Mange vil kende ordsproget. Hvis du ikke er socialist som ung, har du intet hjerte. Og hvis du ikke er borgerlig som voksen, har du ingen hjerne. Men det kunne godt trænge til en opstramning, for det passer ikke på virkeligheden.
De unges stemmer fordeler sig mellem blokkene på samme måde som i befolkningen generelt. Det viser Epinions seneste meningsmåling, hvor forskellen mellem de unges og den generelle befolknings stemmer er 0,2 procentpoint, hvis man måler på balancen mellem blokkene.
"I de seneste årtier har ungdomsgenerationen spredt sig over hele spektret. De unge kvinder har været mere røde, og mændene har stemt mere blåt," siger Johannes Andersen, der er ekstern lektor i politologi ved Aalborg Universitet og har forsket i unges politiske holdninger.
Alligevel stemmer de unge ikke helt som den generelle befolkning, viser meningsmålingen. For selvom balancen mellem blokkene er intakt, er blokkene anderledes sat sammen. Særligt stærkt står Liberal Alliance og Enhedslisten, der får henholdsvis 5,9 procentpoint og 5,2 procentpoint flere stemmer blandt de 18-34 årige end i befolkningen som helhed.
Til gengæld ville Socialdemokratiet næsten blive halveret, hvis det stod til de unge. Samlet set vil kun hver tredje af de unge stemme på et af statsministerkandidatspartierne, Konservative, Socialdemokratiet eller Venstre. De tre partier står ellers tilsammen til at få næsten halvdelen af stemmerne blandt alle vælgere.
"De unge stemmer mere idealistisk på partier med karismatiske ledere. Som vælger begynder man oprørsk og bliver mere moderat med alderen, i takt med at man får flere forpligtigelser i livet. Men de fleste bevarer stadig grundfarven på deres politiske overbevisning. 1968-generationen stemte rødt, og de forblev hovedsageligt røde hele vejen gennem livet. 1980'er-generationen er den mest blå ungdomsgeneration, vi nogensinde har haft, og de stemmer stadigvæk blåt," siger Johannes Andersen.
Søren Schultz Hansen forsker i generationen af digitalt indfødte, og hvordan det påvirker dem som borgere i demokratiet, og han kan tydeligt se, at det er partierne med de markante holdninger, som trænger igennem til de unge vælgere, og han peger eksempelvis på, at Rasmus Paludans parti, Stram Kurs, havde fået en plads i Folketinget ved sidste valg, hvis det stod til førstegangsvælgerne.
"Hvis man ikke er en erfaren vælger og kender alle partierne, kan man klare sig godt, hvis man som parti kommunikerer markante holdninger på de sociale medier i et sprog, som de unge forstår. De unge føler sig taget seriøst, hvis partierne møder dem på de medier, hvor de unge befinder sig," siger Søren Schultz Hansen.
Forskelligartede idealister
Hvis der er noget, som frem for alt driver de unge, så er det idealisme, mener Olav Hesseldahl, direktør i Det Politiske Akademi og forhenværende direktør i Ungdomsbureauet, som arbejder for at gøre unge i Danmark mere samfundsengagerede.
"Idealismen har gode kår i vores samfund lige nu. Tag for eksempel reality-programmet 'Paradise', som har skrottet sin eskapistiske og individualistiske nerve og i stedet er genopstået i en enormt politisk korrekt version med mærkesager, tykaktivister og vegetarer. Enhver populærkultur er en spejling af tidsånden i den befolkning, kulturproduktet er lavet til, og vores unge vil have idealistiske partier," siger Olav Hesseldahl.
Men idealisme kan se ud på mange måder for vore dages unge, tilføjer han. Når Liberal Alliance klarer sig tilsvarende godt blandt unge vælgere, er det fordi, partiets formand Alex Vanopslagh med sine TikTok-videoer har placeret sig som bannerfører for en særlig ung og evigt aktuel grundfølelse.
"Højrefløjen særligt inkarneret af Alex Vanopslagh er lykkedes med at fremkalde en fortælling om, at han vil understøtte og lovgive for mere frihed, og det har resonans hos ungdommen. Hvis man spørger ethvert ungt menneske i dag, om de vil begrænses eller have frihed, vil de fleste have frihed. Det ligger i ungdomstilstanden, at man søger mod nye vidder, man overskrider grænser og har en frihedssøgende energi," siger Olav Hesseldahl.
Men der er trods alt også mange unge, der stemmer på både Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, SF og Det Radikale Venstre.
Olav Hesseldahl mener, at der en forsimpling at tale om "de unge" som en homogen vælgergruppe, der eksempelvis alle sammen er enige om, at klimapolitik bør være valgkampens vigtigste emne.
"Jeg stejler, når folk forsøger at kategorisere unge som 'de unge', fordi det er sådan et slags sprogligt trykspark, som gør det komfortabelt og mageligt kun at appellere til dem som én samlet gruppe med de samme behov. Selvom de deler nogle betingelser, har unge lige så forskellige hverdage og drømme som alle mulige andre."