Undervisningsminister: Jul i skolen er en forpligtelse

Ifølge Ellen Trane Nørby (V) er julen som dansk og kristen tradition vigtig dannelse for alle elever i Danmark. Hun fraråder derfor skoler at nedtone julen af hensyn til elever med anden religiøs baggrund

Ifølge formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er der dog ingen grund til at frygte, at der er skoleelever i Danmark, som kommer gennem december uden et passende mål af juleklip, nisser, pebernødder, Luciaoptog og julesalmer. Arkivfoto.
Ifølge formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er der dog ingen grund til at frygte, at der er skoleelever i Danmark, som kommer gennem december uden et passende mål af juleklip, nisser, pebernødder, Luciaoptog og julesalmer. Arkivfoto. . Foto: Tycho Gregers/Polfoto.

I morgen er det første søndag i advent, og på torsdag er det den 1. december. De to datoer markerer henholdsvis kirkeårets begyndelse og begyndelsen på den måned i året, hvor det er allervigtigst for folkeskolen at huske at få danske dannelsesværdier som fællesskab, julehygge og kristne juletraditioner på skemaet.

Sådan lyder budskabet fra minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V), som gerne vil indskærpe over for danske skoler og daginstitutioner, at det er et misforstået hensyn, hvis man nedtoner julen af hensyn til elever med en anden religiøs baggrund.

”En meget vigtig del af folkeskolens formål er, at eleverne skal gøres fortrolige med dansk historie og kulturarv, og i den sammenhæng mener jeg, julen både som dansk familie- og fællesskabstradition og som kristen helligdag spiller en helt central rolle. Derfor vil jeg gerne minde om, at kristen jul er vigtig kulturarv, og at det efter min opfattelse er helt misforstået, hvis man lokalt udelader dele af den for at tilpasse sig eleverne. Vi har naturligvis religionsfrihed og skal ikke forkynde kristendom, men der går ikke noget af nogen, fordi de for eksempel skal deltage i salmesang,” siger Ellen Trane Nørby.

Ifølge formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er der dog ingen grund til at frygte, at der er skoleelever i Danmark, som kommer gennem december uden et passende mål af juleklip, nisser, pebernødder, Luciaoptog og julesalmer.

”Hvis ministeren synes, der er brug for at formulere, at vi skal føle os forpligtet på at formidle dansk kultur, er det da en fin julehilsen at sende. Men det ville undre mig meget, hvis der var en eneste folkeskole i Danmark, der ikke havde jul som tema i december,” siger skoleledernes formand, som dog samtidig mener, at det ikke er et misforstået hensyn, men et grundlæggende princip i skolen, at man tilpasser sit stof og formidlingen af det til de konkrete elever, man har med at gøre.

”Jeg kan sagtens forestille mig, at man fejrer jul på en anderledes måde i et område, hvor Indre Mission står stærkt i lokalsamfundet, end i et udpræget muslimsk område på den københavnske vestegn. Det handler ikke om at udelade noget, men om, at den enkelte skoles bestyrelse og personale vurderer, hvordan julen skal markeres. Men selvfølgelig skal alle vide, at der er noget, der hedder jul, og hvor traditionen kommer fra,” siger han.

Heller ikke John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen, kender til skoler, hvor de kristne elementer af julen som for eksempel salmer udelades.

”Jeg mener ikke, at kravet om, at eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur og historie, kan læses som et lovkrav om, at kristen jul skal på skemaet. Men julen er da på skemaet alle steder, og mange skoler har heller ikke problemer med at tage imod et tilbud fra kirken om at kommer derover til en juleafslutning. Måske vil der så efter lokal aftale med præsten blive udeladt elementer som fælles bøn og velsignelse, men samlesang plejer der ikke at være problemer med,” siger John Rydahl.

Han påpeger, at salmer i forvejen er pensum i tre fag; kristendomskundskab, dansk og musik og yderst sjældent afkodes af eleverne som forkyndelse eller som problematisk:

”Julesalmer i skolen er godt politisk stof, fordi det kan bruges til at diskutere, hvad man synes, skolen skal signalere. Men hvis man bevæger sig ned på det niveau, hvor almindelige danske folkeskoleklasser befinder sig, er der ikke meget politisk sprængstof i emnet.”