Prøv avisen

Unge får kosmetiske indsprøjtninger

Private kosmetikklinikker melder om en stigning i antallet af unge, der henvender sig for at få foretaget botox-behandlinger

I forsøget på at blive en smukkere udgave af sig selv vælger flere unge i 20erne at få ændret deres ansigt

26-årige Nadialine Von Bach sætter sig i stolen på en privatklinik i København og får med en kanyle sprøjtet filleren Juvederm en slags polyfilla til rynker ind ved kindbenene og under øjnene. Hun dokumenterer oplevelsen med billeder og tekst på sin blog nadialinevonbach.com, der dagligt har omkring 15.000 besøgende på internettet. Trods sin unge alder er det ikke første gang, hun får sådan en behandling. Hun gør det for at blive smuk, fortæller hun.

Det er så rart at få det lavet, og jeg kunne mærke, hvor meget gladere jeg blev for mig selv ved at få lavet den lille ting, som rande under øjnene. Det handler om at se ung og smuk ud, og i min generation, især i den realityverden, jeg befinder mig i, er det utrolig udbredt, siger Nadialine Von Bach, der medvirker i tv-programmet Mig og min mor på Kanal 4.

Brugen af kosmetiske sprøjter blandt unge er dog ikke udelukkende et reality-fænomen. Behandlingsformen er i kraftig vækst i alle samfundsgrupper, lyder det samstemmende fra nogle af landets store behandlingssteder. Hos Københavns Privathospital er der 10 gange så mange patienter som for et år siden, der ønsker behandling med Botox og fillers, siger Benedikte Thuesen, der er medstifter og medejer af hospitalet og overlæge og speciallæge i plastikkirurgi.

LÆS LEDER HER: Narcissismen får nye udtryk

Som noget nyt ser vi også flere blandt de helt unge, som efterspørger det. Det er nok et udtryk for et skønhedsideal, der rykker sig. Vi bliver dagligt præget af medierne, hvor vi ser på smukke modeller retoucheret til det ukendelige. Dette er vores måde at lave en retouchering på, siger speciallægen.

Louise Rosendahl, nordic marketing manager hos Galderma en af verdens førende dermatologvirksomheder melder ligeledes, at de kosmetiske behandlinger til det danske marked er steget med 15 procent i løbet af det seneste år, og at brugerne af behandlingerne generelt bliver yngre.

I Danmark er det lovligt at få kosmetiske injektioner, fra man er 18 år, og det benytter flere unge sig af, bekræfter Bo Jønsson, chefkirurg ved Aleris-Hamlet Privathospitaler med afdelinger fem steder i landet. I løbet af et år er antallet af Botox- og Restylanebehandlinger på kædens hospitaler steget med 34 procent til cirka 4000 behandlinger om året.

Der kommer kunder ned til 20-årsalderen. Mange ønsker sig mere sensuelle læber, som er lidt af et modefænomen i øjeblikket. Det er tit sådan, at jo pænere folk er, jo færre linjer og fejl tolererer de, siger Bo Jønsson.

Skønhedsekspert og forfatter Charlotte Torpegaard med 20 års erfaring fra den danske skønhedsverden er bekymret på de unges vegne.

Det er jo absurd, at unge piger vil være en smukkere udgave af sig selv, når de står der med deres rosenkinder og ser fantastiske ud. Man skaber nogle problemer hos de piger, som er unødige, fordi de er så super følsomme, mener skønhedseksperten.

Karen Lisa Salamon, antropolog og forsker i autenticitet og organisationsantropologi ved Københavns Universitet, mener, at vi må se på de samfundsforhold, som præger de unge, der får lavet kosmetiske forbedringer.

Vores antagelse om, at der ikke er grund til at få kropsmodifikationer, når man er ung, er lidt naiv. De unge, der er vokset op efter den digitale revolution, har en anden forståelse af, hvad der naturligt, og hvad der er syntetisk. Der er sket en række kulturforandringer, der påvirker den nuværende generation. De er opdraget til ukritisk at stræbe efter optimering som livsprincip. I skolerne er de blevet opfordret til konkurrence og selvforbedringstænkning, og det kommer oven i ungdommens sensitivitet over for gruppepres og konkurrencen på kødmarkedet generelt,

Konsekvenserne af selvperfektionering er selvfølgelig ikke kun positive, understreger Karen Lisa Salamon.

Det kan også føre til selvoptaget, selvhenførelse eller til selvhad, anoreksi og cutting, og at kroppen bliver et lærred, man så at sige maler sin identitet på. Jeg møder som underviser unge, der ser det som en selvfølge, at deres fysiske selvperfektionering med for eksempel træning anerkendes som lige så vigtig som den akademiske perfektionering. De er blevet opdraget til det.