Prøv avisen

Unge hænger i den psykiske bremse

Andelen af danskere, der oplever, at de har dårligt mentalt selvværd, er steget med 3,3 procentpoint siden 2010. Værst står det til blandt unge kvinder, viser Sundhedssturrelsen Nationale Sundhedsprofil for 2017. Foto: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson/arkiv

Næsten hver fjerde unge kvinde har det psykisk skidt, viser ny profil over danskernes sundhed. Pres fra sociale medier spiller stor rolle, mener eksperter.

Selv om danskerne ryger og drikker mindre, er der flere, der føler sig stressede og oplever, at de har det dårligt psykisk.

Det viser Sundhedsstyrelsens nye Nationale Sundhedsprofil for 2017.

Undersøgelsen bygger på flere end 160.000 danskeres svar om sundhed og trivsel. Flere end hver tiende vurderer, at de har et dårligt mentalt helbred.

Det betyder, at de føler sig triste til mode, har svært ved at komme igennem dagen, og at de ikke fungerer ordentligt i sociale relationer.

De unge er hårdest ramt. Og særligt de unge kvinder oplever, at de har ondt i sjælen.

I aldersgruppen 16 til 24 år angiver næsten dobbelt så mange kvinder som mænd - 23,3 procent mod 12,9 - at de har det dårligt.

For kvinderne er det en stigning på 8 procentpoint siden 2010, mens det for mændene er steget med 4,6 procentpoint.

Det bunder i forventningspres på hjemmefronten, i skolen, på arbejde og ikke mindst på de sociale medier.

Det vurderer Christina Schnohr, der er associeret forsker ved Institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

- Ungdommen har altid været en sårbar periode, hvor man skulle finde sig selv. Men nu er der en helt ny digital virkelighed, det også skal ske i samspil med.

- Det giver helt nye udfordringer i forhold til at opbygge selvtillid og en robusthed, og finde balance mellem hvad man kan leve op til og kravene fra omgivelserne, siger hun.

Ungdommen er særlig kompleks, påpeger Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden.

- Og unge er mere komplekse end de glansbilleder, der bliver fremstillet på de sociale medier, siger formanden.

Hun kalder det en "ærgerlig tendens".

- Tanken om, at det er godt nok at være lige så gennemsnitlig, som de fleste af os andre er, er lidt forsvundet, siger hun.

En anden grund, som hun fremhæver er presset fra politisk side om, at unge skal hurtigt igennem uddannelsessystemet og videre på jobmarkedet.

- Samfundet har glemt det, der hedder udviklings- og dannelsesaspekt. Det er meget skidt for de unges og Danmarks fremtid, siger hun.

I undersøgelsen fremgår det, at andelen, der ryger dagligt, er stagneret.

Men på trods af at regeringen har et mål om en røgfri generation i 2030, er andelen af unge dagligrygere steget siden 2013.

- Der må være nogle steder, hvor man ikke lever op til alle forventninger, forklarer Anne Lindhardt.

Undersøgelsen er den største undersøgelse af folkesundheden i Danmark. Den er tidligere blevet lavet i 2010 og 2013.

Men ifølge Pia Jeppesen, professor og overlæge ved Region Hovedstadens psykiatri, er der visse faldgruber forbundet med tallet om mental sundhed.

- Vi er meget langt fra det, vi reelt vil kalde psykisk syge, siger hun.

Rapporten spørger meget bredt til energiniveau, om man er trist til mode, eller om man er rolig eller afslappet.

Svarene tælles sammen i et mål, og grænsen for mental sundhed er det samme uanset alder og køn, påpeger hun.

- Det svarer lidt til at beregne vægtklasser (BMI) uden at tage højde for alder og køn, siger hun.

/ritzau/