Hvad er det værste ved den her tid?
Det er angsten. Siden jeg var barn, har angsten fulgt mig, selvom jeg var i 20’erne, inden man fandt ud af, at det var angst, jeg led af. Lige før første nedlukning udkom min bog ”Det er okay at føle”, som er en grafisk fortælling om at leve med angst. Jeg sad hos TV 2 News, hvor jeg skulle fortælle om bogen, da det kom frem, at en medarbejder hos News havde fået corona. Jeg har sygdomsangst, og jeg kunne nærmest ikke trække vejret, fordi jeg var så angst.
Siden fulgte uger, hvor jeg var i et konstant alarmberedskab, og ofte vågnede jeg klokken fem med et bankende hjerte og måtte se på min mand og minde mig om, at vi alle var okay. Vi isolerede os som familie. Jeg fulgte med i pressemøderne, men jeg afstod fra at se nyhederne på tv, fordi jeg ikke kunne mestre så megen uvished. Den første nedlukning var svær for mig, og her begyndte jeg at lave de første tegninger til det, som nu er blevet en bog.
Hvad er det bedste ved den her tid?
Det er samværet i min familie. Jeg har nydt, at ingen i lange perioder af det her år har skullet være ude af døren på et bestemt tidspunkt. Sammen med mine børn, Haley og Ellie, laver jeg mange krea-ting. Det plejer at være projekter, som er henvist til weekenden, men coronaen har betydet, at vi også i hverdagen har kunnet finde timer til projekter med perler, ler og farver.
Under anden nedlukning, hvor vi begyndte at mærke afsavnene og følte, at vi havde lavet alle de fælles kreaprojekter, vi havde lyst til, fandt vi på at lave en idébank, som vi satte op i køkkenet. På skift vælger en af os en aktivitet fra listen som karbad med sæbeskum, sejltur på åen, aftensmad fra McDonald’s eller en Harry Potter-filmaften.
Nævn en bog, film eller anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig under pandemien?
Jeg fik anbefalet Hanya Yanagiharas ”Et lille liv” om fire studiekammerater. Det er en meget lang bog, og jeg var ved at opgive den, for jeg syntes, det var svært at komme ind i dens univers, men så nåede jeg til et punkt, hvor jeg ikke kunne slippe den. Det er en voldsomt rørende roman, hvor det er, som om man kommer gennem hele følelsesregistret.
Hvilken ændring i dit liv eller dine vaner vil du bevare efter coronaen?
Naturligvis er det surt med alle de ting, vi ikke har kunnet, og alt det, som er blevet aflyst, men det har været godt for os som familie, at der kommet meget mere luft i kalenderen. Efter coronaen vil jeg huske mig selv på, at det er godt ikke at fylde kalenderen, og at der er meget, man lever fint uden at opleve. Og så er håndspritten kommet for at blive i mit liv. Før corona var håndsprit ikke noget, vi brugte, men nu har vi det i bilen, i køkkenet, på skrivebordet og i håndtasken, og for mig er det en af de fornuftige og praktiske ting, som er kommet med den her tid.
Hvad er det bedste råd, du vil give til andre til at komme gennem coronatiden?
Her svarer jeg som et menneske med angst til andre, som kæmper med det samme: Træk vejret og mind dig selv om, alt bliver okay igen. Det kan måske lyde sært, men dybe vejrtrækninger kan gøre en forskel, når man er helt krøllet sammen af angst. Og så er det godt at have et menneske, som kan minde dig om, at angsten er midlertidig ligesom coronaen.