Et dagligt fælles måltid ligger højt på mange danskeres ønskeliste. I en ny undersøgelse svarer 62 procent af de adspurgte, at de finder det vigtigt, at i hvert fald et måltid om dagen indtages sammen med andre. Det er dog kun virkeligheden for en betydelig mindre del af danskerne, nemlig 40 procent, viser en undersøgelse fra analysebureauet Wilke, som måltidskasseleverandøren Hellofresh står bag. Det er især travlhed i hverdagen, arbejde og fritidsaktiviteter, der står i vejen for, at vi spiser sammen, viser undersøgelsen. Hertil kommer, at mange danskere er alene i deres husstand. Men når vi spiser alene, risikerer det at forringe både maden og trivslen, påpeger eksperter.
Det er på den baggrund, at tv-kok og kogebogsforfatter Anne Hjernøe lige nu er aktiv i en kampagne, der opfordrer folk til at spise mindst ét dagligt måltid i selskab med andre. Det er hun, fordi fællesskabet omkring maden er en hjertesag for hende.
”Alle, der har travlt på arbejdet eller har børn, ved, at de fælles måltider i løbet af dagen kan være svære at nå. Men især i en travl hverdag er det vigtigt, at man samles og taler sammen, og det er min oplevelse, at der ikke er noget bedre end måltidet til at facilitere den samtale. Jeg tror, det handler om, at man mødes i øjenhøjde og er fælles om maden, som alle har en holdning til,” siger Anne Hjernøe.
Hun tror, at fælles måltider er nødt til at være en klar prioritet i travle hjem. Også selvom det går ud over andre aktiviteter. En fjerdedel af de adspurgte i undersøgelsen svarer nemlig, at arbejdstider og aftenarbejde er en udfordring med hensyn til at få aftensmåltidet til at lykkes, mens 38 procent siger, at fritidsaktiviteter er en forhindring. 40 procent af de adspurgte ser ellers aftensmåltidet som anledning til at tale om, hvad der er sket i løbet af dagen, og hvordan man har det.
Madkulturen, som er en selvejende vidensorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, spørger hvert tredje år danskerne om deres måltidsvaner. Her er det også tydeligt, at mange danskere sætter det at spise sammen højt.
”Det giver os helt grundlæggende en følelse af at høre til og være en del af fællesskabet, når vi spiser sammen med andre. Vi kan også se, at der er mange, der gerne vil spise sammen, men som ikke har mulighed for det,” siger Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen. Hun fortæller, at det fælles måltid kun er blevet vigtigere for danskerne i de senere år.
”Der er betydeligt flere i dag end før corona, der anser det som vigtigt at spise sammen og være fælles om måltidet. Det kom til udtryk i vores seneste undersøgelse i en grad, så det faktisk overraskede os,” siger hun.
I 2017 var det nemlig 55 procent af de adspurgte i Madkulturens store årlige undersøgelse, der svarede, at det var vigtigt for dem at spise sammen med andre mennesker. I 2021 var den andel steget til 72 procent. Ifølge Judith Kyst handler det om, at danskerne under corona også i forbindelse med måltiderne led afsavn.
Samme undersøgelse har livsstilsekspert Anne Glad bidt mærke i, og hun kalder det ”enormt spændende”, at det er blevet endnu vigtigere for danskerne at spise sammen.
”Når det fælles måltid så er under pres, er det fordi, at mange danskere bor alene, uden at de af den grund behøver være singler. Og det har måske været dejligt, men nårman rammes af en ensomhedsfølelse, fordi ensomheden ikke er frivillig, så sætter vi fokus på værdierne i det fælles måltid. Så den nye ramme under corona, hvor vi levede i de her bobler, gik særlig hårdt ud over singlerne. Pludselig blev det at være sammen med andre mennesker noget, man kan miste,” siger Anne Glad.
Hun peger også på, hvordan mange mennesker i dag lever et liv, som også gør det svært at spise de øvrige måltider sammen. Morgenmaden er blevet et individuelt måltid, som vi ofte spiser hver for sig derhjemme, på farten eller på arbejdet.
”Det er relativt nyt, at det store flertal af familier ikke spiser sammen flere gange i døgnet. Der er sket et skred. For et fælles måltid kræver tid og nærvær, og det er to ting, som er mangelvarer,” siger Anne Glad, der til gengæld ser flere og flere initiativer til fællesspisning dukke op rundt omkring.
Det samme gør Judith Kyst, som oplever et øget fokus på det fælles måltid, som man byder velkommen hos Madkulturen.
”Hvis man spiser alene er der større sandsynlighed for, at man ender i sofaen, som en million danskere gør hver dag. Derudover er vi tilbøjelige til at gøre os mindre umage med at lave maden eller til at nøjes med takeaway eller en hurtig færdigret, hvis vi ikke deler måltidet sammen med andre. Vi spiser også maden hurtigere og lægger mindre mærke til, hvad vi putter i munden,” siger Judith Kyst.
Anne Hjernøe er også opmærksom på, at en stadig større del af befolkningen bor alene, og at det kan gøre det sværere at være fælles om måltiderne hver dag. Men der er muligheder, siger hun.
”Man kan melde sig til fællesspisninger, lave en madklub og gøre en indsats for at samle nogle mennesker, man holder af, og så vil jeg opfordre til, at man også laver god hjemmelavet mad til sig selv.”