Prøv avisen

Undervisningsminister ønsker mere forældreansvar

Undervisningsminister, Tina Nedergaard (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2010) Foto: Jens Nørgaard Larsen

Danske forældre skal tage mere ansvar for deres børn, siger undervisningsministeren

Hvis Danmark skal nå den ambitiøse målsætning om, at 95 procent af alle unge får en ungdomsuddannelse, er der brug for en mentalitetsændring blandt forældre. De skal indse, at uddannelse er altafgørende i fremtiden og tage mere ansvar for, at deres børn kommer videre.

Det siger Tina Nedergaard (V), der som ny undervisningsminister har gjort det til sin hovedmålsætning at få 95 ud af 100 unge videre fra grundskolen og igennem en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse.

LÆS OGSÅ:Jeg er minister for hensyn til alle

– Her i Danmark har vi intet andet valg end at fokusere på børns læring, og her har forældrene fortsat et stort ansvar, siger undervisningsministeren og tilføjer:

– Hvis der er noget positivt ved den nuværende internationale krise, er det, at den rummer muligheden for et lille kulturskifte. Netop nu er det synligt, hvor sårbar man er, hvis man ikke har taget en uddannelse. Derfor tror jeg, at det er muligt at få alle forældre til at engagere sig i deres børns uddannelse.

At forældre har medansvar for skolen står i forvejen i folkeskoleloven. Men som politisk signal er Tina Nedergaards fokus på forældrene bemærkelsesværdig, fordi det som regel er lærerne og skolen, der står for skud, når politikere skal forklare mangler i børns uddannelse. Her sender den nye minister et helt andet signal:

– Jeg er meget tryg ved den retning for folkeskolen, som er sat af lærere, ledere og kommuner. Vi har et meget ambitiøst lærerkorps, og forældrene skal huske at vise respekt for den kompetence, de har.

Men selvom det lyder som en tillidserklæring, kan det opfattes som en instruks til skolen om, at den skal få forældrene til at tage mere ansvar, vurderer Hanne Knudsen, adjunkt ved DPU Aarhus Universitet, som har skrevet ph.d.-afhandling om forholdet mellem skole og forældre:

– Siden 2004 har regeringen stadig tydeligere udtrykt, at forældre skal tage ansvar, hvilket jo må være ensbetydende med, at forældre i udgangspunktet ikke er ansvarlige. Det er en helt ny måde at se forholdet mellem stat og borger på, idet man traditionelt er gået ud fra, at borgerne er ansvarlige, siger Hanne Knudsen.

Charlotte Højholt er lektor ved Roskilde Universitet og forsker i voksnes samarbejde om børns læring. Hun betoner, at det er vigtigt, at skole og forældre undgår at skyde skylden på hinanden, fordi fælles ansvar og samarbejde er altafgørende for, at et barns skolegang lykkes.

– Selvfølgelig har forældre et ansvar. Det ved de også godt, men mange føler sig afmægtige og usikre på, hvordan de skal tage ansvar. Her er det vigtigt, at skolen er meget konkret, siger Charlotte Højholt.

Også Birte Ravn, lektor ved DPU Aarhus Universitet, forsker i forholdet mellem skole og forældre og vurderer, at forældre i forvejen er meget interesserede i deres børns uddannelse. Hun tvivler derfor på, at mere ansvarliggørelse af forældrene kan ændre billedet:

– Jeg tror mere, der ligger et problem i, at skolebørn kun sjældent taler med deres lærere om, hvilken uddannelsesfremtid de gerne vil have.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk