Prøv avisen

Underklassens revser modsiges af sin familie

Forskningschef i medieret Vibeke Borberg fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole mener, at dækningen af sagen har ligheder med den omstridte sag om chikane af et lesbisk par fra Mariager. På billedet: Karina Pedersen. Foto: Niels Hougaard

Forfatteren Karina Pedersen har de seneste 14 dage optrådt i mange medier med kritik af sin egen familie og underklassens dovenskab i forbindelse med udgivelsen af en ny bog. Men familien kan ikke genkende hendes oplevelser. Medierne har svigtet ved ikke at høre modparten i sagen, siger to medieforskere

Underklassen i Danmark fejrer tildelingen af førtidspension med kage og champagne, og derfor bør danskerne afskaffe velfærdsstaten, så underklassen kan stå på egne ben.

I snart to uger har den 40-årige debattør Karina Pedersens budskab fyldt medierne i forbindelse med udgivelsen af den delvist selvbiografiske bog ”Helt ude i hampen”, der er udkommet på Gyldendal.

Således bragte Kristeligt Dagblad et interview med Karina Pedersen den 30. august.

Nu viser det sig ifølge Metroxpress og Morgenavisen Jyllands-Posten, at Karina Pedersens familie og tidligere klassekammerater ikke kan genkende væsentlige pointer i hendes fremstilling.

Gyldendal har ifølge Ritzau reageret ved at kræve en redegørelse fra den omstridte forfatter og vil ikke udtale sig yderligere, før den foreligger.

Ifølge to medieforskere er sagen ikke kun et problem for Gyldendal, men i høj grad også for den presse, der ukritisk har videregivet Karina Pedersens synspunkter uden at høre modparten.

I gårsdagens udgave af Jyllands-Posten stod Karina Pedersens mor og bror for første gang frem og påpegede deres version i et længere interview med avisen. For eksempel boede Karina Pedersen omkring et år i 2014 og 2015 hos moderen sammen med sin datter.

”I al den tid levede hun af min pension fra staten. I seks år har hun gentaget i medierne, at man skal skamme sig, hvis man modtager en krone af staten. Hun var for stolt til selv at søge kontanthjælp, men hun levede jo for nylig af min offentlige hjælp,” siger den 72-årige Esther Pedersen til avisen.

Dele af bogen kan familien godt genkende. Men der er også ting, forfatteren ifølge familien undlader at fortælle.

For eksempel skriver Karina Pedersen i bogen, at hun sov på sofahynder som barn og først fik en seng som 13-14-årig, selvom hun ifølge familien havde sin egen seng og sit eget værelse.

At hendes søskende skulle være kriminelle, voldelige og på overførselsindkomster er heller ikke hele sandheden. Den ældste – en søster – har arbejde i et advokatfirma i Aarhus, mens en anden bror har fast arbejde som opsøgende ungemedarbejder.

En tredje bror er rigtigt nok førtidspensionist, men arbejder frivilligt hver dag og fortæller, at han har haft mere fast arbejde i sit liv end Karina Pedersen.

Forskningschef i medieret Vibeke Borberg fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole mener, at dækningen af sagen har ligheder med den omstridte sag om chikane af et lesbisk par fra Mariager. Her blev en kvinde og hendes samlever i første omgang portrætteret som ofre. Men senere blev der rejst tvivl om kvindens forklaring.

”Det er svært at genrebestemme Karina Pedersens værk. Hvis hendes værk er blevet opfattet som dokumentarisk, så skal man som udgangspunkt holde sig til sandheden. Men hvis der er tale om autofiktion, så er der en større kunstnerisk frihed. Forlaget har en pligt til at vurdere, om bogen holder sig inden for de retningslinjer, en bestemt genre angiver. Når medierne begynder at interessere sig for Karina Pedersen som person og formidle den sag, hun kæmper for, så har de et betydeligt ansvar for at faktatjekke det, hun siger,” siger Vibeke Borberg.

Hun peger på, at medierne i både Mariager-sagen og i sagen om Karina Pedersen glemte at lave et banalt faktatjek ved at kontakte modparten.

Medieforsker og lektor Michael Bruun Andersen fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet mener, at sagen er et skoleeksempel på, at journalistikken er alt for dårlig til at afspejle kompleksiteten i en sag.

”Samtidig er vi i en situation, hvor medierne inklusive seriøse aviser som Berlingske i stigende grad profilerer sig ved yderligtgående debatter på nettet for at skabe trafik. Derfor har medierne elsket det bastante budskab om, at underklassen skal sejle i sin egen sø. I den forbindelse har redaktørerne et meget stort ansvar for at faktatjeke de personer og de synspunkter, der bringes i debatterne. Det kræver for eksempel ikke mere end en telefonopringning at høre familien,” lyder det fra Michael Bruun Andersen.

Kristeligt Dagblad har kontaktet Karina Pedersen, der ikke ønsker at udtale sig.