Den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen, der døde som 93-årig i 2016, er et af symbolerne på det danske samfunds høje sociale mobilitet. Selvom han blev forældreløs som fem-årig og voksede op under meget fattige kår, nåede han den politiske top. Men den sociale mobilitet for samfundets dårligst stillede falder i disse år, og de seneste 15 år er det blevet sværere for underklassens børn at rykke sig socialt. En stigende andel af de børn, hvis forældre står uden for arbejdsmarkedet, havner selv i underklassen som voksne.
Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for fagforeningen 3F. Opgørelsen har sammenlignet den sociale mobilitet blandt 35-årige danskere i årene 2005 og 2015.
I 2005 var en fjerdedel af de 35-årige, der var vokset op i underklassen, selv endt i underklassen som voksne. 10 år senere var en tredjedel af de 35-årige, der var vokset op i underklassen, havnet i underklassen som voksne. Underklassen defineres ifølge undersøgelsen som personer, der står uden for arbejdsmarkedet fire femtedele af året.
Formand for 3F Per Chris-tensen ser analysen som et udtryk for, at der uden synderlig debat er ved at ske en omkalfatring af det danske samfund.
”I en tid, hvor andre rejser hertil for at se, hvordan vi har indrettet samfundet, er der en understrøm, som i virkeligheden er ved at vende samfundet på hovedet, og som mange ikke opdager. Vi vil gerne bevare Danmark som et samfund, hvor alle er med. Men den samfundsmodel bliver udfordret i de her år, og hvis ikke vi udviser rettidig omhu, vil udviklingen fortsætte. Tænk på de sociale forskelle i Frankrig, hvor de gule veste gør oprør mod social ulighed,” siger Per Chris-tensen, som opfordrer politikerne til at diskutere ulighed i den kommende valgkamp.
Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen peger på, at undersøgelsen er et af mange studier, der afspejler en øget polarisering i samfundet.
”Det handler ikke bare om, at de rige stikker af, men også om at nogle i bunden af samfundet bliver mere prisgivet,” siger Lars Andersen.
Seniorforsker Rasmus Landersø fra Rockwool Fondens Forskningsenhed peger på, at Danmark er et af verdens mest lige samfund målt på indkomst. Men samtidig vokser den sociale skævhed, fordi uddannelse i stigende grad spiller en rolle for, hvordan vi klarer os.
”Flere og flere får en lang uddannelse, men den udvikling gavner primært personer med de bedste forudsætninger. Vi har i Danmark en selvforståelse af, at vi har høj social mobilitet, men når det kommer til stykket, er der stadig markante forskelle på, hvor vi bor, hvilke muligheder børn har, og hvordan det går børn videre i livet. Sådan har det været i årtier. Det er påvist, at blandt andet en tidlig indsats i vuggestuer, børnehaver og skoler har en effekt, men ingen har for alvor fundet de vises sten i forhold til at vende udviklingen,” siger Rasmus Landersø.
Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, mener, at den lavere sociale mobilitet i underklassen er et politisk valg.
”Når man vælger at skære t0 procent på uddannelsesområdet hvert år, så gør regeringen i min bog noget, der får udviklingen til at gå den forkerte vej. Det, der virker i forhold til social mobilitet, er at investere i de store velfærdsinstitutioner som børnehaver og folkeskoler,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun mener ikke, at den socialdemokratisk ledede regering, der havde magten fra 2011 til 2015, har et medansvar for udviklingen.
”Vi knækkede børnefattigdomskurven, som er en af de allerstørste røvere i forhold til livsmuligheder. Men man kan sagtens diskutere, om vi nåede langt nok,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Liberal Alliances socialordfører, Laura Lindahl, afviser, at flere penge til folkeskolen løser problemet.
”Selvfølgelig skal vi sikre børn en god skolegang, men det handler også om, at forældrene kommer i arbejde, så børn får en ordentlig struktur i hverdagen,” lyder det fra Laura Lindahl.
De Konservatives socialordfører Brigitte Klintskov Jerkel peger også på, at stigende beskæftigelse er afgørende for at styrke den sociale mobilitet.
”Der er 31.000 færre i kontanthjælpssystemet end i 2016, og det er velfungerende socialpolitik. Det betyder, at færre børn vokser op i hjem, hvor far og mor er på kontanthjælp,” skiver Brigitte Klintskov Jerkel blandt andet i en mail.