Prøv avisen

Unge kvinder tvinges til mødomstjek

De unge kvinder er nemlig ofte i en desperat situation, når de presses af familien til at fremlægge bevis for deres uskyld.

Unge kvinder med indvandrerbaggrund tvinges til gynækologiske undersøgelser, der skal afgøre, om de endnu er jomfruer. Kravet sætter danske læger i et etisk dilemma. Langt de fleste vælger af hensyn til kvinderne at skrive under på, at mødommen er intakt

Det er et anerkendt medicinsk faktum, at selv højt specialiserede gynækologer ikke med nogen form for sikkerhed kan afgøre, hvorvidt en kvinde er jomfru eller ej.

Alligevel skriver danske læger hvert år under på, at unge kvinder med muslimsk baggrund endnu har deres mødom intakt. Det sker, fordi lægerne vurderer, at det er vigtigt for kvinden - og i nogle tilfælde også for hendes sikkerhed - at hun over for sin familie og kommende svigerfamilie kan fremvise et dokument, som fastslår, at hun er jomfru.

”Jeg møder den slags kvinder et par gange om året. Og jeg foretager hver gang en gynækologisk undersøgelse og skriver under på, at hun er jomfru. Jeg synes selvfølgelig ikke, at det er fantastisk at foregive en undersøgelse, der medicinsk ikke er mulig. Men jeg vurderer, at hensynet til kvinden må veje tungere end hensynet til min faglighed. Jeg ved, at langt størstedelen af mine kolleger træffer samme valg. Kun et fåtal nægter at foretage undersøgelsen,” siger en af landets førende gynækologer Charlotte Wilken-Jensen, der er ledende overlæge på gynækologisk afdeling på Hvidovre Hospital.

Og der er stor forståelse for lægernes valg blandt de fagpersoner, som rådgiver og vejleder kvinderne.

De unge kvinder er nemlig ofte i en desperat situation, når de presses af familien til at fremlægge bevis for deres uskyld.

”Vi har ikke noget præcist billede af omfanget, men vi ved, at for de kvinder, det rammer, er det ekstremt angstfyldt og ubehageligt. Der er af den ene eller anden grund opstået mistanke til deres jomfruelighed, og det kan have store konsekvenser ikke bare for dem selv - i form af udstødelse, ødelæggende rygter og i nogle tilfælde afstraffelse - men også for familien, der lider ærestab og for eventuelle søstre, som også vil falde i værdi på ægteskabsmarkedet,” siger konsulent Kristina Aamand, der i mange år har undervist læger og andet sundhedspersonale i mødomsproblematikker og er initiativtager til nymødom.dk, et rådgivningstilbud til unge med indvandrerbaggrund, som i dag drives af Rådgivningscentret Etnisk Ung.

Kristina Aamand understreger dog også, at lægerne samtidig bør være forpligtede til at informere om, at det for eksempel er helt normalt ikke at bløde under samleje for at lette forventningerne til kvinderne.

”Det er vigtigt, at vi forsøger at rykke ved myterne og informere både de unge kvinder og deres familier om, at mødommen ikke er en hinde, der kan sprænges bort og forsvinde, og derfor ikke kan bruges som bevis på, at kvinden har været seksuel aktiv eller ej,” siger hun.

Dette synspunkt bakkes op af konsulent ved ALS Research, Bjarke Følner, der sidste år var med til at udarbejde en rapport om kønsroller og social kontrol blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund for Social- og Integrationsministeriet. Han nævner samtidig, at læger kan hjælpe de unge kvinder ved at sikre et trygt samtalerum, hvor de unge kvinder kan få svar på spørgsmål vedrørende sex og mødom:

”Det vi kan se er, at nogle af de unge ønsker langt tydeligere signaler. De vil for eksempel gerne have, at det bliver gjort klart for deres forældre, at den unge har ret til en konsultation, uden at forældrene er med. Og samtidig vil de gerne have, at deres læge er tydeligere omkring sin tavshedspligt. De kvinder, som er ramt af angstfyldte forestillinger omkring deres bristede mødom, kan være meget bange for at tale med nogen om det, så lægen kan hjælpe ved at skabe en tryg ramme og sørge for en-til-en samtale. På samme måde kan man overveje, om man fra samfundets side generelt skal sende et tydeligere signal om, at mødomsprøver ikke er medicinsk mulige -hverken i Danmark eller andre steder,” siger Bjarke Følner.