter giver ensomhed

Brith Engblad Greve er 47 år og kørestolsbruger efter en ulykke for fem år siden. Hun frygter, at robotter og velfærdsteknologi vil erstatte den personlige kontakt med hjælpere i hjemmet. Foto: Privatfoto

Den 47-årige førtidspensionist Brith Engblad Greve er bekymret for, om robotterne erstatter kontakten til handicaphjælpere, og det samme er en tredjedel af de ulykkesramte med handicap, viser ny undersøgelse fra Ulykkespatientforeningen

For fem år siden ændrede en faldulykke på arbejdspladsen Brith Engblad Greves liv. Den i dag 47-årige tidligere pædagogmedhjælper fra Ejstrupholm i Midtjylland blev skadet efter et fald, da hun skulle gribe et barn på en trampolin i den børnehave, hvor hun arbejdede.

Udover en diskusprolaps og et skævt bækken lider hun af en sjælden bindevævssygdom Ehlers-Danlos, der betyder, at hendes led falder sammen, og hendes motorik er stærkt begrænset. Brith Engblad Greve, der er gift og har fire børn, sidder i dag i kørestol og er helt afhængig af andres hjælp. Kort før årsskiftet fik hun tilkendt en personlig hjælper 75 timer om ugen, og hun har desuden en række hjælpemidler som elektrisk kørestol, loftlift i soveværelset og skylletørretoilet, der betyder, at hun selv kan klare toiletbesøg. Selvom en vaskerobot, der klarer brusebadet, kunne gøre Brith Engblad Greve mere uafhængig, er hun bekymret for, om den nye teknologi vil efterlade hende alene i parcelhuset i Ejstrupholm uden kontakt til sine handicaphjælpere.

”Jeg har ikke været udenfor mit hjem siden november måned, fordi min handicapbil er gået i stykker. Jeg tænker, at hvis man sætter teknologi til at afløse den personlige hjælp, vil det isolere handicappede i en grad, som jeg ikke kan se er menneskeligt. Jeg ville for eksempel nødig have en robot, der kom maden i mikroovnen. Hvis ikke jeg havde mine personlige hjælpere, ville jeg være overladt til mig selv i mange timer,” siger Brith Engblad Greve, der for eksempel også hellere vil have assistance af en personlig hjælper i spisesituationen end at benytte sig af de spiserobotter, som flere kommuner har indført.

Brith Engblad er ikke alene med sin skepsis over for nye robotter. En undersøgelse foretaget blandt 800 medlemmer af Ulykkespatientforeningen viser, at 30 procent frygter, at robotter og ny teknologi vil erstatte menneskelig kontakt. Undersøgelsen viser også, at kommunernes undervisning i brugen af hjælpemidler til borgere med handicap og deres hjælpere samt pårørende halter. En tredjedel af de adspurgte med handicap og to tredjedele af deres pårørende og hjælpere har ikke fået nogen undervisning i brugen af de nye hjælpemidler.

Formanden for Ulykkespatientforeningen, Janus Tarp, der selv er lam fra halsen og ned og får kunstig hjælp til at trække vejret efter, at han som 14-årig kørte frontalt ind i en parkeret lastbil på sin triatloncykel, forstår godt medlemmernes bekymring.

”Mange er bekymrede for, at robotterne erstatter den menneskelige hjælp, så de på den måde vil blive efterladt i ensomhed. På den anden side giver teknologien nye muligheder for selvhjulpenhed og bedre arbejdsmiljø for de ansatte. Men det er afgørende, at kommunerne er bevidste om, at teknologien ikke må erstatte den menneskelige kontakt,” siger Janus Tarp, der selv er helt afhængig af en række nye teknologiske hjælpemidler.

For eksempel styrer han sin kørestol ved hjælp af pust og sug. Og når han skal passe sit job som jurist på Sorø Rådhus, skriver han på computeren med en særlig pind i munden.

Programchef Troels Oliver Vilms Pedersen fra Teknologisk Institut mener ikke, at robotter i al overskuelig fremtid vil erstatte menneskelig kontakt, fordi den ny velfærdsteknologi er designet til at løse meget specifikke praktiske opgaver som for eksempel rengøring.

”Robotterne løser opgaver, der gør borgerne mere selvhjulpne og giver dem større kontrol over deres egen hverdag. Men vi vil ikke i den nærmeste fremtid kunne lave en robotteknologi, der udgør en konkurrence til menneskelig kontakt. Det er klart, at hvis hjælpen fra en vaskerobot betyder, at der ikke kommer personale ud til borgeren, så mindskes den menneskelige kontakt. Men det handler mere om den måde, vi vælger at anvende robotter på,” siger Troels Oliver Vilms Pedersen, som sammenligner robotter med et hvilket som helst andet hjælpemiddel.

”Hvad enten det gælder knive, kuglepenne, økser, telefoner, sociale medier eller robotter, så gælder det, at vi må være vores ansvar bevidst om, hvordan vi bruger disse hjælpemidler. De kan bruges på en god og en dårlig måde. Robotter gør kun det, vi sætter dem til. Hvis de erstatter den menneskelige kontakt, er det et udtryk for, at nogle mennesker har besluttet det. Politikerne skal i deres prioritering være bevidste om, at robotter bruges på en måde, som vi som samfund synes er acceptabel og i orden,” siger Troels Oliver Vilms Pedersen.