Trafik i sneglefart, overfyldte restauranter og myldrende gågader.
Under coronakrisen blev der talt en del om, at nedlukningen og det sænkede tempo ville sætte sig blivende spor i både arbejds-, forbrugs- og transportvaner. At vi ville lære at tage den mere med ro, arbejde mere hjemme, finde værdier i naturen og forbruge mindre for eksempel.
Men allerede nu er samfundet så godt som oppe på samme aktivitetsniveau som før krisen. På nogle punkter går det endda endnu stærkere. Det fortæller en række eksperter og aktører, som overvåger aktiviteten på forskellige områder.
Eksempelvis er det svært at få øje på, at hjemmearbejde skulle være blevet det almindelige, hvis man alene vurderer det på biltrafikken i myldretiden på indfaldsvejene til de større byer. Vejdirektoratet har netop samlet de nyeste tal for vejtrafikken i september. Tallene viser, at lastbil- og godstrafikken siden begyndelsen af august har ligget langt over, hvad den var i 2019 – det sidste hele kalenderår uden corona. Både personbil- og varevognstrafik er nu også nået op på samme niveau som i 2019, oplyser projektleder Niels Erik Wegener Moltved fra Vejdirektoratet til Kristeligt Dagblad.
Der er dog en type af transportmidler, som stadig bruges lidt mindre end før epidemien: De offentlige. Tog og busser er endnu ikke fyldt helt op, selvom man ikke længere skal reservere hverken plads eller bære mundbind i dem.
Informationschef Tony Bispeskov fra DSB fortæller, at på landsplan er cirka tre ud af fire passagerer vendt tilbage i forhold til niveauet for 2019. Passagertallene for S-tog, som 350.000 personer bruger hver dag, ligger lidt lavere endnu.
Bedst ser det ud for tog mellem landsdelene, hvor man er tæt på at have samme belægning som før corona-krisen. For hver 100 passagerer, man havde dengang, er der nu 91.
Tony Bispeskov forklarer blandt andet det lavere passagertal med, at flere arbejder hjemme, og netop derfor har DSB indført en ny type af pendlerkort, som egner sig for folk med hjemmearbejde to-tre dage om ugen. En anden årsag kan være, at man stadig har gang i sporarbejde i Taastrup uden for København, hvilket giver forsinkelser og aflysninger. Det bryder mange passagerer sig ikke om, så de vælger andre transportformer.
De sidste coronarestriktioner blev ophævet den 10. september, og siden da har der virkelig været gang i både forretninger, restauranter og natteliv.
Hvordan går det til, at hverdagen så hurtigt er vendt tilbage, og hvad blev der af alle de gode intentioner om at leve på en anden måde?
Professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet er leder af Hope-projektet, der har fulgt befolkningens adfærd tæt under hele corona-pandemien. Han har flere forklaringer på spørgsmålene.
”Vores adfærd er påvirket meget af aktørerne omkring os. Så når aktiviteten begynder at stige, bliver vi let trukket med op. Så selvom man måske har haft gode intentioner om at prøve at leve på en anden måde under corona-epidemien, kræver det en meget stor indsats, når samfundet først kommer op i gear. Det kan godt være, man gerne ville arbejde hjemme, men hvis der er et langt møde på virksomheden, kræver det rigtig meget vilje at sige ’nej, jeg vil arbejde hjemme i dag,” siger Michael Bang Petersen.
Han peger også på, at myndighedernes kommunikation om krisen har haft stor indflydelse. To gange har myndighederne meget klart udvist lederskab. Første gang, da samfundet blev lukket ned i 2020, og anden gang i sensommeren, da Sundhedsstyrelsen italesatte, at nu er det i orden at agere normalt, og at nu må man gerne kramme den, der står en nær.
Under hele pandemien har borgernes personlige bekymring for at blive syg været meget lav, men der har været en stor bekymring for samfundet. Nu har man fået et signal om, at samfundet nok skal klare den, og så vender man hurtigt tilbage til hverdag.
Barer og byggemarkeder
Det tør siges. Betalingstjenesten Nets opgør hver uge, i hvilke brancher borgerne bruger deres betalingskort, og der har været store stigninger hen over sensommeren i en række brancher, målt fra uge til uge. For eksempel blev der brugt 35 procent mere på ”underholdning og attraktioner” i uge 35 i forhold til ugen før, da der stadig var visse restriktioner på nattelivet. Barer og vinhandlere oplevede en tilsvarende stigning. To uger senere var det især tøj- og skobutikker samt byggemarkeder, som flere svingede deres betalingskort hos.
Man skal dog være opmærksom på, at tallene svinger meget op og ned fra uge til uge i mange brancher. Eksempelvis gik betalingskort-omsætningen på IT, telecom og forbrugerelektronik frem med svimlende 162 procent i uge 35 i forhold til ugen før. Nets angiver selv på sin hjemmeside, at lønningsdage typisk får flere til at bruge penge på elektronik, og det var lønningsdag i den uge. Ugen efter faldt omsætningen på elektronikken da også igen med 61,3 procent.
Tallene viser overordnet, at det fortsat kniber for hoteller og rejsevirksomheder, og det skyldes primært, at turisterne stadig ikke kommer hertil i stort tal.
Chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank bekræfter imidlertid, at det på mange områder går stærkt for tiden.
”Aktiviteten ligger generelt lidt højere end før coronakrisen, men ikke så meget højere. Groft sagt er det udlandsrejserne, der mangler, men ellers ser det fornuftigt ud. Og det ser rigtig godt ud for restauranterne,” siger Louise Aggestrøm Hansen.
Kulturlivet har været hårdt ramt af coronanedlukningen, men også her lysner det. Hun fortæller, at mange mennesker strømmer til, når der vises nye film, som for eksempel ”Ternet Ninja 2”, eller når der afholdes koncerter. Man mærker dog stadig, at udbuddet af kulturtilbud er begrænset – der er lidt færre nye film, koncerter og teaterstykker, end der var i samme periode før krisen.
Festen kunne have været større
Det eneste ”men” i fortællingen om forbrugsfesten, er, at den kunne have været endnu større, hvis folk ellers brugte alle de ekstra penge, de har fået i det seneste halvandet år. Dels har de sparet mere op, dels er der blevet udbetalt 50 milliarder kroner af feriepenge, der først skulle have været ud senere. I alt har borgerne nu 100 milliarder kroner mere mellem i hænderne, end de ellers ville have haft. I det lys er forbruget stadig en smule skuffende, mener Louise Aggestrøm Hansen.
Da natklubberne åbnede for godt en uge siden i Norge, var trængslen så voldsom, at der var frygt for, at nogle ville komme til skade på grund af mas og skub. I Danmark er genåbningen sket mere gradvis, men det betød ikke, at genåbningen af barerne blev stille.
”De første dage var det ret vildt, også herhjemme. Da de første steder åbnede, skulle man tilbage til en j-dag (den dag, da bryggerierne sender deres juleøl på gaden, red.) i 2019 for at finde noget lignende. Det var meget mere end en almindelig lørdag,” siger chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen.
Også vicedirektør i Danmarks Restauranter & Cafeer, Jeppe Herskind-Møller, bruger billedet med frigivelsen af julebryg. Han bekræfter, at omsætningen nu ligger højere i branchen, end den gjorde før den 12. marts 2020, da alt blev lukket ned. Der er gæster ved bordene.
”Et af vores medlemmer sagde, at det var ligesom at have j-dag torsdag, fredag og lørdag. Det viser, at man har savnet at gå ud, spise og bruge byens tilbud, være sammen med hinanden og spise og drikke godt og være glade,” siger han.
Samtidig understreger han, at det er ”den enfoldige side af historien”. Den anden side er, at restaurationerne har halvandet års manglende omsætning og gældsætning at indhente. Og selv om der er et stort momentum, er det ikke alle virksomheder, der kan udnytte det. Der mangler nemlig arbejdskraft i stor stil.
”Det er blevet omvendt proportionalt. Da vi havde corona, havde vi ingen gæster ved bordene, men masser af ansatte. Nu har vi en masse gæster ved bordene, men ingen ansatte. Vi mangler virkelig arbejdskraft i branchen. Så sent som i dag talte jeg med et af vores medlemmer, der driver et stort hotel inde i midtbyen. Han og hans kone er selv på gulvet om aftenen, og det er et meget godt billede på situationen. Det er en stor udfordring,” siger Jeppe Herskind-Møller.
I dagligvarebranchen er der også gang i kasseapparaterne. Louise Aggestrøm Hansen siger, at man kunne have frygtet, at det var gået i stå, når nu kunder flokkedes mange andre steder, men sådan er det ikke gået indtil videre.