Ung læge prøver at bremse løbsk kønssygdom: ”Vi er nødt til at ændre danskernes vaner”

De seneste 20 år har der været en støt stigning i antallet af personer, der er smittet med gonorré. Den 30-årige læge Jacob Tolstrup er den eneste, der forsker i gonorré herhjemme, og han håber, at hans forskning kan være med til at bremse sygdommen

Jacob Tolstrup foran billeder af prostituerede fra det tidligere Rudolph Berghs Hospital. Billederne hænger i dag på Klinik For Kønssygdomme på Bispebjerg Hospital. Den 30-årige læge har valgt at forske i kønssygdommen gonorré, selvom det er en gren af et speciale, der ikke nyder stor bevågenhed i lægekredse. – Foto: Mikkel Møller Jørgensen.
Jacob Tolstrup foran billeder af prostituerede fra det tidligere Rudolph Berghs Hospital. Billederne hænger i dag på Klinik For Kønssygdomme på Bispebjerg Hospital. Den 30-årige læge har valgt at forske i kønssygdommen gonorré, selvom det er en gren af et speciale, der ikke nyder stor bevågenhed i lægekredse. – Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

Venteværelset i Klinik for Kønssygdomme på Bispebjerg Hospital i København er fyldt denne torsdag morgen. I det højloftede lokale i de smukke engelskinspirerede bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet sidder omkring 25 kvinder og mænd og bladrer i ugeblade eller kigger på deres iPhone. De fleste ser ud til at være under 30 år. Nogle skal i behandling for en kønssygdom. Andre skal testes for, om de er smittede.

I kølvandet på aids-epidemien i 1980’erne og 1990’erne fulgte et markant fald i antallet af danskere, der var smittet med gonorré, klamydia og syfilis. Det skyldtes, at mange beskyttede sig med kondom, fordi frygten for hiv var stor.

I 1997 blev der ifølge Statens Serum Institut anmeldt beskedne 78 gonorrétilfælde. Sidste år var antallet af anmeldte tilfælde næsten 30 gange højere – nemlig 2200. Ikke alle tilfælde bliver anmeldt til Statens Serum Institut, og samlet blev der sidste år konstateret 3251 tilfælde.

På et kontor nede ad den lange gang mod venteværelset kommer læge Jacob Tolstrup gående med energiske skridt.

”Du må undskylde, at jeg kommer for sent her til morgen. Vor Herre har ikke skabt timer nok i døgnet, så jeg kommer tit for sent i seng,” lyder det fra den 30-årige Jacob Tolstrup, der foruden jobbet som hospitalslæge også arbejder for Aids-Fondet.

Han er i dag den eneste danske læge, der forsker i gonorré.

”Kønsygdomme er ikke noget, der har den største bevågenhed i lægeverdenen, og det er ærgerligt. Selvfølgelig er det at få en kønssygdom ikke det samme som at få en kræftdiagnose, men ubehandlet gonorré kan føre til sterilitet, og en gonorréinfektion i øjet kan i værste fald føre til blindhed, hvis ikke der hurtigt iværksættes behandling,” siger Jacob Tolstrup.

Den alvorligste konsekvens er dog ifølge Jacob Tolstrup en ny variation af gonorré, som på grund af resistens ikke kan behandles med den kendte antibiotika. Den findes i blandt andet Asien og breder sig i disse år.

Jacob Tolstrups ph.d.-projekt går blandt andet ud på at opspore og bryde gonorrésmittekæder. Ud fra blandt andet dna-bestemmelser af gonorrébakterien kan han fastslå, hvordan smitten har spredt sig, og om der kan være tale om resistente gonorrébakterier.

Hans forskning er inspireret af et pilotprojekt fra 2016, der dna-bestemte gonorréprøver fra 90 personer i løbet af en seksugersperiode, som fulgte efter samme års Roskilde Festival.

”Smittekilden hos disse personer var ukendt, men det er nærliggende at tænke på netop Roskilde Festivalen, hvor mange mennesker mødes, som en af årsagerne til smitten,” forklarer Jacob Tolstrup.

Dna-bestemmelserne afslørede to større udbrud blandt de 90 personer. 13 personer fra det ene udbrud var inficeret med en type gonorrébakterie, og 24 personer fra det andet udbrud var smittet med en anden type gonorrébakterie.

”Det vil sige, at de pågældende i de to udbrud højst sandsynligt er blevet smittet af to forskellige personer med hver sin type bakterie enten direkte eller indirekte. Hvis man kunne behandle de to personer, ville man kunne bryde en smittekæde,” fortæller Jacob Tolstrup.

Gonorré toppede under Første og siden under Anden Verdenskrig. I 1918 blev der i Danmark anmeldt omkring 14.000 tilfælde af gonorré og i befrielsesåret i 1945 godt 23.000 tilfælde, hvilket er det højeste antal i det 20. århundrede.

Ifølge historikeren Thomas Oldrup, der har skrevet bogen ”Fanden tage i morgen” om seksualitet under besættelsen, er hovedforklaringen, at der under krigen blev dyrket langt mere spontan sex, blandt andet fordi utrygheden forstærkede lysten til intimitet. Dertil kommer prostitutionen i forhold til soldater.

På sin computer viser Jacob Tolstrup en plakat med en tegning af en ung cigaretrygende kvinde, som blev udgivet af de amerikanske sundhedsmyndigheder under Anden Verdenskrig som en advarsel mod at opsøge prostituerede.

I 1950’erne faldt antallet af smittede, men toppede igen i forbindelse med den seksuelle frigørelse i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne.

På væggen uden for Jacob Tolstrups kontor hænger der guldindrammede sort/hvide fotos af letlevende damer iført sort blondeplisseret undertøj fra dengang, hvor patienter med kønssygdomme ofte var prostituerede.

Billederne stammer fra det i dag nedlagte Rudolph Berghs Hospital, der fra 1886 frem til år 2000 behandlede patienter med kønssygdomme.

”I dag modtager vi alle slags patienter lige fra hende, som jeg lidt groft kalder pigen med perleøreringene, der har været på sprogrejse og har haft ubeskyttet sex én gang og nu er meget bekymret, til sexarbejdere, transseksuelle, biseksuelle og homoseksuelle samt heteroseksuelle,” fortæller Jacob Tolstrup.

Han opsøges også anonymt af patienter i faste parfold, der spørger, hvordan man kan være smittet, når man kun har sex med sin partner.

”De samtaler rejser mange spørgsmål. For det meste betyder det, at de skal hjem og tale med deres partner,” fortæller Jacob Tolstrup.

Jacob Tolstrup er desuden lægefagligt ansvarlig for seksuelt overførbare infektioner i Aids-Fondet i Danmark og er ansat som rådgiver og tester i Checkpoint København – en af Aids-Fondets testenheder. Et par gange hver måned udfører han opsøgende arbejde ved at teste for hepatitis C, hiv og syfilis i københavnske sauna- og sexklubber:

”Der er rigtig mange, navnlig brugere af Checkpoint og patienter, som fortæller mig, at de er bange for at tale med deres alment praktiserende læge om seksualitet. Det forstår jeg sådan set godt, for mange alment praktiserende læger er ikke opdateret i, hvad der rører sig inden for det felt, selvom de ved så meget andet.”

Jacob Tolstrup husker, at interessen for det, der i dag er blevet hans forskningsfelt, for første gang blev vakt, da han som dreng gik forbi Tivoli en kold vinterdag sammen med sin mor. Han pegede på en bygning i Tietgensgade og spurgte, hvad der foregik derinde.

”Det er der, de uartige piger går til lægen,” lød svaret fra hans mor. Stedet, han gik forbi, var det føromtalte Rudolph Berghs Hospital.

”Jeg husker de piger, der stod og røg ude i gården og ventede på, at de kunne komme ind. Det var et syn, som var langt fra min hverdag. Jeg har stor sympati for dem, hvis liv ikke har vist sig fra den bedste side af en eller flere årsager. Mange af disse skæbner udgør stadig en større andel af dem, der får kønssygdomme, ” siger Jacob Tolstrup.

Jacob Tolstrups personlige motivation for at vælge et forskningsfelt, der efter hans udsagn har en ringe status i lægeverdenen, er først og fremmest en fascination af det anderledes.

”Jeg er vokset op som den yngste i en søskendeflok på fire i en meget konservativ familie, hvor der ikke var stor forståelse for dem, der stak ud. Jeg blev sat i en katolsk privatskole, hvor de kristne budskaber blev forkyndt hver dag, men hvor jeg også oplevede, at snæversynet var fremherskende,” fortæller Jacob Tolstrup.

Han husker skolens seksualundervisning i 9. klasse.

”Den blev klaret på en time, og man lærte intet om seksuel sundhed eller om kønssygdomme,” fortæller Jacob Tolstrup.

I dag er det store spørgsmål, hvorfor så mange flere smittes med gonorré sammenlignet med for 15-20 år siden.

Ifølge Jacob Tolstrup hænger udviklingen først og fremmest sammen med, at der ikke længere er den samme frygt for at blive smittet med hiv som tidligere. En anden forklaring er, at vi rejser mere.

”Hiv-behandlingen er så god, at man kan leve et normalt liv, selvom man er smittet. Det betyder, at mange så holder op med at bruge kondom,” siger Jacob Tolstrup. Udover kampagner for sikker sex, mener han, det er helt afgørende, at flere lader sig teste.

I forbindelse med sit ph.d.-projekt har Jacob Tolstrup lavet et forsøg, hvor gonorrésmittede patienter kunne vælge at give ham mobiltelefonnummeret på den eller de partnere, der eventuelt også kunne være smittet. De pågældende fik så tilsendt en sms fra Jacob Tolstrup og kunne vælge at blive testet.

”I Sverige har man gjort det strafbart, hvis en patient med en kønssygdom ikke giver oplysning om den eller de partnere, der kan være smittet. Vi skal bestemt ikke gøre som i Sverige, men det er vigtigt at overveje, hvordan vi får smittekæderne brudt,” siger Jacob Tolstrup og uddyber:

”Hvis vi skal begrænse kønssygdomme, er vi nødt til at ændre danskernes vaner. Flere danskere er nødt til at se det at blive testet for kønssygdomme som en del af deres rutine på samme måde som at gå til tandlægen.”