Prøv avisen

Unge er mest klimabekymrede, men de glemmer at spare på vandet

"Der er ingen tvivl om, at der er sket noget det seneste års tid. De unge stormer frem i forhold til holdninger til miljøet. De skifter kød ud med grøntsager og diskuterer flyrejse," fortæller lektor Alice Grønhøj, der forsker i unge og bæredygtighed. Men de unge glemmer at spare på vandet, forklarer hun. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er først og fremmest de unge, der fører an i klimademonstrationer, og målinger viser, at de er mere bekymrede for klimaet. Men når det gælder trivielle ting som at spare på vandet, er de ældre stadig i front

Det seneste år har det først og fremmest været unge, der er gået på gaden eller har skolestrejket for klimaet, og ifølge den grønne tænketank Concito er aldersgruppen af unge under 30 år kendetegnet ved at have den største bekymring for klimaet.

Når det gælder hverdagens forbrug, har over halvdelen af de yngre danskere under 40 år omlagt deres forbrug ved for eksempel at skære ned på kødet, undgå flyrejser og bruge cyklen i stedet for bilen. Det viser en måling fra pengeinstituttet Nordea blandt 1000 repræsentativt udvalgte danskere. Målingen viser også, at lidt færre – nemlig godt 4 ud af 10 i aldersgruppen 40-54 år og i aldersgruppen over 66 år – skruer ned for forbruget på grund af klimaforandringer.

”Lidt firkantet sagt: Hvis man er en mand, lidt oppe i alderen og bor i Jylland, så betyder klimaet ikke så meget. Men hvis man er yngre eller en kvinde og bor i storbyen, så betyder klimaet meget, og man vil gerne gøre mere. I forhold til klimaet er fordelen ved at være ung, at man ikke tjener så mange penge og har begrænsede forbrugsmuligheder. Det er måske nok flest unge, der går i klimamarch og råber højest, men der er også en stor gruppe af ældre, der reparerer deres ting og ikke råber særlig højt,” siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea, som understreger, at der er stor spredning i de unges forbrugsvaner.

Til gengæld viser en anden måling fra Epinion lavet for organisationen Loveglobalgoals, at selvom de unge gerne vil leve mere grønt, er de dårligere til at slukke lyset og skrue ned for varmen end de ældre generationer. Mens hver tredje af de unge mellem 17 og 30 år mener, at de handler bæredygtigt i forhold til vand-, el- og varmeforbrug, gælder det knap hver anden i befolkningen som helhed.

Lektor Alice Grønhøj fra institut for virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet forsker i unge og bæredygtighed, og hun oplever, at klimabevidstheden blandt unge er vokset markant.

”Der er ingen tvivl om, at der er sket noget det seneste års tid. De unge stormer frem i forhold til holdninger til miljøet. De skifter kød ud med grøntsager og diskuterer flyrejse. Til gengæld halter de lidt bagefter, når det gælder de usynlige områder som vand, varme og el. Det er en triviel hverdagsaktivitet at spare på vandet, og et område som de unge ikke tænker så meget over, blandt andet fordi de måske ikke kommer i kontakt med området ved at betale elregningen,” siger Alice Grønhøj, der dog vil ikke gå så langt som at betegne den stigende klimabevidsthed som et ungdomsoprør.

”De unges demonstrationer er ikke et oprør, men et opråb. Deres synspunkter er der enighed om i store dele af samfundet,” siger Alice Grønhøj.

Lektor Anders Blok fra Københavns Universitet, der forsker i sociologiske perspektiver på klimaforandringer, fortæller, at det ifølge undersøgelser især er den såkaldte millennial-generation, der er født mellem begyndelsen af 1980’erne og starten af nullerne, som er den mest klimabekymrede. Han henviser til den grønne tænketank Concitos klimabarometer, der blandt andet viser, at 82 procent af 18-29-årige er enige i, at grøn vækst er en forudsætning for vækst og velfærd, mens det gælder 65 procent af de plus 60-årige.

”De unge går mere op i klimaforandringer, udtrykker mere vilje til at handle og har et større ønske om, at klimaet kommer på den politiske dagsorden end de ældre generationer. Samtidig er der en tendens til, at de unges klimakamp er på vej væk fra de meget dommedagsorienterede skræmmebilleder af en klimakatastrofe til en mere konstruktiv debat om, hvordan vi som samfund og enkeltpersoner kan bevæge os i en mere bæredygtig retning,” siger Anders Blok.

Den 45-årige Thomas Meinert Larsen, der er talsperson for 350 Klimabevægelsen i Danmark, fremhæver, at bevægelsen tæller alle aldersgrupper, men at det især er de unge, der har markeret sig ved demonstrationer det seneste år.

”Hvis det ikke havde været for Greta Thunbergs skarpe kritik af systemet, havde vi ikke set så mange unge på gaden, for eksempel til den store ungdomsmarch i foråret, der samlede 30.000. Mange af de unge, vi møder, har reageret ved at holde op med at spise kød, og vi hører også på vandrørene, at nogle unge begynder at takke nej til forældres tilbud om flyrejser til Grækenland,” siger Thomas Meinert Larsen.