Alt fra ”Den Store Bagedyst” til kærestesorger bliver diskuteret, når man scroller gennem app’en Jodel, der siden 2014 har været brugt af danske unge til at vende livets store og små spørgsmål. Men bag det tilforladelige ydre gemmer den tyske app, som er kommet til at spille en central rolle i den danske MeToo-debat, på en anden, mørkere side.
Da De Radikales forhenværende leder, Morten Østergaard, i sidste uge trak sig, havde sladderen om ”MØ” allerede kørt på Jodel i dagevis. Og en P1-værts seksuelle krænkelser, som blev beskrevet i Berlingske i søndags, var så alment kendte på Jodel før afsløringen, at hans navn var blevet lavet til et hashtag.
I ly af uskyldige samtaler om studenterrabatter og reality-tv er en reel rygtebørs opstået på den tyske app. Ifølge Astrid Haug, selvstændig rådgiver og ekspert i sociale medier, er der en simpel forklaring på, at netop Jodel er kommet til at spille denne rolle.
”Man har ikke venner, man følger ikke nogen, og ingen har et brugernavn. Man går bare ind og ser, hvad folk i ens nærområde har skrevet. Og alle er anonyme, så man skal ikke stå til regnskab for de ting, man skriver,” siger hun.
Rygtespredningen på Jodel foregår i særlige ”sladder-kanaler”, hvoraf de største har omkring 10.000 medlemmer. Her deler nogle deres egne rygter ganske uopfordret, mens andre efterspørger sladder om specifikke offentligt kendte personer.
”Hvilke danske kendisser har en MeToo-sag, der lurer?” skriver en bruger. ”Hvem, tror i, ryger meget/kan findes på staden,” spørger en anden.
Astrid Haug påpeger, at Jodels udvikling fra uskyldigt ungdomsmedie til rygtebørs har været gradvis.
”Det startede på kanaler, hvor rygter om store profiler på de sociale medier blev delt. Sidenhen udviklede sladderen sig til også at inkludere mediepersonligheder og politikere,” siger hun.
De seneste ugers mediebevågenhed har fået flere til at rette kritik mod Jodel. Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, har nu opfordret til, at app’en skal lukkes.
”Det er brugere, der ikke står ved, hvad de kommer med. De kan komme med misinformation – både den, der skader enkeltpersoner. Men worst case scenario er, at fremmede magter kan sprede information, der skader Danmark,” siger han til TV 2 Nyhederne.
Astrid Haug mener ikke, at der er belæg for at lovgive mod app’en. Men det er fint, at diskussionen bliver taget.
”Man kan jo være anonym masser af steder på nettet. Det er lidt en præmis. Men det er fint, at vi forholder os til, hvad der bør være tilladt på sociale medier, og at man prøver at komme disse falske rygter til livs,” siger hun.
Jodel har tilsyneladende taget kritikken til sig.
”Vi vil gerne se en udvikling i det danske samfund og komme seksuelle krænkelser til livs. Men det er ikke i orden at bruge vores platform til at sprede falske rygter, der kan ødelægge uskyldige menneskers liv,” skriver en talsmand i et opslag på appen.
Derudover har Jodel reageret ved at skrue op for censuren på de omdiskuterede sladderkanaler. Flere af appens brugere er blevet hvervet som såkaldte værter, en form for moderator, der skal fjerne upassende indhold og falske rygter. Og det er ikke gået ubemærket hen.
”Hvor træt er du af alle de irriterende journalister, der ikke selv kan finde deres historie og derfor går på Jodel og ødelægger det for alle,” spørger en bruger.
”Det er jo ikke vores skyld, at historierne er sande,” lyder svaret fra én.
”Men det er jeres skyld, at det ender i falske rygter om uskyldige, ” skriver en anden.