Om få uger ringer det igen ind for nye elever i den danske grundskole. Af de børn, der begynder deres rejse gennem det danske uddannelsessystem, vil omkring 10 procent ifølge undervisningsminister Merete Riisager (LA) have en ikke-vestlig baggrund med i rygsækken. Med hendes ord betyder det, at ”der er en ganske stor andel af de nye danske borgere, som ikke nødvendigvis er vokset op med Grundtvig”.
Merete Riisager er i den kommende uge vært for det såkaldte Sorø-møde, hvor fagfolk skal diskutere skolens dannelsesrolle i en global verden, herunder uddannelsessystemets opgave med at sikre eleverne demokratisk dannelse. Undervisningsministeren mener, at ”vi skal blive meget bevidste om, at hver generation genopfinder demokratiet”. Netop derfor har vi ifølge hende ”behov for at få mere islamkritik i vores folkeskole og uddannelsessystem i det hele taget”.
”Fordi alle borgere – uanset hvor de kommer fra – skal forstå demokratiet, og en af forudsætningerne for at forstå demokratiet er, at man forholder sig refleksivt til sin egen tekst. Det er, at man indser, at alle idéer kan udfordres,” siger Merete Riisager.
I et interview med Kristeligt Dagblad om demokratisk dannelse taler hun som noget af det første om vigtigheden af islamkritik og demokratisk integration.
”De børn, der vokser op med et værdisystem i deres hjem, som er uangribeligt – det bliver vi nødt til at udfordre. For hvis børn skal vokse op med den fælles norm, at der er plads til forskellige værdisystemer, må der ikke være nogen, der er undtaget den demokratiske samtale,” siger hun og erklærer, at hvor man i for eksempel USA er ”meget mere tydelige med, hvad forfatningen betyder, og hvilke rettigheder man vokser op med som amerikaner”, har vi i Danmark ”måske været mere lemfældige ved bare at flagre med Grundloven i klasselokalet og så tænke, at det er klaret”.
”Det kan vi ikke længere,” siger Merete Riisager.
Hun ønsker, at svære diskussioner om religiøse teksters syn på for eksempel kønnenes ligestilling, jøder og homoseksuelle skal ”frem i klasselokalet”.
”De unge mennesker, der kommer med muslimsk baggrund, er meget forskellige, og der er mange forskellige grader af konservatisme også inden for islam. Men man kunne forestille sig at tage en diskussion af, hvad der menes med ordet ’vantro’,” siger hun og tilføjer, at ”kristendomskritikken er en integreret del af vores undervisning, og sådan skal det være”.
”Men det skal selvfølgelig også gælde andre religioner.”
Det er ikke nødvendigvis let at diskutere islam og mellemøstlige forhold i et klasselokale. Merete Riisager peger på, at hun i foråret nedsatte et dialogforum, der blandt andet skal diskutere, hvor man kan styrke den demokratiske dannelse og forebygge kultursammenstød, i dette tilfælde på ungdomsuddannelserne.
”Det kan ikke altid være den enkelte lærer, der skal stå med det alene. Der må vi hjælpe dem. Jeg har ikke en præcis formel for, hvordan det kan ske, men det kan være i form af undervisningsmaterialer, og det kan være, at man beslutter et bestemt curriculum (en læreplan, red.), men det handler også om, at lærerne skal have noget hjælp til at tage diskussioner og præsentere det værdisystem, som er gældende i Danmark,” siger Merete Riisager.
Formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, erklærer, at der ”efter min bedste overbevisning er en udbredt grad af islamkritik i skolen, ligesom man forholder sig kritisk til alt muligt andet”.
”Det er klart, at skolens opgave ikke er at underminere hjemmenes værdigrundlag, men at give eleverne evnen til at forholde sig kritisk til det, de er vokset op med og er en del af,” siger han.
Når det er sagt, er der ifølge John Rydahl ingen tvivl om, ”at den gennemsnitlige skolelærer ikke har de faglige forudsætninger for at sætte sig ind i og håndtere den her situation”.
”Når det handler om religion, er der helt klart en masse ømfindtlige situationer,” siger han: ”Islam er ikke bare islam, men forskellige varianter af islam. Noget af det er mere kulturbåret end religiøst, og hele den indsigt er der en stor mangel på.”
John Rydahl efterlyser derfor langt mere efteruddannelse. Derimod er det ifølge ham ”ikke i første omgang materialer, der er brug for”, og ”slet ikke et fastlagt curriculum”.