Da danske højskoleelever i begyndelsen af juni fik lov at vende tilbage til deres højskole efter corona-nedlukningen, var de særdeles disciplinerede til at gøre rent, spritte af, holde afstand i spisesalen og ikke være flere, der blæser i det samme saxofon-mundstykke. Men når eleverne havde fri, og især når der kom alkohol på bordet, gik det galt. Flere end hver tredje elev brød reglerne om, at man ikke måtte være flere end 10 personer sammen.
Det fremgår af en undersøgelse fra Københavns Universitet og Statens Seruminstitut, baseret på 2500 spørgeskemaer fra 900 højskoleelever og gennemført i juni og juli 2020, og som ifølge professor i folkesundhed ved Københavns Universitet Flemming Konradsen rummer vigtige indsigter for det videre arbejde med at påvirke unge, som i øjeblikket er en gruppe, der står for en stor del af smittespredningen herhjemme:
”Undersøgelsen viser, at de unge sagtens kunne vænne sig til og indrette sig efter reglerne i hverdagen. Der, hvor de bryder ned, er i det sociale samvær i fritiden.”
Flemming Konradsen uddyber, at det at være fysisk sammen spiller en meget stor rolle for eleverne, som fortrinsvis var i alderen 20-22 år. Det samme gør alkohol, og ikke mindst når der bliver drukket, svigter corona-disciplinen,
Rundt om på højskolerne blev der arbejdet meget med at få de unge til at tage reglerne til sig. Ikke bare med markeringer på gulvene, men også med debatmøder, sjove plakater og særlige corona-tekster til kendte højskolesange. Og netop anvisninger, som inddrager de unge og ikke bare løfter pegefingre, er ifølge Flemming Konradsen det, der ser ud til at virke.
”De unge, vi har talt med, har ikke noget imod rammer, men rammerne skal være forståelige og give mening. Hvis de unge har en oplevelse af, at der uden for højskolen foregår en masse, som er lige så smittefarligt, kan de ikke se, hvorfor de skal afholde sig fra kontakt. Men de vil gerne følge regler, som de forstår, og som for eksempel øger trygheden for ældre medborgere i lokalsamfundet,” siger folkesundhedsforskeren, som tilføjer, at mens et rent alkoholforbud er svært at få opbakning til, så var det flere steder muligt at udelukke den hårde spiritus og begrænse øl-drikkeriet til fester.
Ifølge Karen Wistoft, professor i sundhedspædagogik ved DPU Aarhus Universitet, understreger højskole-projektet den vigtige pointe, at unge ikke kan dirigeres, skræmmes eller moraliseres til at følge regler. De er nødt til selv at være med til at formulere deres egne regler.
”Problemet er, at man godt kan lave regler, der gælder i en bestemt zone af børnenes liv. For eksempel kan man indføre slikfri børnehaver eller højskoler med en meter mellem stolene i undervisningslokalet. Men hvis man vil undgå, at børnene bare spiser en masse slik, når de kommer hjem fra børnehave, eller at højskoleeleverne sidder tæt sammen og drikker øl på værelset, når de har fri, kræver det forståelse og medbestemmelse,” siger Karen Wistoft.
Sundhedsstyrelsen har på sin hjemmeside lagt en video henvendt til unge, som giver ordet til de unge selv og netop forsøger at styre uden om de løftede pegefingre. Men ifølge Karen Wistoft bør alle skoler, gymnasier, højskoler og andre undervisningsinstitutioner bruge et par dage på, at de unge lærer om corona – for eksempel at også unge risikerer alvorlige senfølger – og formulerer deres egne regler:
”I de kontrollerede rammer kan unge godt følge regler, som er formuleret af andre. Men hvis ikke de unge på forhånd har fået mentalt ejerskab til reglerne, så ryger kæden af, når de er i det sociale fællesskab, hvor der indgår alkohol, og hvor det vigtigste er at blive accepteret af vennerne.”