Unge danskere med somaliske rødder vil fortælle de positive historier

En gruppe unge dansk-somaliere står bag De Blå Stjerner, der kæmper for at aflive fordommene om somaliere som offentligt forsørgede og dårligt integrerede. Der er nemlig blomstret en ny generation af danske somaliere op, som er både uddannede og velintegrerede

Amina Abdhullahi, Nasradin Ali Roble og Safaa Mohamed Ali fra De Blå Stjerner er som unge somaliere i Danmark trætte at at kæmpe med de fordomme, der er forbundet med ældre somalieres integrations­udfordringer.
Amina Abdhullahi, Nasradin Ali Roble og Safaa Mohamed Ali fra De Blå Stjerner er som unge somaliere i Danmark trætte at at kæmpe med de fordomme, der er forbundet med ældre somalieres integrations­udfordringer. . Foto: Leif Tuxen.

”Vi er trætte af at være et belastende folk”, siger Amina Abdhullahi på 24 år. ”Så galt gik integrationen af somaliere altså ikke – de unge er i gang med en uddannelse,” tilføjer Safaa Mohamed Ali, som er leder på projektet De Blå Stjerner.

De Blå Stjerner holder til i Aarhus, og de tre aarhusianere nævner også stolt, at Aarhus i år er kåret som årets europæiske kulturhovedstad. Navnet er inspireret af det somaliske flag, som er blåt med en hvid stjerne. Men navnet ”De Hvide Stjerner” skabte for mange provokerende associationer, så navnet faldt på De Blå Stjerner. Og fordi projektets medlemmer ser sig selv som stjerner. Stjerner, som er børn af flygtninge, der skal leve med en masse ting dagligt, men stadig har formået at skabe en tilværelse og nu også vil være dansk-somaliske forbilleder.

”Den gængse opfattelse af somaliere er, at de er dårligt integrerede, samfundsnassere og arbejdsløse, der bare sidder derhjemme og får en masse børn. Det vil vi gerne gøre op med, for sådan er vores realitet ikke. Hvis man sammenligner din hverdag med min, så er det meget det samme.”, siger Amina Adbhullahi, som afslutter sin bachelor i medicin til sommer.

I 1990’erne kom en stor gruppe somaliske flygtninge til Danmark som følge af borgerkrigen i Somalia, og somalierne har blandt etniske minoriteter den næstlaveste beskæftigelsesfrekvens på 26,3 procent i aldersgruppen 30 til 64-årige, kun overgået af syriske flygtninge. Ifølge De Blå Stjerner giver den lave beskæftigelsesprocent dog ikke et fyldestgørende billede, da mange somaliere mellem 30-64 år er krigstraumatiserede efter borgerkrigen i Somalia og dermed ikke arbejdsdygtige. Derudover er danske somaliere et ret nyt folkefærd, og mange er endnu ikke på arbejdsmarkedet. Men den ensidige historie om den lave beskæftigelsesfrekvens praktiseres i for høj grad af politikere og presse, mener folkene bag projektet.

”Politikere og pressen tager fat i små enkelte hændelser, som for eksempel Øksemanden, som var ham manden, der ville slå Kurt Westergaard ihjel. Også kører de igen og igen på, at han var somalier.”, siger Safaa Mohamed Ali med henvisning til et mordattentat på Muhammed-tegneren Kurt Westergaard i 2010.

De Blå Stjerner mener, at sådanne historier er med til at skabe et negativt billede af somaliere i befolkningen.

”Det påvirker den lille dreng, som har tænkt sig at studere medicin. Senere, når han har kæmpet for at få det her bevis, så handler det også om, hvilket billede, der er blevet fremstillet af somaliere. Og det er ikke et positivt billede lige nu. Det er det billede, som vi skal have ændret.”, siger Nasradin Ali Roble, der holder sabbatår og arbejder som kunderådgiver hos YouSee.

Hos De Blå Stjerner håber de, at det brede billede af somaliere vil ændre sig, så de bliver accepterede på arbejdsmarkedet, når deres generation engang er færdiguddannede og skal til at figurere i beskæftigelses-statistikkerne.
Hos De Blå Stjerner håber de, at det brede billede af somaliere vil ændre sig, så de bliver accepterede på arbejdsmarkedet, når deres generation engang er færdiguddannede og skal til at figurere i beskæftigelses-statistikkerne. Foto: Leif Tuxen

Safaa Mohamed Ali, som netop har færdiggjort sin cand.merc., har oplevet fordommene på egen krop i sin nuværende jobsøgning. På en arbejdsplads blev hun først rost for at være overkvalificeret, hvorefter arbejdspladsen foreslog, at de kunne kalde hende for Jensen i stedet for Mohamed Ali til efternavn. Det afviste Safaa Mohamed Ali skarpt, og hun ikke fik jobbet. Ugen efter slog virksomheden samme stilling op igen.

”Jeg synes, at det er hårdt. Det er hårdt, at man ikke kan gå på gaden, uden at en eller anden mand kigger grimt på en, eller en kvinde støder hårdt ind i en for lige at sende et budskab”, siger Safaa Mohamed Ali, som også oplever fordommene i dagligdagen.

Hos De Blå Stjerner håber de, at det brede billede af somaliere vil ændre sig, så de bliver accepterede på arbejdsmarkedet, når deres generation engang er færdiguddannede og skal til at figurere i beskæftigelses-statistikkerne.

”Om fem til ti år vil min generation fylde mere i statistikken, og vores forældre vil fylde mindre, og så vil arbejdsløsheden være lav og beskæftigelsen høj. Det gik galt i 1990’erne, men det ikke gået helt galt. For selvom størstedelen af vores forældre ikke fik et arbejde, har de formået at få os gennem uddannelsessystemet. Det er også et bidrag”, siger Amina Abdhullahi.

For De Blå Stjerner er målet, at der en dag ikke bliver brug for et projekt som deres. Det er derfor, De Blå Stjerner ”blot” kalder sig for et projekt. Projekter er nemlig tidsbegrænsede.