Hvordan skal det danske samfund tackle modtagelsen af flere end 20.0000 bosniske flygtninge?
Sådan lød spørgsmålet, da krigen på Balkan i begyndelsen af 1990'erne sendte to millioner mennesker på flugt, og Danmark oplevede den største tilstrømning af flygtninge i efterkrigstiden.
20 år efter står Danmark igen med mindst 12.000 syriske krigsflygtninge.
I dag er de unge bosnierne en af de mest velintegrerede flygtningegrupper, og nogle af erfaringerne fra dengang kan bruges i dag. Det mener to tidligere ministre og en universitetslektor, der har beskæftiget sig med flygtninge.
En analyse fra Ankestyrelsen foretaget blandt de 17.829 herboende bosniere over 18 år viser, at unge bosniske krigsflygtninge uddanner sig mere end danske unge og væsentligt mere end andre ikke-vestlige indvandrere.
Halvdelen af de 20-24-årige bosniske kvinder er i gang med en videregående uddannelse, mens det tilsvarende tal blandt danske kvinder er 42 procent. 37 procent af de bosniske mænd læser på en professionshøjskole eller et universitet mod 29 procent af de danske mænd.
Til gengæld står seks ud af ti bosniere mellem 40 og 64 år uden for arbejdsstyrken.
Birte Weiss, der var socialdemokratisk indenrigsminister fra 1993 til 1997 og er på vej med en bog om de bosniske flygtninge, finder det glædeligt, at det går de unge bosniere så godt.
Selvom det er vanskeligt at lave direkte sammenligninger mellem flygtningegrupper, så er hun ikke i tvivl om, at nogle af erfaringerne kan bruges i dag.
”I starten blev bosniernes sagsbehandling udskudt to år efter anbefaling fra FN's Flygtningehøjkommissariat, fordi man troede, at de hurtigt skulle vende hjem.
Det var en kollektiv, international fejlvurdering af krigens gang, som ikke bør gentages for andre flygtningegrupper. De lærte i begyndelsen ikke dansk, og der var stor usikkerhed i familierne. Men usikkerheden betød også, at bosnierne selv tog ansvar og oprettede bosniske skoler. Alligevel havde det været bedre, om de var blevet integreret fra første dag,” siger Birte Weiss. Hun henviser også til, at flygtningesituationen i 1990'erne mobiliserede danske frivillige i hidtil uset omfang.
”Der var godt 100 lokalsamfund med asylcentre for bosniere. Det lykkedes at mobilisere en humanistisk beredvillighed, ikke blot hos de lokale myndigheder, men også hos tusindvis af menige danskere. Det krævede en jordbunden, realistisk tilgang til opgaven, der betød, at man politisk hverken overdrev eller underdrev de problemer, det naturligvis giver at tage imod 20.000 forkomne mennesker. Den tilgang tror jeg godt, vi kan bruge i dag,” siger Birte Weiss.
Lektor ved Københavns Universitet og ekspert i Balkan Karsten Fledelius fremhæver, at de bosniske familiers prioritering af uddannelse har været afgørende for den vellykkede integration.
”Folk i det tidligere Jugoslavien blev opdraget til, at det var enormt vigtigt, at deres børn fik en uddannelse, og mange havde en betydelig arbejdsdisciplin. Syrere kommer ligesom bosniere fra et veludviklet samfund. Samtidig var det afgørende, at så mange danske familier modtog dem i deres hjem,” siger Karsten Fledelius.
Tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) var Venstres retsordfører under den bosniske flygtningebølge. Dengang talte hun for, at flygtninge ikke skulle ende som indvandrere, men hurtigst muligt skulle vende hjem.
”Verden har ændret sig siden dengang. Hvis jeg i dag skulle skrive flygtningepolitik, ville jeg sige, at vi godt kan glemme alt om at sende flygtninge tilbage,” siger Birthe Rønn Hornbech.
Den tidligere integrationsminister vurderer samtidig, at forudsætningerne for at integrere flygtninge er langt bedre i dag end for 25 år siden.
”Der er ingen undskyldning for ikke at integrere syrerne i dag. Vi har meget længere erfaring med integration og en stor ekspertise ude i kommunerne. Der er samtidig en stor del af befolkningen, der ønsker at få syrerne integreret. Men det er klart, at kommunerne bør oppe sig og i langt højere grad lære af hinanden,” mener Birthe Rønn Hornbech.