Prøv avisen

Ung klimaaktivist: Tørken i sommeren 2018 fik tiøren til at falde for mig

”Det ligger meget i vores kultur, at vi kan gøre alt for penge. Vi kan rejse hvorhen i verden, vi ønsker det, vi kan optimere vores krop og vores udseende og købe nyt hver dag. Vi er nødt til at blive bedre til at hvile i os selv. Det tror jeg i sidste ende, at både klimaet og vores mentale sundhed vil have godt af,” siger den 21-årige statskundskabsstuderende Mads Adam Wegener, der er aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse. - Foto: Julie Meldhede Kristensen

Den 21-årige Mads Adam Wegener er en af de unge, der er gået ind i kampen mod klimaforandringer. Han betragter engagementet i Den Grønne Studenterbevægelse som et ungdomsoprør, men ikke som en generations kamp mod en anden

Græsset på fodboldbanerne på Amager Fælled var tørt og brunt, og de grønne planter i bedene bag kollegiet hang slapt ned.

Sådan så udsigten ud fra den 21-årige Mads Adam Wegeners altan foran kollegieværelset på Amager sidste sommer. Det var det tørre landskab, der overbeviste ham om alvoren i klimaforandringerne. Eller som Mads Adam Wegener selv udtrykker det:

”Det var sidste sommer, tiøren faldt for mig, fordi det var rekordvarmt. Pludselig kom klimaforandringerne tæt på. Vi kunne ikke grille på grillpladserne, og vi kunne ikke spille fodbold på græsset. Tingene blev på kort tid meget tydelige.”

Mads Adam Wegener studerer statskundskab ved Københavns Universitet, og han sluttede sig til Den Grønne Studenterbevægelse, da den blev dannet i sensommeren 2018. Det begyndte, da en veninde inviterede ham med til et af de første møder. Hurtigt fik han en vigtig post som en af formidlerne af gruppens budskaber. I dag er bevægelsen aktiv i otte danske byer, og den var en af drivkræfterne bag forårets store klimamarch med 30.000 deltagere og en række skolestrejker om fredagen. Bevægelsen arrangerer også møder og mere praktisk orienterede aktiviteter som værksteder, hvor unge lærer at reparere ting.

Mads Adam Wegener er vokset op i Haderslev og flyttede til København for at studere. Han understreger, at han som en stor del af de flere hundrede aktive i Den Grønne Studenterbevægelse aldrig tidligere har været politisk aktiv, men at han i mange år har været opmærksom på klimaforandringerne.

”Der har været mange ting i verden, som jeg synes er uretfærdige. Flygtninge og fattigdom for eksempel. Det er ikke problemer, som har rørt mig personligt. Men da tingene kom så tæt på, som de gjorde sidste år, så følte jeg, at jeg blev nødt til at handle,” siger Mads Adam Wegener over en kop kaffe i kollegiekøkkenet på Amager.

På spørgsmålet om, hvordan han kan være så sikker på, at sidste sommers tørke skyldes klimaforandringer, lyder svaret:

”Når der tre måneder i træk nærmest ikke var nogen regn, så tvivler jeg ikke på, at det skyldes klimaforandringer. Det er ikke normalt med hedebølger i den skala. Det er udtryk for en tendens og ikke bare en enkeltstående begivenhed, og det er klimaforskere også enige om.”

Mads Adam Wegener er ikke i tvivl om, at klimaforandringerne kommer til at ændre samfundet fundamentalt. Men han advarer samtidig mod, at klimaaktivister bliver en slags nymoralister, der fortæller andre, hvordan de skal leve.

”Vi er alle en del af problemet og af løsningen, både unge og gamle. Klimasagen samler mange unge, og på den måde kan man godt sige, at der er tale om et ungdomsoprør, men det er ikke én generations kamp mod en anden. Det er vigtigt, at klimaforandringerne ikke gør os apatiske og handlingslammede. Men vi kan ikke bare kræve, at mennesker holder op med at spise kød eller holder op med at flyve. Vi skal hver især forsøge at bidrage med det, vi kan, men vi kommer ingen vegne med løftede pegefingre. Det skal ikke være en sur pligt at gøre noget for klimaet,” siger Mads Adam Wegener.

Denne sommer har han deltaget i Folkemødet på Bornholm og Roskilde Festival. Han erkender, at det kan virke som et paradoks, at Den Grønne Studenterbevægelse er til stede på en festival, hvor en del af de 130.000 deltagere har en meget lidt klimavenlig adfærd og efterlader telte og affald på pladsen.

”Jeg tror, man skal erkende, at mennesker på nogle punkter er dobbeltmoralske. Jeg synes, det er vigtigere at arbejde med de unge end at kritisere dem. Jeg forsøger også at arbejde med mig selv. Roskilde Festival er en kæmpe platform, fordi der kommer så mange. Vi talte om klima og også om, hvad de unge selv kunne gøre for at rydde op på festivalen. Hvis vi kan få lov til at bruge den platform til at formidle klimabudskaber, så er det en gave. Mange lytter, og mange er også rådvilde. Den måde, vi forbruger på, er ikke bare den enkeltes ansvar. Det er også et udtryk for den måde, vi har indrettet vores samfund på. Hvis en saltkværn går i stykker, kan jeg hurtigt bestille en ny på computeren i stedet for at købe en brugt i genbrugsbutikken. Vi skal alle begynde at tænke på en anden måde. Vi skal for eksempel begynde at regne på, hvor meget en T-shirt koster i liter vand, når den fremstilles af bomuld,” siger Mads Adam Wegener.

Han ser 2030 som en vigtig milepæl, fordi Danmark ifølge den ny regering skal have reduceret udslippet af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990 om 11 år. Trods situationens alvor understreger Mads Adam Wegener, at klimasagen ikke har rokket ved, at han som ung ønsker at bevare en ubekymret holdning til livet. Hans grundholdning er optimistisk. Han er sikker på, at der findes løsninger på klimaproblemerne.

”Det er overhovedet ikke noget afsavn for mig at forsøge at leve mere klimavenligt. Tværtimod har jeg fundet et fællesskab i klimabevægelsen. Der er en utrolig gejst og et håb. Da jeg begyndte at tænke på klimaforandringerne, eksperimenterede jeg med at leve vegetarisk, og i dag spiser jeg grøntsager og fisk. Tidligere har jeg gået en del op i at købe pænt tøj. Men jeg har stille og roligt fået andre interesser, og jeg har ikke den samme appetit på at rejse langt væk som tidligere,” siger Mads Adam Wegener, der tilbragte en del af sommerferien i Sverige og understreger, at det kan være mindst lige så godt at holde ferie i Danmark eller ved en svensk skovsø som at rejse længere væk.

Han har dog svært at forestille sig en fremtid, hvor almindelige mennesker kun flyver i meget begrænset omfang. Han mener, at det bliver nødvendigt at sætte skub i udforskningen af et alternativ til fossile brændstoffer i flyindustrien.

”Samtidig kommer vi ikke udenom, at vi skal ændre vores livsstil. På en måde har vi som mennesker sat os over naturen. Det ligger meget i vores kultur, at vi kan gøre alt for penge. Vi kan rejse hvorhen i verden, vi ønsker det, vi kan optimere vores krop og vores udseende og købe nyt hver dag. Vi er nødt til at blive bedre til at hvile i os selv. Det tror jeg i sidste ende både klimaet og vores mentale sundhed vil have godt af,” siger Mads Adam Wegener.

Sommerferien er slut, og fredagsstrejkerne begynder igen.

Men hvorfor strejke, når verden netop har brug for veluddannede mennesker til at løse klimaproblemerne?

Mads Adam Wegener rykker frem den grå plastikstol i kollegiekøkkenet:

”Det kan man sige. Men uden skolestrejkerne havde vi ikke fået den store opmærksomhed om klimasagen. Strejkerne er en nødvendig politisk manifestation, som politikerne lytter til.”

Selv dropper han ikke al undervisning på universitetet på grund af fredagsstrejkerne, men deltager, når han har mulighed for det.