Prøv avisen

Unge har ondt i psyken som aldrig før

Siden 1998 er antallet af patienter i behandling på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger fordoblet fra 7873 til 17.600, oplyser Danske Regioner. -

Unge skærer og brænder sig selv og tager overdosis af smertestillende piller i et voksende omfang. Klassesamfundets opbrud og unges rodløshed nævnes som årsager til de psykiske problemer

Snitsår og brandsår på arme og ben afslører, at et voksende antal børn og unge slås med psykiske problemer. Den selvskadende adfærd er de seneste år blevet særdeles udbredt, fortæller eksperter. De mange ar på lemmerne er faresignaler om, at noget er galt med danske unges psyke. Et andet faresignal er, at antallet af unge førtidspensionister på seks år er steget med otte procent.

Siden 1998 er antallet af patienter i behandling på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger fordoblet fra 7873 til 17.600, oplyser Danske Regioner. Antallet af indlæggelser af børn og unge med en psykiatrisk diagnose er ifølge Sundshedsstyrelsen i samme periode vokset med 52 procent.

Vi skal tage det stigende antal henvendelser og tidlige pensioner meget alvorligt. Ikke bare for den unge og dens pårørendes skyld, men også for samfundet er det meget afgørende, at vores ungdom kommer på ret køl igen, siger Jan Jørgensen, ledende overlæge på Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus i Odense, og tilføjer:

Det er som om, at vognen tipper i øjeblikket, og den kører af sporet, hvis vi ikke sætter nogle ressourcer af og skærper indsatsen.

Selvskadende adfærd har i årtier forekommet blandt unge, men omfanget stiger. I øjeblikket er det at skære i sig selv udbredt særligt blandt unge piger, og det engelske begreb "cutting" (at skære) bruges om fænomenet. For mange drenge og unge mænd er det kriminalitet, alkohol- og stofmisbrug, som de bruger til at skade sig selv.

Psykiatriske afdelinger har de seneste år sporet en tendens til, at også skizofreni og alvorlige depressioner indtræffer tidligere end for blot 10 år siden. Disse sindslidelser konstateres nu blandt børn, fortæller overlæge Jan Jørgensen.

Den stigende travlhed i børne- og ungdomspsykiatrien har han tre bud på: For det første diskuterer psykiatere i øjeblikket, om det er biologien, som ændrer sig og gør børn og unge mere modtagelige for psykiske lidelser. For det andet er der sket en ændring i psykiatriens og psykologiens image, som gør det mere acceptabelt at sige, at man har psykiske problemer. For det tredje gør nye samfundsstrukturer det vanskeligere at være ung i dag, da ens plads i samfundet ikke nødvendigvis afgøres af forældrenes position og klasse.

De unge er blevet mere rodløse og har vanskeligere ved at finde deres identitet. De har kort sagt større vanskeligheder, end vi andre havde, da vi var unge, med at finde ud af, hvem er jeg, og hvad skal jeg her i livet?, siger Jan Jørgensen.

Grænsen for at søge hjælp til psykiske problemer har rykket sig, vurderer ligeledes professor Bjørn Evald Holstein, Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Men det forholder sig forsat sådan, at flertallet af de psykiske problemer aldrig bliver behandlet, og det er et problem, mener Bjørn Evald Holstein:

Børn udsættes for et større pres i hverdagen, end der var for 20 år siden. De skal være dygtige i skolen, dygtige til fritidsaktiviteter og frem for alt have mange venner. De bliver hele tiden eksponeret i den nye informationsverden. Med det følger uundgåeligt et større pres og mere stress, og mange klarer det fint. Men slet ikke dem alle.

hall@kristeligt-dagblad.dk