Prøv avisen

Undskyldning til børnehjemsbørn vidner om ny national selvforståelse

Poul-Erik Rasmussen og Arne Roel Jørgensen var blandt de drenge, der voksede op under kummerlige forhold på børnehjemmet Godhavn i Gribskov i Nordsjælland. I dag får de en officiel undskyldning. – Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen (S) giver i dag en officiel undskyldning til Godhavnsdrengene. Vores nationale selvforståelse er modnet til erkendelsen af, at vi som nation også har begået uretfærdigheder, mener filosof

Det er en historisk dag for gruppen kendt som Godhavnsdrengene, der i dag modtager en officiel undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Mellem 1946 og 1976 blev Godhavnsdrengene udsat for systematiske overgreb som tæsk, medicinske forsøg og seksuelle overgreb på det statslige drengehjem Godhavn i Gribskov, og i mere end ti år har en gruppe, der dengang var børn, kæmpet for en undskyldning fra staten.

”Skiftende regeringer har sagt nej til at give dem en undskyldning, men jeg vil gerne sige ja. Det var ikke deres skyld. Det er aldrig børnenes skyld. Det er de voksnes skyld,” sagde Mette Frederiksen under sin tale til Folkemødet på Bornholm i juni måned.

Undskyldningen falder i dag ved et officielt arrangement ved statsministerboligen Marienborg nord for København. Og selvom tidligere regeringer har afvist en officiel undskyldning til Godhavnsdrengene, oplever Sune Lægaard, filosof ved Roskilde Universitet, at danskerne er blevet mere modne til som folk at se fortidige fejltagelser i øjnene.

”Lande som USA og Australien, hvor staten har skullet se i øjnene, at den har en forfærdelig fortid, har genereret en dagsorden, der også påvirker her. I Danmark har det taget utrolig lang tid, før de diskussioner kom på bordet, fordi den offentlige bevidsthed om den danske stats historie simpelthen ikke har kunnet rumme, at vi også har gjort forfærdelige ting,” fortæller Sune Lægaard, som forsker i politisk filosofi.

Han uddyber:

”Der har været mange, der har prøvet at komme med de fortællinger, og lige så stille siver det ud i den offentlige selvforståelse. Den danske fortælling om os selv er, at vi altid har været gode og dem, som blev udsat for uretfærdigheder. Vi har ikke selv begået dem. Man skal bearbejde den nationale selvforståelse længe, før man overhovedet når til et punkt, hvor man komme igennem med de diskussioner.”

Der er dog tidligere blevet givet undskyldninger fra den danske stat. I 1999 udsendte den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen i samarbejde med daværende landsstyreformand i Grønland, Jonathan Motzfeldt, en skriftlig undskyldning til Thules befolkning i Grønland, som blev tvangsflyttet i 1953. Og i 2005 fremsagde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen for første gang i historien en mundtlig undskyldning, som var rettet til de tyske jøder, der havde søgt tilflugt i Danmark under Besættelsen, men blev afvist under den daværende regering. På spørgsmålet om, hvorvidt man er mere moden til at give officielle undskyldninger i dag, svarer Astrid Nonbo Andersen, forsker i erindrings- og historiepolitik ved Aarhus Universitet:

”Der er en diskussion, der har bølget frem og tilbage siden 1990’erne. Men der er dele af befolkningen, som længe har været åbne for, at kigge sin egen fortid i øjnene”.

Ifølge Astrid Nonbo Andersen er der en frygt for officielle undskyldninger, fordi staten frygter, at en undskyldning kan koste dyrt.

”I medierne cirkler debatten meget om det samme, nemlig, at man er bange for at man skal til at betale erstatning, hvis man giver officielle undskyldninger. Det tager tid at modne de tanker,” siger Astrid Nonbo Andersen.

Selvom Mette Frederiksen har inviteret alle partier til at deltage i dagens arrangement på Marienborg, har Dansk Folkeparti valgt at afslå invitationen.

”Vi har en stor medfølelse for folk, der har været igennem det her, da de var drenge. Men vi har altid haft som princip, at staten ikke skal give undskyldninger for noget, som den ikke har været en del af eller overhovedet har været engageret i. Det er tilfældet her,” siger Dansk Folkepartis grundlovsordfører og næstformand Søren Espersen, som understreger, at det ikke drejer sig om risikoen for erstatningskrav:

”Det er selve princippet om at give statsundskyldning, som vi er imod. Hvis det nu var foregået nu og her, ville det se ganske anderledes ud – man kan ikke sige undskyld på andre generationers vegne.”

Den danske fortælling om os selv er, at vi altid har været gode og dem, som blev udsat for uretfærdigheder. Vi har ikke selv begået dem

Sune Lægaard, ph.d.