I denne serie sætter Kristeligt Dagblad fokus på valget og livet i det moderne Grønland. De næste artikler i serien kan lande direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.
Hele verden har fulgt med i det grønlandske valg, som har trukket overskrifter i flere internationale medier, ikke mindst på grund af debatten om mineprojektet i Kvanefjeld og Grønlands stigende strategiske betydning i Arktis.
Venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) blev valgets helt store vinder. Valgsejren hænger sammen med partiets modstand mod mineprojektet Kvanefjeld i Sydgrønland, og en ny regering vil formentlig skrinlægge projektet, der udvinder sjældne jordarter og uran som biprodukt.
Det ser ud til at blive den kun 34-årige leder af partiet, Múte B. Egede, som skal stå i spidsen for en regeringskoalition i Grønland de kommende år.
”Jeg er klar. Jeg er ung, og det er en styrke for mig,” lød det selvsikkert fra den formentlig kommende regeringsleder på grønlandsk tv først på natten i går.
Det er blot anden gang i Grønlands historie, at det socialdemokratiske parti, Siumut, ikke får magten, og med IA ved roret indtager en yngre og mere veludannet generation af politikere den grønlandske regering.
”Det er et historisk valg det her, og det kan måske skabe noget dynamik, at der kommer en ny og veluddannet generation,” fortæller Rasmus Leander Nielsen, der er adjunkt ved Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik på Grønlands Universitet Ilisimatusarfik.
”Der vil helt sikkert komme nogle nye idéer og ske nogle forandringer, men det bliver også nogle lange seje træk – især på socialområdet, for der er nogle strukturelle problemer, som ikke bare forsvinder af, at der kommer en ny regering,” siger han.
Han bakkes op af sin kollega, samfundsforsker Birger Poppel fra Grønlands Universitet.
”Man kan godt kalde det historisk. Mange unge politikere er blevet valgt ind – ikke kun i parlamentet, men også ved kommunalvalget, der også fandt sted i forgårs,” siger Birger Poppel.
Han tror, at IA’s gode valg kan betyde en ny og mere åben måde at diskutere politik på i Grønland, som kan bane vejen for brede politiske forlig over flere valgperioder.
Det er der ifølge Birger Poppel brug for, ikke mindst på det sociale område, hvis der for alvor skal tages fat på problemer som omsorgssvigt af børn, misbrug og den store bolignød.
”Det er i hvert fald IA-lederen Múte B. Egedes stil at være inkluderende og ikke køre modsætninger op. IA har i valgkampen talt for, at Grønland skulle bruge de betænkninger, der tidligere er lavet om blandt andet boligpolitik og fattigdom, så vi ikke skal begynde forfra. Man kan håbe på en samlet plan for det sociale område. Men det store spørgsmål er naturligvis, hvordan pengene skal skaffes,” siger Birger Poppel.
Birger Poppel mener ikke, at den store modstand mod minen i Kvanefjeld er ensbetydende med et egentligt farvel til indtægter fra minedrift i Grønland. Han peger på, at modstanden mod mineprojektet i Kvanefjeld skyldes uranudvindingen, og at andre projekter godt kan blive til virkelighed.
Ph.d. i Arktiske Studier ved Aalborg Universitet Lill Rastad Bjørst bider også mærke i det unge og veluddannede hold, men vurderer, at det også kan blive en af udfordringerne for den nye regering.
”Kritikken af IA er ofte, at de er lidt et storbyfænomen, og folk ude på kysten vil måske ikke være helt enige i alt, hvad de kommer med. Der er i hvert fald ikke så meget arbejderklasse over IA,” siger hun.
Seniorforsker Ulrik Pram Gad fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) peger på, at det trods gode intentioner i praksis kan blive svært for en ny regeringskoalition at gennemføre store forandringer på det sociale område.
”IA er det parti, der har taget velfærdsområdet mest alvorligt, men selvom der kan skabes politisk enighed om brede forlig på det sociale område, så er virkeligheden, at det er svært at rekruttere de fagfolk, der vil tage ud i de små bygder,” siger Ulrik Pram Gad.
På Christiansborg håber Grønlandsordfører for Dansk Folkeparti Søren Espersen, at magtskiftet bliver positivt for forholdet til Danmark.
”Jeg tror, at vi med IA får en bedre tone mellem hinanden, og at vi får langt mere pragmatisme ind i forholdet. Der har været urealistiske toner om selvstændighed fra for eksempel Siumut, og det tror jeg bliver helt anderledes med IA ved magten,” lyder det.